Moses: Manden før miraklerne

Mange har hørt historien om, hvordan Moses ledte israelitterne ud af Egypten, men få har måske tænkt på hans liv før udvandringen. På samme måde kan vi længes efter at være et nyttigt værktøj for Gud uden at tænke over, hvad der skal foregå i vore egne liv, for at det skal ske.

Da han voksede op som en prins blandt egypterne, havde Moses altid været glad for israelitterne. Han længtes efter at gøre noget for dem. Gud så, at Moses kunne være en værdifuld tjener, men først og fremmest var der meget af hans styrke og visdom, der skulle brydes ned. Det var afgørende, at Guds vilje skulle ske, og Guds navn skulle blive herliggjort, og ikke Moses' eget navn.

Forståelse for menneskets værdi

Moses blev tvunget til at flygte fra Egypten i en alder af 40 år. I næsten 40 år efter det var Moses, som engang var prins i verdens ledende civilisation på den tid, hyrde i et fremmed land. Al magt, indflydelse, ære og kundskab han havde opnået som prins af Egypten, blev værdiløst.
(Apostlenes Gerninger 7,20-35)

Efterhånden begyndte han at forstå, hvem han egentlig var. Salmernes Bog 90 er en bøn af Moses, som reflekterer over dette: «Du skyller dem [menneskene] bort, de sover ind, de er som græsset, der gror om morgenen; om morgenen blomstrer det og gror, om aftenen er det vissent og tørt.» (Salmernes Bog 90,5-6). Dette var hans åbenbaring om værdien af menneskeheden og menneskelig kundskab uden Guds vejledning og visdom.

Han fik også indblik i Guds natur og hans almagt. «Herre, du har været vor bolig i slægt efter slægt.
Før bjergene fødtes, før jorden og verden blev til, fra evighed til evighed er du Gud.» (Salmernes Bog 90,1-2).

Dag efter dag skrev Gud denne sandhed ind i Moses' hjerte, og resultatet var fænomenalt. Resten af hans liv, til trods for de mange mægtige mirakler han udførte i Guds kraft, blev Moses aldrig stor i egne øjne. I stedet begyndte han at søge det mest værdifulde på jorden: «Lær os at holde tal på vore dage, så vi får visdom i hjertet! » (Salmernes Bog 90:12)

Et ubrydeligt bånd med Gud bliver dannet

Alene med Gud lærte Moses. Han lærte at passe på den gedeflok, der var i hans varetægt. Han ledte dem, var overbærende over for dem og søgte hvad der var bedst for dem. Efter Guds mindelser i sit hjerte beskyttede han gederne fra usikre stier og farlige dyr. Selvom han ikke vidste det dengang, så forberedte dette ham til den dag, han ikke længere skulle lede geder, men Israels stammer.

Det var under denne tid, at Moses dannede et ubrydeligt bånd med Gud og lærte at stole på ham uden at tvivle. Han lærte, som David gjorde, da han var hyrde: «Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød.» (Salmernes Bog 23,1)

Endelig kom den dag, hvor Gud så, at Moses var forberedt til sin forudbestemte opgave. Hans egen styrke var blevet nedbrudt gennem årene, og han blev den mest ydmyge og sagtmodige mand på denne jord (Fjerde Mosebog 12,3). Han var nu klogere og stærkere end nogen anden person i live, for han var blevet en tjener – en repræsentant – for Gud.

Fra da af kunne Gud begynde at tale direkte til Moses om sin vilje. Dermed startede den storslåede historie, der stadigvæk regnes som en af de allerstørste i menneskehedens historie – Israelfolkets udvandring af Egypten. Det var på grund af dette stærke bånd med Gud, at han senere strakte sin hånd over Det Røde Hav på Guds befaling. Havet åbnede sig, sådan at Israels folk trygt kunne krydse og undslippe forfølgelsen af den egyptiske hær.

Gud har brug for arbejdere

Der er også et stort behov i verden omkring os i dag. Mange er slaver under sin egen synd og kender ikke vejen ud. Gud har brug for folk der er villige til at gå igennem den samme uddannelse som Moses, så de kan blive hyrder og eksempler, som fører folk til den frihed som er i Kristus.

Er du opmærksom for, hvad Gud ønsker at lære dig dag efter dag? Er du villig til at ydmyge dig under Guds vejledning og vilje på bekostning af dine egne meninger og menneskelige forståelse? Hvis det er tilfældet, så vil du også få dannet et ubrydeligt bånd med Gud. Det var den skjulte trofasthed i det daglige liv; små situationer som ingen kunne se, som forberedte Moses til at være et redskab i Guds hænder. Det var denne ydmyge og sagtmodige tilstand, der tillod ham at sætte sine egne tanker, idéer og stolthed til side, og Guds vilje kunne gøres, og han kunne blive herliggjort.

«Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød.»