Liv er virksomhed – både her og i evigheden

Liv er virksomhed – både her og i evigheden

Tiden er kort, og vi bliver placeret i evigheden efter vor virksomhed i troen her på jorden.

4 min. ·

Har vi fået det evige liv blivende i os, så er vi også kommet ind i en evigvarende og herlig virksomhed. Vi har al grund til at glæde os i håbet om alt det herlige og interessante, vi skal være med til i evigheden.

Evigheden: De levendes rige

De gudfrygtige, de som lever og tror på ham skal aldrig i evighed dø, siger Jesus (Johannesevangeliet 11,25-26). De skal ikke ned i dødsriget sammen med dødninger, men ind i livsriget sammen med Kristus og alle de levende og herliggjorte personer. Gud regner ikke engang det, han har skabt for godt nok til sine hellige. Han vil skabe nye himle og en ny jord, hvor retfærdighed bor (Andet Petersbrev 3,13; Johannes' Åbenbaring 21,1).

«Den dag jeg griber ind, siger Hærskarers Herre, skal de være min ejendom; jeg vil skåne dem, som en far skåner den søn, der tjener ham. Da kan I atter skelne retfærdig fra uretfærdig, ham, der tjener Gud, fra ham, der ikke gør det.» Malakias' Bog 3,17-18.

Tænk hvilken virksomhed og herlighed der bliver i alt det nye, Gud skal skabe! «Men som der står skrevet: Hvad intet øje har set og intet øre hørt, og hvad der ikke er opstået i noget menneskes hjerte, det, som Gud har beredt for dem, der elsker ham.» Første Korintherbrev 2,9.

De som sejrer, ligesom han har sejret skal sidde sammen med ham på hans trone (Johannes' Åbenbaring 3,21). Udfra denne trone bliver der i al evighed en kolossal virksomhed. Her er der livsvæsener med livshjul der farer frem og tilbage som lynglimt efter åndens virkninger (Ezekiels Bog 1, Johannes' Åbenbaring 4). Her brænder syv ildfakler, som er de syv Guds ånder, og der går lyn, røster og torden ud fra tronen.

Guds virksomhed på jorden i dag: En stor kamp

Guds virksomhed går nu i første række ud på at berede en brud til sin søn, Jesus Kristus, og få frelst flest muligt ud fra syndens og Satans magt. Han engle er også med i denne virksomhed. «Alle engle er jo kun tjenende ånder, der sendes ud for at hjælpe dem, som skal arve frelsen?» Hebræerbrevet 1,14. Satans magt skal knuses og alle Kristi fjender skal samles til en skammel for hans fødder (Hebræerbrevet 1,13). De ugudelige er da for evigt færdig med sit, og de gudfrygtige begynder som aldrig før.

Antikrist, den lovløse, åbenbares efter Satans kraftige virksomhed med al løgnens magt, tegn og under (Andet Thessalonikerbrev 2,9). Denne virksomhed oplever vi i dag som aldrig før. Mod denne virksomhed fører Kristus en stor kamp og virksomhed i sandhedens ånd. Er vi ikke rigtigt med i virksomheden nu i alt det gode og mod det onde, så bliver vi heller ikke med i den kommende virksomhed. Gud placerer ikke åndelige «slapfisk» på sin herligheds-trone.

Paulus takkede uafladeligt for thessalonikernes virksomhed i troen og arbejde i kærligheden (Første Thessalonikerbrev 1,3). Jo mere vi får del i det sande gudsliv, des større bliver virksomheden i det gode, for liv er virksomhed. Hvis vi forvilder os fra livets vej, havner vi i dødningers forsamling i stedet for i den Guds levende menighed, hvor der er åndelig liv, vækst og fremgang.

Dom efter det vi har gjort

«For vi skal alle fremstilles for Kristi domstol, for at enhver kan få igen for det, han har gjort her i livet, hvad enten det er godt eller ondt.» Andet Korintherbrev 5,10.

«Ja, jeg kommer snart, og med mig min løn, for at gengælde enhver, som hans gerning er.» Johannes' Åbenbaring 22,12.

Tiden er kort, og vi bliver i evigheden placeret efter vor virksomhed i troen. Vi skal derfor komme sammen og opgløde hinanden til kærlighed og gode gerninger (Hebræerbrevet 10,25).

Peter formaner os til i troen at lægge al vind på at vise dyd og, som et kongeligt præsteskab, til at forkynde Kristi dyder (Første Petersbrev 2,9; Andet Petersbrev 1,5).

Lad os tage apostlenes formaninger til hjerte, så der bliver en levende og kraftig virksomhed i alt det gode! Kristus kommer snart, og han belønner rigeligt!

Artiklen blev først publiceret i BCC's menighedsblad «Skjulte Skatte» i april 1965, med titlen «Liv er virksomhed!»
© Copyright Stiftelsen Skjulte Skatters Forlag

Skrifsteder er taget fra bibelen.dk, den autoriserede oversættelse af bibelen 1992, med mindre andet er specificeret. Copyright © Det Danske Bibelselskab 1992.