“Misundelse er edder i knoglerne”

Misundelse er noget de fleste mennesker kender til. Når vi ser, at nogen har noget, vi ønsker at have – fysiske ejendele eller personlige træk eller talent – så er det en naturlig menneskelig reaktion at misunde dem. Det kræver et bevidst arbejde at komme fri fra det, så vi kan blive taknemlige, for det vi er blevet givet og “glæd jer med de glade” (Romerbrevet 12:15).

Hvorfor er misundelse forkert?

Når misundelse springer op og bliver tilladt at leve og gro i en persons hjerte, har det forfærdeligt konsekvenser. Vi kan se mange eksempler på det i bibelen.

Da Abels offer blev respekteret af Gud, og hans egen ikke, dræbte Kain sin egen broder af misundelse (Første Mosebog 4:3-8). Da Kora var misundelig på Moses, blev han slugt af jorden (Fjerde Mosebog 16). Da Saul lod misundelse på David komme ind i hans hjerte, blev resultatet, at han blev dræbt i kamp (Første Samuelsbog 18). Selv Jesus blev dræbt af religiøse ledere på grund af misundelse.

“Besindighed er liv for legemet, misundelse er edder i knoglerne.” Ordsprogenes Bog 14:30.

Det er ikke en synd at blive fristet til misundelse, men hvis den bliver tilladt at leve og gro fast, bliver den ødelæggende. Den adskiller mennesker. Den ødelægger forhold, sår splid og skaber en bitter og ond ånd. Den er skyld i, at folk handler og taler på giftige måder. At blive misundelig er helt sikkert en synd og bliver defineret som det i Guds ord.

“For hvor der er misundelse og selvhævdelse, dér hersker der uorden og alt muligt ondt.” Jakobsbrevet 3:16.

Hvordan sejrer man over misundelse?

Men fristelse behøver ikke at føre til synd! Der er en udvej (Første Korintherbrev 10:13). Da han levede på jorden, besejrede Jesus al synd. Han blev fristet i alle ting ligesom vi bliver, dog uden at synde. Som et resultat kan han have medlidenhed med vore skrøbeligheder og hjælpe os, når vi bliver fristet. Der er en nådens trone, vi frimodigt kan træde frem for, så vi kan finde barmhjertighed og finde nåde (kraft fra Helligånden) til at hjælpe os med at sejre, hver eneste gang vi bliver fristet (Hebræerbrevet 2:18 og 4:15-16). Vi kan sejre, ligesom han sejrede.

Hvordan sejrer vi over det? Vi skal begynde med at erkende det. Det er naturligt for os at insistere på, at vi ikke er misundelige. Men hvis vort hjertes trang i sandhed er at komme fri fra al synd, så skal vi ydmyge os selv og erkende sandheden.

Det starter med en tanke. “Det er ikke fair.” “Hvem tror de, de er?” “Hvorfor får jeg ikke anerkendelse? Hvorfor er det altid dem der bliver velsignet?” Enkle ting som disse som skyldes at vor sjæl, også kendt som vore følelser og “fornuft” reagerer og overreagerer. Vort ego er bekymret. Vi finder det i skolen, på arbejde, i vort ægteskab og familier og i vor tjeneste for Gud.

Paulus vidnede, at “Jeg er korsfæstet med Kristus. Jeg lever ikke mere selv, men Kristus lever i mig, og mit liv her på jorden lever jeg i troen på Guds søn, der elskede mig og gav sig selv hen for mig.” Galaterbrevet 2:19-20. Ved tro kan vi regne os selv – vore følelser, tanker, meninger, ego, osv. – som korsfæstet med Kristus. Så er vi levende for Gud i Kristus Jesus vor herre (Romerbrevet 6:7-11). Når vi lever i denne tro, kan vi sejre over fristelserne til at være misundelig og vokse i tilfredshed og taknemlighed i stedet. Når vi bliver fristet, kan vi bede om styrke til at blive på korset med Kristus og huske, at det er ham som lever i mig nu, og at jeg kan reagere ligesom hans dyder, ligemeget hvad jeg føler. Så bliver al “forvirring og det onde” ikke født frem af mine handlinger. I stedet kan jeg skabe liv og fred (Romerbrevet 8:6).

Resultatet af at sejre over misundelse

Så får vi også åbenbaring om Kristi legeme. For at tjene Kristus og lemmerne på dette legeme (menigheden), kan der ikke være misundelse eller splid; kun enhed. Lemmerne på legemet kan ikke arbejde imod hinanden, ellers ville legemet ikke fungere. Paulus skriver så klart om dette i Første Korintherbrev 12:12-27. Hvis et lem lider, lider alle lemmerne med det. Hvis et lem æres, glæder alle lemmerne sig med den. Der er ingen misundelse der!

(Videre læsning om Kristi legeme i Romerbrevet 12:3-6 og Efeserbrevet 4).

Tænk hvis vi kan vokse i dyderne, hellere end at tillade noget som misundelse at spilde vor tid og muligheder og stjæle vor glæde! Når vi indser vore grænser og istedet ser det arbejde, Gud har givet os at gøre, passer vi ind i Kristi legeme, som vi skal og tager ikke mere plads, end vi har modtaget nåde fra Gud til og er nyttige lemmer som kan arbejde sammen i enhed og harmoni. Hvilken fuldkommen hvile og fred vi kan komme til og vokse i tilfredshed og taknemlighed.

“ I, som i lydighed mod sandheden har renset jeres sjæle til at have oprigtig broderkærlighed, skal elske hinanden inderligt og af et rent hjerte.” Første Petersbrev 1:22-25.