Mod håb med håb

«Med håb imod håb troede han …» Romerbrevet 4,18. Alle menneskelige håb gik imod Abraham, men midt i denne håbløshed troede han på Gud med et levende håb, og glædede sig, som om han allerede havde Isak.

Vi har ikke brug for håb og tro, når det gælder alt det som på menneskelig vis ser lyst og håbefuldt ud. «Hvem håber på det, man kan se?» Romerbrevet 8,24.

Der hvor fornuften står foran en høj, tyk og uigennemtrængelig mur af vanskeligheder, og hvor man ser tungt og mørkt på det hele; der kan troen slå hul og lyset kan trænge igennem.

Menneskene nedbrydes af alt det, som går dem imod. De bliver skuffede, modløse og trætte, og i denne ånd tænker og taler de og plager både sig selv og sine medmennesker.

Troens Ånd

Paulus og flere som ham havde troens ånd, og i den talte de opbyggende, opglødende og trøstende ord. Da Paulus sad i fangeskab i Rom, formanede han filippinerne til altid at glæde sig i Herren. Des mere aktive vi er i tjenesten for Gud, desto mere vred bliver Satan og prøver at svække os og forhindre os i at gøre Guds gerninger med glæde. På modgangens dag møder han op og maler alle håb sorte. Men de håb som lyser ved levende tro, kan ikke formørkes. Troen regner modgangens dag for medgangens dag, fordi det bliver en frelsens dag.

Så længe troens ikke har fået overtaget i vore liv, kastes vi frem og tilbage af vore bedrageriske følelser i uro og bekymring. Nogle gange ser det lyst ud, og pludseligt er alt mørkt. Men hvis vi synker ned i modløshed og foragt, så har Satan vundet kampen, for Gud «har ikke givet os en fej ånd, men en ånd med kraft og kærlighed og besindighed.» Andet Timotheusbrev 1,7. – «Glad hjerte giver godt helbred, modløshed udtørrer knoglerne.» Ordsprogenes Bog 17,22.

Der findes ikke slaphed og ligegyldighed i troen.

Det er muligt!

Der hvor fornuften siger: «Det er umuligt!» siger troen: «Det er muligt!» Tro er fuld tillid til Gud som kan alt, og som elsker os. Hans navn er under, og han udfører under. Om end en mor kan glemme sit barn, så kan han ikke glemme os. Esajas Bog 49,15. Uden tro er det umuligt at tækkes Gud, men ved troen behager vi ham, og vi bliver i hans fortrolige vilje, som han vil bønhøre og hjælpe på nødens dag. Hvis han tøver med at bønhøre os, der hvor vi ønsker, at han skulle gribe ind med det samme, skal vi finde hvile i, at han er fuldkommen i visdom, godhed og kærlighed, og at han griber ind i rette tid til evig gavn for os og vore børn, og ellers i ethvert forhold.

Der findes ikke slaphed og ligegyldighed i troen. I troen skal vi stride imod alt det, som vil hindre os i at nå frem til det håb vi ser hen til med glæde. Han bønhører os efter nøden og trangen i vort hjerte. Hvis vi tror, kommer vi også til at se og erfare Guds herlighed.