Maria og Martha: At prioritere rigtigt

Dette er historien om to søstre.

Maria og Martha var gode venner med Jesus og hans efterfølgere. Sammen med deres bror Lazarus, havde de Jesus som gæst i deres hjem mere end en gang. En af de gange han var på besøg, valgte de meget forskellige handlinger, og den måde Jesus reagerede på deres valg er en meget vigtig lektie for os i dag. Lad os se på historien (Lukasevangeliet 10:38-42):

Martha er bekymret

Martha løb rundt og tjente og gjorde hendes bedste for at gøre det godt for deres elskede gæst. Og hvor var Maria, når Martha havde brug for hjælp? Hun valgte at sidde ved Jesu fødder og lyttede efter alt, hvad han sagde.

Det er let at forestille sig, hvordan det fik Martha til at føle. Irriteret, frustreret, krænket. Hvorfor skulle hun gøre alt arbejdet? Var det ikke retfærdigt, at Maria hjalp? Faktisk følte Martha så retfærdiggjort i sin forargelse, at hun snakkede med Jesus om det. “Herre, er du ligeglad med, at min søster lader mig være alene om at sørge for dig? Sig dog til hende, at hun skal hjælpe mig,” sagde hun til ham. 

Men i stedet for at bakke op om hendes krav, irettesatte Jesus hende! “Martha, Martha! Du gør dig bekymringer og er urolig for mange ting. Men ét er fornødent. Maria har valgt den gode del, og den skal ikke tages fra hende.”

Det må have føltes som en slag i hovedet for Martha. Her var hun og gjorde alt i sin magt, for at være gæstfri og gøre det godt. Og Maria sad bare der, og det hun gjorde, var det rigtige?

Lyder det velkendt?

At prioritere rigtigt

Det kan blive så let for os at lade os indvikle i alle de ting, vi skal gøre, og de ting som vi skal opnå, at vi mister visionen af det som er allervigtigst. Er det ikke muligt, at vi bliver indviklet i livets bekymringer? Jesus gør dette endnu mere klart i ligningen om såmanden. “Det, som blev sået mellem tidsler, det er ham, der hører ordet, men denne verdens bekymring og rigdommens blændværk kvæler ordet, så det ikke bærer frugt.” Matthæusevangeliet 13:22.

Den højeste prioritet i vore liv skal være at vælge den gode den, som Maria gjorde: at lære af Jesus som vi kan blive som ham. Det er en kærlighed og hengivelse til ham, der gør alt andet til anden-prioritet. Det er at søge de rigdomme af visdom og forståelse, som er i ham. Hvis vi ikke gør dette, hvordan kan vi så følge ham, hvordan kan vi så være hans disciple? En discipel lærer af sin mester.

Dette er ikke en undskyldning til at være doven og ikke tage ansvar for noget. Det er en helt anden fælde. Vi skal være ordets gørere og ikke blot dets hørere (Jakobsbrevet 1:22). Men det vi gør, skal være ledt af ånden, hvis stemme vi lærer at høre ved at vælge den gode del. Det er ingen velsignelse i at styre vore egne liv baseret på vor menneskelige forståelse af, hvad der er vigtigt. Maria forstod, at hun havde brug for at lære af mesteren og at søge de ting, som har evig værdi. Det er når vi gør det, at vi kan være til velsignelse, fordi så er al vort arbejde drevet af ånden. Kærligheden gør at vi lytter, lærer og holder hans bud (Første Johannesbrev 5:3).

“Mine får hører min røst, og jeg kender dem, og de følger mig.” Johannesevangeliet 10:27.

Giv agt på dig selv

Vi kan være i fare for at falde i samme fælde, som Martha gjorde. Vi kan blive så forstyrret af det vi opfatter, som negativ opførsel af andre, og blive så selvretfærdig i vore gode gerninger, at vi begynder at dømme andre for ikke at gøre som os. Satan står bag denne slags tanker. Han hvisker løgne og beskyldinger og prøve at skabe så meget konflikt, som han kan. Hans mål er at lede mennesker så langt i modsatte retning af “den gode del”, som han bare kan – at lede dem væk fra Jesus. At lytte til ham og være enig med han fører til al slags uro, besvær og bekymring. Vi skal smække døren mod hans bedrag!

“Giv agt på dig selv og på den undervisning, du giver, hold fast ved det; for når du gør det, bliver du til frelse både for dig selv og for dem, der hører på dig,” står der skrevet i Første Timotheusbrev 4:16. Kun det vil gøre os godt i livet. Det forkerte valg som Martha tog var ikke, at hun tjente og gjorde godt. Det var, at i det arbejde havde hun krav og kritik til Maria, hellere end at gøre det, Jesus lærte hende! Hvis vi lever for Guds åsyn, har vi ingen grund til at se på, hvad andre gør og føle, at vi har ret til at dømme dem. Vi lever i lydighed mod åndens tilskyndelser i vore liv, og hvad andre gør, er ikke vores sag. Vi ved ikke, hvordan han leder andre.

Lad os hæve os over al den larm og beskæftigelse i denne verden, og søge de ting som har evig værdi. Lad os, ligesom Maria, søge fællesskab med mesteren, og med de som følger ham, så vi kan lære af ham og blive som ham. Igennem Guds ord, fællesskab og bøn bliver vi rige i vor åns, og Gud vil give os alt, hvad vi har brug for, i overflod.

 “I øvrigt, brødre, alt, hvad der er sandt, hvad der er ædelt, hvad der er ret, hvad der er rent, hvad der er værd at elske, hvad der er værd at tale godt om, kort sagt: det gode og det rosværdige, det skal I lægge jer på sinde.” Filipperbrevet 4:8.