Når dine fødder rammer gulvet om morgenen …

Praktisk talt er det godt at have en rutine. Vi ved, når vi skal stå op, spise morgenmad og komme ud af huset om morgenen. Eller hvis vi arbejder hjemme, har en struktur på vor dag, betyder vi ikke spilder tiden, og vi kan sikre os, at det vigtigste bliver gjort.

Åndeligt talt – skal vi altid leve sådan.

For nogle år siden faldt jeg over dette citat:

Vær den slags kvinde, at når dine fødder rammer gulvet om morgenen, så siger djævelen;

“Åh, nej, hun er oppe!”

Når vi vågner, har vi en dag fuld af muligheder, og vi ved ikke, hvad der kommer. Vi ved, hvad tid vi skal køre for at undgå for meget trafik, vi ved, hvilke møder vi skal være på, hvilke rapporter vi skal aflevere, og hvilke telefonopkald vi skal foretage. Vi ved, at børnene skal op og have tøj på og morgenmad før skole, at der skal vaskes tøj og laves mad – og en million andre ting. Men vi ved ikke, hvad andet der kommer vores vej, eller hvordan vi reagerer på det.

Og der er kun en måde at være forberedt på det ukendte …

En hjælper

Hvis vi er disciple, har vi adgang til Helligånden. Vi behøver ikke en titel eller et ministerium for dette, og vi behøver ikke gå til vore menighedsledere om retning eller godkendelse i vort dagligliv. Vi har Guds ord, og vi kan bede, og hvis vi bruger begge disse ting, så vil vi udvikle vort indre øre for, hvad ånden siger til os personligt. Dette er, hvordan vi lærer visdom. Og dette er, hvad der kan gøre hver dag til et eventyr.

Bortset fra hvad vi har skrevet på vores to-do-liste, og bortset fra de aftaler eller opgaver vi har til at udfylde dagen – som vore fødder rammer soveværelse-gulvet første gang hver dag, siger vi til Gud indens; “Kære Gud, hjælp mig til at høre hvad ånden siger til mig i dag. Giv mig visdom så jeg kan dømme mig selv og stå op for din sandhed, og hvad der er rigtigt …”

Og så sker der noget vidunderligt. Egentlig to ting faktisk. Den første ting er, at vi får et stærkt forhold med hovedet som vil lede os gennem livets kompleksiteter. På en eller anden måde, får vort liv værdi uden at vi bevidst prøver det; dette sker ved at være lydig mod ånden og tillade os selv at blive trænet og tugtet. Og vi skal erkende, at bare fordi vi ikke har planlagt hele vort liv, skal dette ikke holde os tilbage.

Den anden ting er, at vi bliver en del af et levende, kraftigt legeme, hvor hvert lem bringer liv og ånd til fællesskabet. Lemmer som ikke er hæmmet, men som har lært at vokse individuelt, og som så er eksempler for andre som ønsker at leve det samme liv. Der står i Ordsprogenes Bog 14:30 – Besindighed er liv for legemet.

Lade mig blive ledt

Som mine fødder rammer gulvet hver morgen, gør jeg mig selv klar. Jeg tænker over, hvordan ånden ånden vi lede mig, og jeg er åben og klar til udfordringer. Når jeg lever som dette, kan jeg hæve mig over de skuffelser og den modløshed livet bringer, fordi mit mål er noget andet. Det er ikke styret af, om jeg får det hus, jeg vil, det job jeg ansøgte om, om jeg bliver inkluderet i alt eller om mine børn klarer sig godt i skolen. Mit mål er, at jeg finder mit liv og mister det, at jeg kan ydmyge mig under Guds hånd og havde den samme indstilling til livet, som Jesus havde – dog, ske ikke min vilje, men din.

Slutresultatet af dette er spændende, ikke kun for os, men også for de mennesker, jeg har fællesskab med. Vi bliver ikke kendt for at være forudsigelige – vi bliver ved med at komme med forfriskende overraskelser …

“Vinden blæser, hvorhen den vil, og du hører den suse, men du ved ikke, hvor den kommer fra, og hvor den farer hen. Sådan er det med enhver, som er født af Ånden.” Johannesevangeliet 3:8.