Når “godt nok” ikke er nok

Siden Becky var i sine sene teenageår, har hun forpligtet sig selv til at være en sand Jesu Kristi discipel. Vi snakkede for nyligt med Becky for at finde ud af, hvad det virkelig betyder for hende.

Hvad inspirerede dig til at blive en discipel?

Jeg var på et kristent stævne, og taleren talte om lignelsen med de ti jomfruer i Matthæusevangeliet 25:1-13. Han talte om, hvordan de alle var “gode kristne”, og de levede et godt liv, men den store forskel på de fem dårlige jomfruer og de fem gode jomfruer var det, som skete inde i dem, i det skjulte hvor ingen kunne se dem. De fem dårlige jomfruer var tilfredse med et godt, velbehageligt liv og et godt ydre for mennesker. Men de fem gode jomfruer var ikke tilfredse med det. De ville fornægte sig selv og blive forvandlet, så de kunne være velbehagelige for Jesus. Så de kunne lære ham at kende, og han kunne lære dem at kende.

Det var et vendepunkt for mig, fordi det gik op for mig, at jeg var en af de “dårlige jomfruer.” Der var meget i mig som bare gerne ville tage sig godt ud, og have et generelt “godt liv” – det var godt nok for mig. Men Gud virkede i mit hjerte den dag, at det ikke var godt nok længere. Nu blev jeg nødt til at komme ind i et dybere liv. Det blev så klart for mig, at hvis jeg ville lære Jesus at kende, så skulle jeg også lære at fornægte mig selv, når ingen andre kunne se det, i det skjulte.

Den dag blev Jesus meget mere end bare et navn for mig. Han var levende for mig! Jeg mærkede, at han kom til live i mit hjerte og mit sind. Det forhold er blevet det dyrebareste for mig. Jeg kan ikke udtrykke hvor dyrebart. Det er som om, jeg ikke kan bruge et øjeblik på at søge mit eget; det vil jeg ikke, fordi jeg ved, det ikke ville være velbehageligt for ham. Alle mine tanker er hans tanker. Jeg har ingenting at skjule. Jeg vil ikke noget andet. Jeg vil bare ham til at tilrettelægge alt for mig, mine tanker, mit liv, øve mig i at være som ham.

Du nævner udtrykket at “fornægte mig selv” et par gange. Hvad betyder det?

Det bedste eksempel jeg kan give, på hvad det betyder, er når noget ikke går, som jeg gerne vil. Så begynder jeg at tænke, “Hvorfor skete det? Hvorfor kunne den person ikke gøre det på en anden måde? Hvorfor kunne de ikke sige det sådan?” Så ved jeg, at utålmodigheden gerne vil frem i mig. Det kan komme ud i ord, eller i mine gerninger, eller den måde jeg ser på en anden, eller den måde jeg står med min krop, eller hvad som helst.

Men at fornægte mig selv betyder, at jeg er vågen og våger for disse fristelser til utålmodighed, når de kommer op. Og jeg vælger at sige “nej” i det skjulte. Jeg siger et klart “nej!” og så bliver disse ting ikke tilladt at komme ud af min krop, I stedet kan det være tålmodighed, godhed og kærlighed. Ingen andre behøver ikke engang at vide, at jeg blev fristet, men Jesus så, hvad jeg gjorde, at jeg fornægtede mig selv, så jeg er velbehagelig for mig, hellere end at give efter for mine egne følelser, min egen synd.

Hvordan er du i dit hjerte sikker på, at du er en discipel?

Jeg ved, at jeg ikke begår bevidst synd, og jeg har også en trang efter at finde mere synd, for at kunne rense det ud af mit liv. Fordi en discipel aldrig stopper. Et godt ydre liv er aldrig nok. Det er jeg ikke tilfreds med.

Kan du uddybe, hvad du mener ikke at være tilfreds?

Jeg tænker på et vers i Salmernes bog 17:15: “I retfærdighed skal jeg skue dit ansigt,
mættes ved synet af dig, når jeg vågner.” Det er mit mål; det er det jeg ser frem til. Jeg vil ikke stille mig tilfreds med noget mindre end det. Jeg tager bare en dag af gangen, og går fra øjeblik til øjeblik fast bestemt på at være trofast, på at fornægte mig selv og være velbehagelig for Jesus. Og det er jeg nidkær for!

Hvad motiverer dig til at fortsætte med at leve sådan?

Det er enkelt og klart. Jeg er blevet så usigelig lykkelig. Det var rigtig hårdt i starten. Men som jeg fortsatte, lærte jeg. Salmernes Bog 144:1-2: “Lovet være Herren, min klippe, som opøver mine hænder til kamp og mine fingre til krig. Min trofaste Gud og min borg, min fæstning og min befrier, mit skjold og den, jeg søger tilflugt hos.” Det er sådan, jeg har oplevet det. Og jeg blev så lykkelig. Og ikke bare en lykkefølelser, men det er sandt i mit hjerte og sind.

Så det er det værdt, at holde ud, når det virker hårdt. Jeg er blevet lykkeligere og lykkeligere hver dag. Jeg har valgt at leve dette liv som en discipel, og jeg kan vidne, at der ikke er noget andet liv værdt at leve. Det er det bedste liv, som er muligt at leve.