Menneskets frie vilje

Da Gud skabte mennesket, gav han mennesket noget meget kostbart. Menneskene fik en fri vilje, sådan at de selv kunne tage sine valg.

Syndefaldet kom ind, fordi mennesket brugte sin frie vilje til at høre på Satan. Men med den samme frie vilje blev frelsens vej banet ved Jesus Kristus.

Man høster det man sår

Gud, som har al magt og al visdom, har givet hvert menneske en fri vilje, som Gud respekterer inden for sine love. Frivilligt betyder ikke, at man kan gøre hvad som helst uden at det har konsekvenser; vi er jo ansvarlige for vore valg. Det er en frivillig sag, hvad vi sår, men høsten er ikke frivillig.

Hvad et menneske sår,  skal det også høste: Den, der sår i kødet, skal høste fordærv af sit kød, og den, der sår i Ånden, skal høste evigt liv af Ånden. (Galaterbrevet 6,7-8)

Respektere andres frie vilje

Ligesom Gud respekterer vor frie vilje, skal vi have respekt for de andres frie vilje. Betyder det, at vi ikke har ansvar over for hinanden? Selvfølgelig har vi det. For eksempel når børnene er unge. Da kan forældrene ikke bare tænke: Børnene har en fri vilje. Alt hvad de gør, det skal de gøre frivilligt.

Forældrene har jo deres ansvar når det gælder børneopdragelse. Men jo ældre børnene bliver, jo mere skal der være en sund balance mellem deres frie vilje og opdragelsesansvaret. Her er der meget at lære: At man ikke hersker over sine børn. Ikke tirrer dem. Ikke vil lave dem til kopier af sig selv. Nej, vi skal være et forbillede for vore børn, bære dem i vore hjerter og bede for dem! Have kontakt med dem og lægge en forståelse ned i deres hjerter, i stedet for at give dem en masse regler.

Paulus som eksempel

Sådan er det også når vi omgås andre, og i den sammenhæng er det lærerigt hvordan Paulus behandlede Filemon i tilfældet med trællen Onesimus, som omvendte sig i Rom. Filemon 8-9: Selv om jeg derfor med stor frimodighed i Kristus kunne foreholde dig din pligt, vil jeg for kærlighedens skyld hellere rette en bøn til dig… Og videre i vers 14: Men uden dit samtykke ville jeg intet gøre, for at det gode, som du gør, ikke skal ske af tvang, men af fri vilje. 

Frivillighed i arbejdet

Også når det gælder det at tjene og give i menigheden er denne respekt for hinandens frie vilje et vigtigt udgangspunkt. Sådan at visdommen kan lære os de fine love for at omgås hinanden. På den ene side må vi aldrig herske over andre, bebrejde andre, kræve af andre. Og samtidig må vi bære hinanden på hjertet, bede for hinanden, opgløde og formane hinanden.

Hensigten er jo netop, at flest muligt først og fremmest personligt kommer ind i Guds vilje med hele sin vilje. Derfra fører kærligheden til Kristus os ind i frihedens fuldkomne lov – sådan at vi har en lyst til at tjene og velsigne vore medmennesker. Frivilligt, af hjertet og med glæde.