Lær af myren

Gå til myren, dovenkrop, betragt dens færden, og bliv vís. Ordsprogenes Bog 6,6.

Myren lægger sin tue imod solen og støtter den i nord og øst imod et træ. Herved har den alle fordele, for at tuen skal holde sig varm. Tidligt om morgenen når solen stikker frem, begynder den sin virksomhed. Alle myrens veje fører til tuen, alle arbejder så meget de orker. Er en pind for stor for en myre, så griber flere fat om pinden, og imod tuen bærer det afsted.

Lediggang skaber dovenskab og dovenskab mangel. Se på myrerne, læg mærke til dens veje. Først naturligt, siden åndeligt. Den har hverken anfører, overhoved eller hersker, men den skaffer sig føde om sommeren
og samler forråd ved høsttid. Vers 7 og 8.

Det er velsignet at arbejde både med hånden og med ånden. Den fattiges nyland giver meget grøde. De dårlige jomfruer tiggede de kloge om olie. Sådan går det med alle dovne. Det ender med tiggeri. De dårlige jomfruer havde ikke samlet olie i sine kar. De var dovne. Der skal flid til for at samle føde, naturligt set, og der skal ikke mindre flid til for at samle åndelig næring. Den dovnes trang kommer som en skjoldvæbnet mand, som en landstryger. Arbejdet bliver en pest for ham, aldeles uovervindelig, som en stærk mand, væbnet med skjold. Frygtelig tilstand at komme i!

I menigheden går alle veje også til tuen, det vil sige det åndelige tempel, som bygges op. Vi bygges op sammen med de andre til en Guds bolig i ånden. Lad alt hos jer ske til opbyggelse. Vær i virksomhed for Guds riges opbyggelse. Er en pind for tung for din bror, så tag fat og hjælp med at få den frem. Ikke alle er ordets tjenere, men alle kan være Guds tjenere, når templet skal bygges. Vi har ingen herre, opsynsmand eller fyrste, det har myren heller ikke, og dog går arbejdet hurtigt for sig. Alle bygger lovmæssigt efter den indre trang og drift. Sådan skal det være.

Hvor længe vil du blive liggende, dovenkrop? Hvornår rejser du dig fra din søvn? »Lidt søvn, lidt hvile,
lidt hænderne i skødet«,
men så kommer armoden over dig som en landstryger, nøden som en røver. Vers 9, 10 og 11.

Først publiseret i bladet Skjulte Skatter, juni 1932
© Copyright Stiftelsen Skjulte Skatters Forlag