Mine nøgler til sejr over synd

I mit kristenliv har jeg fundet bestemte “nøgler,” på sejr over synd. Disse nøgler som jeg langsomt har lært med mange fald, før jeg endelig kom til et liv i sejr over synd. Det vigtigste vers at huske i alle disse nøgler, er “Gud står de hovmodige imod, de ydmyge viser han nåde.” Jakobsbrevet 4:6. Hvis jeg er stolt, virker disse nøgler ikke i mig, men når jeg er ydmyg, hjælper de med at frelse min sjæl.

1. Kom til tro på at Gud har kaldt mig til at overvinde synden

Dette er vigtigt, fordi Satan også kendt som “anklageren”, prøver at fortælle mig at jeg aldrig kan få sejr over synd, fordi jeg bliver fristet så let. Det blev meget klart for mig, at Gud udvalgte mig, da jeg hørte nogen sige, “Du kan være sikker på, at Gud har kaldt dig, hvis du har en længsel efter at tjene ham, for Gud er retfærdig og ville ikke give denne længsel i dit hjerte, hvis han ikke havde kaldt dig til at fuldføre den.” Det gjorde det meget enkelt for mig, fordi jeg mærkede, at jeg ønskede at være velhagelig for Gud. Selvom jeg ikke helt vidste, hvad det betød på det tidspunkt.

Siden dengang havde jeg tro på, at Gud kaldte mig, selv når jeg ser hvor hurtigt, jeg bliver fristet til vrede eller utålmodighed for eksempel, og derfor ser den sande elendighed af min arvede menneskenatur. Når anklageren prøver at bruge den elendighed som en undskyldning for at få mig til at synde, som om jeg “ikke kan gøre for det,” bruger jeg disse ord som forsvar:

“For tænk på, brødre, hvordan det var med jer selv, da I blev kaldet: I var ikke mange vise i verdslig forstand, ikke mange mægtige, ikke mange fornemme. Men det, som er dårskab i verden, udvalgte Gud for at gøre de vise til skamme, og det, som er svagt i verden, udvalgte Gud for at gøre det stærke til skamme, og det, som verden ser ned på, og som ringeagtes, det, som ingenting er, udvalgte Gud for at gøre det, som er noget, til ingenting.” Første Korintherbrev 1:26-28

Jeg kan glæde mig over, at jeg passer ind i den kategori sammen med Paulus og de mange andre, som har gået før mig. Jeg har ingen grund til at blive modløs, når jeg er i sådan et selskab, fordi jeg lever et liv i håb om det som kommer.

2. Erkende min svaghed

Dette har været nøglen, som har været sværest at komme til. Som menneske kan jeg give mig selv meget frihed, som jeg ikke burde. For eksempel: se en TV-serie som er upassende. Dette giver mig problemer, hvis jeg har en trang efter at holde mig ren. Jeg ønsker at være ren, men nu har jeg urene eller sjofle tanker kørende rundt i hovedet, fordi jeg ikke opgav den dumme serie, som jeg vidste, jeg burde have. I stedet for gav jeg efter for tanker som, hvis de ikke “viser” noget i serien, så er det ikke så slemt. Altså, det er en løgn, for det er næsten umuligt at høre noget og ikke få et mentalt billede af det. Det samme gælder læsning. Jeg har fundet ud af, at disse mentale billeder kan komme tilbage og plage mig senere, og alt det er fordi, jeg ikke erkendte, hvor svag jeg var, når det kom til mine lyster.

“Alt er tilladt, men ikke alt gavner. Alt er tilladt, men ikke alt bygger op.” Første Korintherbrev 10:23.

Jeg skal holde fast på dette vers, så jeg ikke driver bort fra sandheden. Og sandheden er: jeg er ekstremt svag. Seksuelle fristelser ligger lige for døren. Hele verden er plaget af det, og det kan jeg også være. Selv som kristen giver jeg mig selv falsk frihed. Hver person skal afgøre for sig selv, hvad de skal give op for at kunne være velbehagelig og holde sig selv rene. For mig betyder det ekstrem forsigtighed når jeg ser eller læser alle former for media. Jeg kan ikke lade mig selv slippe afsted med noget, jeg ikke burde, hvis jeg er ærlig om, hvad der gavner og opbygger.

3. Søg fællesskab!

Dette er i tæt forbindelse med nummer to. Jeg forstår, at jeg er svag, men fællesskab med brødre og søstre, der kæmper den samme kamp, kan styrke og opbygge mig umådeligt. En soldat burde aldrig misbruge en mulighed for at opruste sig til strid!

Jeg er heldig at være en del af en menighed, hvor der er mange mennesker omkring mig, der også har en længsel efter sejr over synd. Det er min ansvar at udfylde disse nødvendige formaninger fra Hebræerbrevets forfatter:

“Lad os give agt på hinanden, så vi tilskynder til kærlighed og gode gerninger, og lad os ikke svigte vor egen forsamling, som nogle har for skik, men formane hinanden så meget mere, som I ser, at dagen nærmer sig. Hebræerbrevet 10:24.

Fællesskab er blevet en prioritet for mig, af den simple grund at jeg har brug for det. Uden det opdager jeg, at der mangler kraft og beslutsomhed i mit liv. Jeg er ikke længere helt sikker på hvad jeg vil, eller hvad der er vigtigt. Det er blevet en uvurderlig hjælp for mig, for at komme til et sejrende liv.

4. Kald synden synd!

Jeg har indset mere og mere, at hvis jeg ikke bevist erkender synden for, hvad det er, så bliver jeg mere ligegyldig og doven. Meget af det som er alvorlig synd i bibelen er blevet normalt for verden i dag.

Bagtalelse for eksempel. Alle og deres mor bagtaler, ikke sandt? Vi kalder det måske ikke bagtalelse, men det er det, det er, selvom vi prøver at retfærdiggøre det. Jeg skal huske, at i Romerbrevet 1:30 står der, at bagtalere betegnes som Guds modstandere! Når jeg forstår, hvordan Gud har det med det, så vil jeg se hvor alvorligt og forbryderisk bagtalelse er.

Jeg mærker en nød efter et stigende alvor og had mod synden. Guds standart for synd skal også være min standart. Det er umuligt at synde på et område, og ikke også begynde at give efter på andre områder. Synden sniger sig. Det begynder på et område  og snart er jeg også bundet af mange andre områder. Dette har jeg personligt oplevet og kan bevidne, at det er sandt.