MYOB: En forkortelse for lykke

Når jeg bliver overvældet, stopper jeg op og tænker. Hvorfor er jeg overvældet? Hvad prøver jeg at få del i? Er det mit eget problem at finde en løsning på de problemer, jeg ser?

MYOB: At passe mit eget er noget, jeg arbejder med hver dag. Men jeg kommer ofte til kort, og i bakspejlet er mine kommentarer til mig selv altid “Du skulle bare have passet dine egne sager,” eller “det er (eller var) ikke min dag.” Med andre ord; hvor hårdt det end lyder, er sandheden at jeg var en sladdertante.

“Men ingen af jer må lide som morder eller tyv eller forbryder eller for at gå andres ret for nær.” Første Petersbrev 4:15.

Det er en farlig “hobby”

Det er interessant, at sladdertanter ofte bliver nævnt i samme sætning som tyve og selv mordere. Den smerte en sladdertante kan forårsage har vidtstrakte konsekvenser, selvom det ikke altid er åbenlyst. Sladdertanter har skabt mistillid, ødelagt venskaber, selvværd og endda liv – listen er lang.

De fleste af os har på et tidspunkt i vort liv modtaget en sådan behandling og oplevet smerten det kan forårsage. Og det barske faktum er, at vi sikkert også har gjort det samme mod vore medmennesker.

At være en sladdertante er ofte velmenende, og man kan gemme sig bag gode intentioner og sand omsorg, hvilket gør det svært at opdage, og måske endnu sværere at indrømme. Jeg kan antage, at jeg ved, hvad en anden person tænker, eller hvad der motiverer deres handlinger, baseret på hvad jeg kan se og høre eller tror, at jeg forstår. Men faktum er, at kun Gud kan se ind i mine medmenneskers hjerter. Og når jeg prøver at gribe ind eller rettere sagt blande mig, kan jeg let ende på vildspor. Jesus dømte ikke efter det Hans øjne så eller Hans ører hørte, og det er min sag at forsikre mig, at jeg vandrer i Hans fodspor.

“Han lever og ånder i frygt for Herren. Han dømmer ikke efter, hvad hans øjne ser, fælder ikke dom efter, hvad hans ører hører.” Esajas' Bog 11:3.

Hvad vil det sige at passe mine egne sager?

At passe mine egne sager betyder ikke, at jeg bliver en passiv observatør, holdningsløs og ligeglad. Det betyder heller ikke, at jeg ikke længere kan engagere mig i ting, som er relevante. At passe mine egne sager vil sige, at jeg aktivt involverer mig i at lytte til, hvad der er det rette at gøre for mig, når Gud taler i mit hjerte. Når jeg føler trang til at sætte nogen på plads, kan jeg i stedet for at sige noget med det samme og “smede mens jernet er varmt,” lære at det oftest er bedst for mig at holde munden lukket og tænke for mig selv. Hvorfor skal jeg sige noget med det samme? Er jeg fornærmet? Bliver jeg interesseret af ren nysgerrighed for at vide mere? Er det et egoistisk motiv, der driver mig? Måske ønsker jeg at være den første person til at hjælpe, selvom jeg måske ikke er den bedste til at gøre dette på det givne tidspunkt. Her lærer jeg at være stille og vågen overfor hvad Gud vil vise mig om mig selv først. Så er jeg måske stadig i stand til at hjælpe – men i sand godhed og uselviskhed. Og lige så ofte kommer jeg til, at det virkelig er bedst for mig at tie stille og bede for personen eller situationen i stedet.

Hvad med de andre?

Det er faktisk ikke min sag.

Hvad så, når de siger ting om mig?

Jeg tror på en kærlig Gud der dømmer retfærdigt og kun tillader mig at opleve det jeg kan bære (Første Korintherbrev 10:13; Romerbrevet 8:28)

Hvis jeg begynder at blande mig i andres sager, selvom det handler om mig, begynder jeg at dykke ned i andres sager, og jeg åbner mit sind for unødvendig smerte og sorg. Dømmende tanker, lav selvtillid, at søge mit eget, misundelse, vrede, bitterhed – alle onde ting flyder direkte ind! Det bliver et værre rod!
“For hvor der er misundelse og selvhævdelse, dér hersker der uorden og alt muligt ondt.” Jakobsbrevet 3:16.

Hvad er min sag?

Min sag er at forsikre mig, at mit liv stemmer overens med Guds ord.

“Menneske, du har fået at vide, hvad der er godt, hvad Herren kræver af dig: Du skal handle retfærdigt, vise trofast kærlighed og årvågent vandre med din Gud.” Mikas Bog 6:8.

Når jeg passer mine egne sager, er jeg i stand til at være et godt medmenneske. Jeg er ansporet til at revidere mine tanker og handlinger – er de velbehagelige for min sjæls frelser? Jeg bliver mere interesseret i mine medmenneskers behov, lige der hvor jeg er. Nogle gange er det bare et enkelt smil. Jeg kommer dertil, at mit hjerte er åbent overfor mennesker, og jeg er i stand til at give alt, hvad jeg er og har til at betjene og gøre godt for dem, Gud sætter mig i kontakt med, og specielt troens egne folk (Galaterbrevet 6:10).

Alt dette er, hvad Gud virker i mit hjerte, når jeg passer mine egne sager.

En nøgle til lykke

Jeg kommer kun til sand lykke, når jeg lever for Guds åsyn alene – væk fra at kritisere de andre, fri fra mennesker, i enhver forståelse af ordet.

“Du lærer mig livets vej, du mætter mig med glæde for dit ansigt, du har altid herlige ting i din højre hånd.” Salmernes Bog 16:11.

Min sag er alt, hvad jeg kan klare – ikke mere og ikke mindre, alt har jeg nåde til, alt skal jeg stå til regnskab for i slutningen af mit liv.

At passe mine egne sager er en nøgle til livslang lykke.