Lære at elske Gud aktivt

Lære at elske Gud aktivt

Lektionen der sletter stress og uro fra mit liv.

5 min. ·

"Vi ved, at alt virker sammen til gode for dem, der elsker Gud, og som efter hans beslutning er kaldet." Romerbrevet 8:28

Skrifterne siger "alt." Det er ganske klart, at dette betyder, at hver eneste ting der sker er for dit eget bedste, når du elsker Gud. Ingen steder er der undtagelser for denne livslov; at måske gælder det ikke i ekstreme eller specifikke tilfælde. Nej, der er ingen undtagelser for denne lov, så længe vi elsker Gud. Personligt har jeg fundet stor trøst i Guds ord gennem mange af mine prøvelser og fristelser. Jeg ruster mig selv med dette ord ofte for at styrke mig selv i mine omstændigheder, så stress og angst er overvundet i mit liv.

Fristet

For nylig blev jeg nødt til at være en del væk fra skolen, og mine karakterer blev påvirket af dette. Jeg blev meget fristet til at blive stresset. Der blev krævet et bestemt niveau af mig for at opnå den faglige kunnen, jeg havde brug for til min universitetsansøgning, og der var kun lidt under en måned til eksamen. Jeg vidste, at jeg slet ikke var klar. Jeg kan huske, at jeg sad på mit værelse i helt mørke, og tænkte over hvad jeg skulle gøre. Jeg var fuld af selvmedlidenhed, fordi jeg ikke kunne se en udvej. Glæde, fred og hvile føltes langt fra mig. Når jeg prøvede at læse, blev jeg distraheret; jeg kunne ikke koncentrere mig, hvilket igen fik mig til at bekymre mig mere om skolen. Jeg var fanget i denne forfærdelige cirkel som gik rundt og rundt i nogle dage.

Så en dag var jeg på besøg hos en ven. På deres væg hang der et vers fra Lukasevangeliet 12:31. Søg derimod hans rige, så skal det andet gives jer i tilgift.” Det var som om, der blev tændt et lys for mig. Det blev så klart for mig, at jeg ikke søgte hans rige, før jeg søgte de jordiske ting. Jeg havde tilladt mig selv at blive trykket ned af bekymring om skolen, og det havde stjålet min glæde og fred.

Handling

Efter at denne åbenbaring kom for mig, vidste jeg, at det var tid til handling og virkelig søge Guds rige først. Og jeg oplevede grundigt, at jeg fik alle disse ting i tilgift! Det var ikke sådan, at jeg lige pludselig vidste alt, hvad jeg skulle i forbindelse med skolen, eller at jeg fik gode karakterer uden at arbejde for det. Jeg arbejdede og læste for at få den bedst mulige karakter. Jeg opnåede mine jordiske mål på grund af en ting: Jeg søgte hans rige først. Det er retfærdigt at gå op i vigtige ting som skolearbejde, men du skal være på vagt, så disse ting ikke stjæler din fred eller glæde.

Stress og angst

Bogstaveligt talt kan alting i livet være skyld i, at du bliver stresset eller bekymret, hvilket kan skyldes at du mister din glæde eller fred. Men det er ikke det liv, vi er kaldt til. At blive trykket ned af tunge tanker er direkte fra Satan, og vi skal jage dem langt væk fra vore hjerter, hvis vi vil følge Jesus.

Enhver tanke der kommer ind i dit hoved skal undersøges for at finde ud af, hvor den kommer fra. En tanke om jalousi skaber for eksempel altid uro. Det er sådan du med sikkerhed ved, at det kommer fra Satan, og at det kun kommer for at frarøve din fred! Så snart tankerne kommer, er det præcise øjeblik hvor du skal bede til Gud og komme frimodigt til nådens trone, for at ødelægge denne tanke, for den gror og bliver meget større (Hebræerbrevet 4:16). Det er yderst vigtigt, at du overvinder den tanke, når det kun er en tanke, ellers tager den hurtigt over dine følelser og tankeliv. Med andre ord, vælge at gøre Guds vilje fremfor din egen. Det er det som betyder aktivt at elske Gud, som der står i Romerbrevet 8:28. Så lige meget hvordan situationen ender, så er det altid til dit bedste – til din frelse.

Kærlighed til Gud

Dette vers er en styrke og en hjælp for dem, som har en brændende kærlighed til Gud og en trang til at sejre over synd. Det fantastiske er, at de to er en og samme – hvis du har en brændende kærlighed til Gud, så vil du have en længsel efter at overvinde synden og Satan, og kun gøre Guds vilje. Hans vilje for os her på jorden var at blive forvandlet til hans søns billede (Romerbrevet 8:29). At blive forvandlet betyder at tage del i hvile, fred og glæde i overflod, hvilket vil ske, hvis du bringer stress og angsttanker i døden.

Mange ting kan meget nemt blive svære, og det kan synes som om, der er mange lovlige grunde til at blive stresset eller angst. Men Gud kaldte os ikke til at blive dovne mennesker, som venter på at Gud skal tage sig af alle vore behov, mens vi ingenting gør selv. Absolut ikke, vi skal søge Guds rige først og elske ham og hans retfærdighed, så vil alle disse ting blive givet os i tilgift, og alle ting vil samvirke til vores bedste. Jeg priser Gud for dette løfte og sandhed, og jeg opmuntrer alle som læser dette til at prøve dette i dit eget liv. Gud er tro mod sit ord!

Skrifsteder er taget fra bibelen.dk, den autoriserede oversættelse af bibelen 1992, med mindre andet er specificeret. Copyright © Det Danske Bibelselskab 1992.