Lader jeg bare dagene komme og gå?

Det er en mandag morgen, og starten på en ny uge.

En typisk dag for mig kan se sådan ud: En hurtig morgenmad, og te mens jeg hurtigt laver en madpakke til at have med på arbejde, og så gøre mig klar. Jeg er stille, mens jeg kører de 20 minutter til arbejdet, og tænker ikke på noget specielt, bare forbereder mig mentalt på dagen. Jeg er optaget med det der skal gøres på arbejdet, og er bare glad når klokken endelig er 16:30, og jeg kan tage hjem. Jeg laver middag, tilbringer tid med min mand, måske slapper lidt af, og så gør jeg de daglige opgaver, og sørger for at huset er rent og ryddigt, før jeg går i seng. En hel dag er gået, og jeg har været glad og munter, sød mod andre, har fået vasket både tøj og gulv, og haft en produktiv dag.

Alt i alt kan jeg sidst på dagen se tilbage og være ganske tilfreds.

Hvad er en åndelig produktiv dag?

Men hvad med mit åndelige liv? Hvis jeg ikke har fået noget åndelig næring, eller tænkt på mit kald, eller været vågen for de muligheder som dagen indeholder, hvordan kan jeg ha haft en åndelig produktiv dag? Jo, jeg har fået vasket tøjet, betalt de regninger jeg skulle betale, men hvordan har jeg udviklet mig åndeligt?

At være åndelig produktiv betyder, at jeg har set den synd som bor i mit kød (Romerbrevet 7,17-20) og har renset mig fra det. Irritation på en kollega, frustration når ting ikke går, som jeg vil eller utålmodighed med en langsom computer. Disse ting kan virke ubetydelige, men de kan dukke op i hverdagen, og jeg skal lære at være fri fra dem. At være åndelig produktiv betyder, at gøre fremgang i at komme af med «synden i mit kød». Hvis jeg tror, at jeg kan komme igennem en hel dag uden nogle fristelser overhovedet, er jeg simpelthen ikke vågen, da fristelser til synd altid vil komme op i mit daglige liv. Hvis jeg ikke engang ser dem, er det fordi, jeg ikke har mine øjne åbne.

Dette er virkelig alvorligt! Hvordan kan jeg komme fri fra synden, hvis jeg ikke ser noget at rense mig fra?

Årsagen er, at jeg er blevet tilfreds med den måde, jeg er på, og jeg ikke længere har en trang i mit hjerte, ingen nød i mit liv til at være færdig med at leve efter kødets lyster (Første Petersbrev 4,1-2 ), sådan at jeg kan forvandles til Kristi billede; ingen ægte had mod synden. Dette er ekstremt farligt. Så bliver jeg selvtilfreds, fordi jeg ikke ser synden som overmåde syndig (Romerbrevet 7,13).

Jeg skal arbejde bevidst

Det er jo ikke sådan, at jeg ville have sagt det, hvis jeg tænkte på det; jeg går ikke rundt og tænker: «Jeg er tilfreds med den måde, jeg er på og behøver ikke længere at rense mig selv». Det er mere, at jeg ikke lægger meæke til det, når ånden taler til mig, og ikke ser at jeg nu havde en mulighed for at ydmyge mig selv, for eksempel.

Hvis jeg er tilfreds med min åndelige tilstand, hvordan kan jeg så udvikle mig? Jeg kan ikke gøre fremgang, hvis jeg ikke ser et behov for det. Jeg blev ikke født med en fuldkommen tålmodighed, men evnen til let at tilgive andre, osv. Men med Guds nåde kan jeg blive sådan. Jeg kan faktisk opnå guddommelig natur! Men jeg kan kun komme til guddommelig natur ved stadig at rense mig selv fra det, som jeg ser kommer op fra mit kød (Andet Petersbrev 1,2-4). Jeg skal bevidst arbejde på min frelse til alle tider (Filipperbrevet 2,12).

Jeg skal bruge mere til på at læse min bibel for at fylde mig med Guds ord, hvor jeg får de våben, jeg kan bruge i mine situationer. Jeg skal huske at bruge mit tankeliv til at bede for mig selv, til at bede for andre, sådan at jeg ikke går rundt i mit tomme sind (Efeserbrevet 4,17). Jeg kan opbygge de andre igennem bøn.

I morges læste jeg verset, «Om I dog i dag ville lytte til ham! Gør ikke jeres hjerter hårde som ved oprøret.» Hebræerbrevet 3,15. Så når jeg hører Guds stemme som taler til mig, som minder mig om at gøre noget, skal jeg være hurtig til at gøre det. Hvis jeg stopper med at lytte eller bliver ved med at udsætte det, jeg ved, jeg bør gøre eller sige, så stopper Gud med at minde mig, og jeg bliver døv for åndens stemme. Hver morgen skal jeg bede om virkelig at få åbnet mine øjne for dagens situationer og fristelser, sådan at jeg kan blive hurtig til at sejre. Jeg skal bede om at få et had mod synden, sådan at når Gud viser mig noget i kødet, så kan jeg hade det og være hurtig til at tilintetgøre det.