Lysterne lyver

«De dårende lyster»

Apostlen Paulus beskriver os mennesker som individer der i sin livsførelse let lader sig dåre af «de dårende lyster». Efeserne 4,22. At de dårer mig, betyder at de snyder mig.

Peter snakker i Peters Andet Brev 1,4 om at flygte bort fra «forkrænkeligheden i denne verden med dens begær». Dette er en sandhed som er skjult for de fleste mennesker. Alle problemer, al elendighed, al uro, al ufred, alle konflikter kommer af at menneskerne er slaver under sine lyster.

«Hvorfor opstår der kampe og stridigheder blandt jer? Er det ikke, fordi jeres lyster fører krig i jeres lemmer?» Jakobs Brev 4,1.

«Men de, der vil være rige, falder i fristelse og baghold og henfalder til utallige tåbelige og skadelige tilbøjeligheder, som styrter mennesker i undergang og fortabelse.» Første Timoteusbrev 6,9. Lysterne gør mig dum, og de er mig kun til skade.

Hvad tror jeg på?

At valget for os mennesker står mellem lysterne i legemet og Guds vilje fremgår af følgende skriftsteder:

«... for ikke længere i den tid, der er tilbage her på jorden, at følge de menneskelige lyster, men Guds vilje.» Peters Første Brev 4,2.

«Og verden og dens begær går til grunde, men den, der gør Guds vilje, bliver til evig tid.» Johannes' Første Brev 2,17.

Til Thessaloniker-menigheden skriver Paulus, at Gud tog dem ud til «udvalgte jer som en førstegrøde til frelse ved Åndens helligelse og ved tro på sandheden». Andet Brev til Thessalonikerne 2, 13. Uden tro på sandheden, ingen frelse og heller ingen helliggørelse.

Hvad er så sandhed i denne forbindelse?

Jakob skriver, at «når man fristes, er det ens eget begær, der drager og lokker én». Jakobs Brev 1,14. Jeg skal altså komme til erkendelse af, at i min natur eller i mit kød bor der lyster og begæringer der prøver at lokke og dåre mig til at gøre noget, som ikke er mig selv til gavn. Hvis jeg lader mig dåre af lysterne, så tror jeg samtidigt på en løgn. Frelsen og helliggørelsen består i at tro på sandheden – ikke løgnen.

En klog kampstrategi

Vi er udtaget til frelse – ved tro på sandheden læste vi. I fristelsens øjeblik gælder det så om at råbe til mig selv: «Det jeg nu fristes til prøver at overbevise mig om at få dette, eller at opleve dette, vil give mig noget der tilfører mit liv glæde og tilfredsstillelse, men dette er løgn!» Sandheden er, at i stedet for at give mit liv et «løft», så sænker lysten mig ned i undergang, fratager mig livets glæde, binder mig og giver mig dårlig samvittighed. Altså – oplever jeg det stikmodsatte af, hvad lysten prøver at fortælle mig. Lysterne lyver! Tænk hvilken sorg at måtte se tilbage på sit liv og konstatere, at man er blevet bedraget!

Paulus siger i Galaterne 5,24: «De, som hører Kristus Jesus til, har korsfæstet kødet sammen med lidenskaberne og begæringerne». Dette er en trosstilling, hvor jeg bestemmer mig for altid og afgjort at kalde mine lyster for løgnere. Altså – nej til løgnen! Nej til at blive bedraget! Nej til det der skader mig! Jeg har ikke længere et øre for løgnen – men kun for sandheden!

En meget klog kampstrategi der garanteret vil føre til sejr over det onde og vækst i det gode.