Nytårsforsæt

Nytårsforsæt er en fin ting. Vi får et lille spark bagi til faktisk at fuldføre noget, der måske har været planlagt længe. Grib muligheden til sejr i dag ­– ikke fordi det er nytår ­– men fordi Gud kaldte os til at tage vort kors op hver dag!

Når vi nu går ind i et nyt år, har mange af os en tradition med nytårsforsæt af forskellige slags. Nu skal man endelig tage fat på uvanerne – en gang for alle. Hvis du har været dårlig til at træne, er det tid til en ny, aktiv hverdag. Har man måske spist lidt for meget af det, man helst ikke bør putte i sig, sættes der en stopper for det, idet klokken passerer midnat ved årsskiftet. Fra 1. januar skal alt blive helt nyt! «Jeg skal aldrig mere…» eller «fra nu af skal jeg…». De ord virker meget kendte. Det er vel ikke første gang, vi har sagt lige præcis dette? Kan vi holde løfterne denne gang?

Nytårsforsæt er en fin ting. Vi får et lille spark bagi til faktisk at fuldføre noget, der måske har været planlagt længe. Men hvorfor vente til nu med at reagere? Hvorfor gjorde vi ikke noget i går eller i sidste uge? Måske har man ventet et helt år – helt siden forrige januar, da det mislykkedes allerede efter to uger? En ting er løbeturen, som man udsatte i fire måneder, fordi man ikke orkede kulden, eller at budgettet ikke fungerede helt så godt som det skulle. Men hvad med de virkelige synder; de som forhindrer, at Gud kan forvandle os? Lige så langsom på aftrækkeren der?

« – I som ikke aner, hvordan jeres liv er i morgen; I er jo kun en tåge, som ses en kort tid og så svinder bort.» (Jakobsbrevet 4,14)

Vi ved faktisk ikke hvornår vi har vores sidste dag. Det kan vel egentlig være ligegyldigt, om man når at tabe sig fem kilo, eller om man ikke fik rejst verden rundt. Det som virkelig er alvorligt, er hvorvidt man har ting i orden i forhold til Gud! Har vi taget det alvorligt i vore tanker, udrenset alt det vi har set af synd og egoisme i vore liv? Hvad siger samvittigheden – er noget blevet gemt, sparet på? Var det sådan, at planen var at få det i orden? Det holder desværre ikke med planer og visioner, den dag man skal møde sin skaber. Så holder det ikke, hvis vi ville stoppe med at være dovne og egoistiske fra nytår – eller fra i morgen. Der skal ske noget nu – i dette sekund!

Det er lige så vigtigt at fortsætte, ikke give op, ikke blive slap. Konsekvenserne ved at geare ned efter nogle uger er langt mere alvorligt, når det handler om at tjene Gud. Hvis man løber på denne bane, kan man ikke bare stoppe med god eller halvgod samvittighed. Men i modsætning til en træt løber, der prøver at komme i form efter jul, har en Jesu discipel motivation og håb af helt andre dimensioner.

«Men de, der håber på Herren, får nye kræfter, de får vinger som ørne. De løber uden at blive trætte, de vandrer uden at udmattes..» (Esajas' Bog 40,31)

Disse får sin kraft hos Gud – en kraft der er langt stærkere end muskler, langt større end menneskelige drømme og visioner. Med Guds hjælp skal vi nå det mål, som vi har sat os; at få rigeligt del i Kristi liv. Grib muligheden til sejr i dag ­– ikke fordi det er nytår ­– men fordi Gud kaldte os til at tage vort kors op hver dag! (Lukasevangeliet 9,23)

«Denne dag har Herren skabt, lad os juble og glæde os på den!» (Salmernes Bog 118, 24)