Lad udholdenheden føre til fuldendt værk

Jeg må indrømme, at det at bede om “udholdenhed” ikke havde interesseret mig før—det lød så passivt, og jeg følte at det var handling, der var brug for.

Det er et travlt liv som mor, med flere små børn hjemme. Så meget som vi elsker vore børn, kan vores udholdenhed virkelig blive hårdt prøvet, når de synes at have endeløse krav til os—vores tid, vores krop, vores søvn—alt synes at være ofret til tider! Der kan være forskellige “hårde” perioder, når børnene er syge eller får tænder, eller bare gennemgår en specielt krævende udviklingsalder.

Det var på et sådant tidspunkt, jeg indså, at jeg helt enkelt ikke havde nok udholdenhed til opgaven. Jeg må indrømme, at det at bede om “udholdenhed” ikke havde interesseret mig før—det lød så passivt, og jeg følte at det var handling, der var brug for. Jeg skulle jo tage mig af mine børn, uddele arbejdsopgaver, irettesætte og vejlede dem. Men selv vidste jeg, at jeg virkelig manglede udholdenhed, så det endte hurtigt med irritation og vrede.

Jeg læser i Jakobsbrevet “for et menneskes vrede udretter intet, der er retfærdigt for Gud.” (Jakobsbrevet 1:20) Jeg vidste, at denne “retfærdighedsvrede” jeg havde, ikke bragte fred i situationerne. Det var da, jeg læste dette fantastiske vers: “Og udholdenheden skal føre til fuldendt værk, for at I kan være fuldkomne og helstøbte og ikke stå tilbage i noget.” (Jakobsbrevet 1:4)

Så begyndte det at gå op for mig—hvis Gud virkelig mener, hvad han siger her, hvis jeg arbejder med min udholdenhed, vil jeg have alt det, jeg har brug for—og helt bogstaveligt ikke stå tilbage i noget! Hvilket løfte!

Jeg begyndte at se hvor attraktivt udholdenhed var, og jeg længtes efter det på en måde, jeg ikke havde gjort før. Det var et lys for mig, at ved at arbejde på min udholdenhed, ville jeg havde alt det, jeg havde brug for, for at hjælpe mine børn og håndtere dagliglivets pressede situationer!

Jeg begyndte at sætte farten ned, være “snar til at høre, sen til at tale” (Jakobsbrevet 1:19). Det gik op for mig, at det at høre på Gud skulle være min prioritet. Så kunne han instruere mig, og mine ord og handlinger kunne være mindre fyldt med min egen idé om hvad der er rigtigt, og blive mere salvet af ham.

Jeg er så taknemlig for, at have fået et nyt perspektiv på dyden “udholdenhed”. Det er fantastisk at få hjælp fra Guds ord—midt i det normale dagligliv.