Onde mistanker og antagelser

Onde mistanker og antagelser om forskellige mennesker og forhold kommer af kødelighed. Man ser og hører, og så dømmer man derefter ud fra kødet. Ofte har man egentlig bare været travlt optaget med at blande sig i andres sager. Dette resulterer i meget unødvendig uro, først i en selv og derefter ved at man gennem tom snak bringer det videre til andre. Selvom dette ofte sker under dække af, at man er bekymret og har omsorg for den person det angår, ligger der ophøjelse og hovmod bag.

Kødelig sindhed eller åndelig sindhed

«Døm ikke efter det ydre, men fæld en retfærdig dom!» sagde Jesus. Johannesevangeliet 7,24. Hvis man bliver spurgt om den informations­kilde, man baserer sine konklusioner på, vil det ofte vise sig bare at være mistan­ker og antagelser i egne eller andres menneskelige tanker. Kilden kan være ens egne slægtninge eller andre der er blevet fornærmet eller har taget anstød. Dette er langt fra retfærdigt.

Hvilken modsætning dette er i forhold til det eksempel, Kristus og hans tjenere har givet os. «Han lever og ånder i frygt for Herren. Han dømmer ikke efter, hvad hans øjne ser, fælder ikke dom efter, hvad hans ører hører.» Esajas’ Bog 11,3. «Jeg optrådte hos jer i svaghed og med megen frygt og bæven.» Første Brev til Korintherne 2,3.

I Siraks Bog 19,13-15 står det: «Spørg din ven ud – måske har han ikke gjort noget; men har han gjort noget, sørg så for, at han ikke gør det igen. Spørg din næste ud – måske har han ikke sagt noget; men har han sagt noget, sørg så for, at han ikke gentager det. Spørg din ven ud – der forekommer jo ofte bagtalelse; tro ikke på alt, hvad der siges.» Dette kan ofte være en enkel opskrift på at komme til hvile og styrke samfundet i stedet for at ødelægge det. Alternativet er gerne at søge råd i ens egen sjæl eller i andre kødeligt sindede sjæle for at finde støtte og sympati.

Onde mistanker kommer af en mangel på kærlighed

Apostlen Paulus havde tillid til brø­drene i Rom, at de var «… fulde af godhed og fornøden indsigt, så I også kan vejlede hinanden.» Romerne 15,14. Ofte er det måske mangel på en sådan godhed og kærlighed til hinanden der tillader mistanke at blive værende i ens tanker, og at disse formidles til andre, i stedet for at gå til den det gælder for at vejlede og hjælp.

«Men hvis jeres hjerte rummer bitter misundelse og selvhævdelse, så lad være med at prale og lyve sandheden noget på. Den visdom kommer ikke fra oven, den er jordisk, sjælelig og dæmonisk. For hvor der er misundelse og selvhævdelse, dér hersker der uorden og alt muligt ondt.» Jakobs Brev 3,14-16. Hvor komplicerede og forvirrende ting let bliver gennem visdommen nedefra. Man bliver åben for ondskabens kilder, og hurtigt kan blive besmittet af onde åndskræfter. De som tidligere var anset som dyre­bare og elskede kan der nu blive sat spørgs­målstegn ved, dømt, ja til og med for­dømt. Man er kommet langt væk fra den enfoldige troskab mod Kristus, ved at man har givet plads til avind eller det at søge sit eget.

Evangeliets sunde ord

«Hvis nogen fører vranglære og ikke holder sig til vor Herre Jesu Kristi sunde ord og den lære, der fører til gudsfrygt, er han hovmodig og forstår ingenting. Han er bare syg efter diskussioner og ordkløverier, og det skaber misundelse, kiv, bagtalelse, mistænkeliggørelse …» Første Brev til Timotheus 6, 3-4.

Lad os vende os bort fra al vor men­neskelige dårskab og holde fast ved de sunde evangeliets ord, kilden til al frelse, velsignelse og samfund. Lad os, som Jesus bød, fornægte os selv og hver dag tage vort kors op, lade være med at dømme, sådan at vi ikke selv bliver dømt, være fattige i ånden og elske hinanden, sådan som han har elsket os. Lad os give agt på os selv og på læren, så vi kan frelse både os selv og de som hører os. Og lade os jage efter fred med alle og efter helliggørelse, for uden dette skal ingen se Herren (Lukasevangeliet 9, 23; Matthæusevangeliet 7,1; Matthæusevangeliet 5,3; Johannesevangeliet 13,24; Første Brev til Timotheus 4,16: Hebræerne 12,14).