«Min kraft fuldendes i skrøbelighed»

«For vi har ikke en ypperstepræst, der ikke kan have medfølelse med vore skrøbeligheder, men en, der er blevet fristet i alle ting ligesom vi, dog uden synd.» Hebræerbrevet 4,15.

«For enhver ypperstepræst, som tages blandt mennesker, indsættes til på menneskers vegne at gøre tjeneste for Gud ved at frembære gaver og slagtofre for deres synder. Han kan føle med de uvidende og vildfarende, fordi han også selv er et skrøbeligt menneske.» Hebræerbrevet 5,1-10.

Hvis Jesus skulle blive vor ypperstepræst, så skulle han tages ud blandt mennesker. Derfor skulle han blive menneskesøn og få del i blod og kød på samme vis som børnene (Hebræerbrevet 2,14). På den måde fik han også del i vore skrøbeligheder og kunne blive fristet, og derfor blev han en miskundelig ypperstepræst.

Vi kan spørge hvor skrøbelig Jesus var? Han var så skrøbelig i sine køds dage, at han frembar nødråb til ham der kunne frelse ham fra døden (Hebræerbrevet 5,7). Bønner og nødråb er tegn på skrøbelighed. Der står, at han blev bønhørt for sin gudsfrygt. Han skulle jo dø, en retfærdig for os uretfærdige, men han døde ikke den død: «Hvis I lever i lydighed mod kødet, skal I dø.» Romerbrevet 8,13. Men for ikke at dø den død, skulle han kæmpe sådan i sine køds dage. Så skrøbelig var han i de dage, og han var sin skrøbelighed bevidst. Derfor var han også så stærk, at han aldrig gjorde synd. Guds kraft blev fuldendt i hans skrøbelighed.

Paulus var en tro Jesu Kristi efterfølger. Han fik det svar, når han bad om at komme ud af sin skrøbelighed: «Min nåde er dig nok, for min magt udøves i magtesløshed.» Andet Korintherbrev 12,7-10.

Alle mennesker i blod og kød er skrøbelige, men ikke alle er sig sin skrøbelighed bevidst, for de er ikke gudfrygtige. Den skrøbelige som ser faren, han flygter, men den stærke har høje tanker om sig selv. Han råber ikke om hjælp. Det var ved Guds nåde, at Jesus kunne sejre og blive et lydefrit lam der kunne smage døden for alle (Hebræerbrevet 2,9-10). Og det var i Paulus’ skrøbelighed, at Guds nåde blev nok, og Guds kraft blev fuldendt. Og han siger: «Men af Guds nåde er jeg, hvad jeg er». Første Korintherbrev 15,10.

Mange tror, at når de lider nederlag og synd, er det fordi, de er så skrøbelige. Langt derfra! Det er ikke grunden. Grunden er, at du ikke er dig din skrøbelighed bevidst, og så er du ikke så gudsfrygtigt, at du sender nødråb. Du kommer ikke frem for nådens trone og søger vor store, miskundelige ypperstepræst, han som har medlidenhed med din skrøbelighed og derfor kan give dig hjælp i rette tid (Hebræerbrevet 2,17-18).

Vi formanes til at fly fordærvelsen i verden som kommer af lysten, fly ungdommens lyster, fly pengekærlighed, osv. Hvorfor flyr man ikke? Nej, man er sig ikke sin skrøbelighed bevidst, eller man er ikke så gudfrygtig, at det handler for én om at komme væk. Derfor får man nåde, så man bliver stærk og kan sejre.

Er man sig sin skrøbelighed bevidst, så er man også ydmyg og får nåde. Så bliver man stærk i Gud. Men så flyr man også væk fra alt og fra al omgang der drager til verden og dens lyst, og jager efter retfærdighed, tro, kærlighed og fred med de som påkalder Herren af et rent hjerte (Andet Timotheusbrev 2,22).

Timotheus, en Guds mand, agtede sig ikke for god til at modtage sådanne formaninger. Han var sig sin skrøbelighed bevidst og fik nåde til at blive en stor Herrens tjener.