Paulus og Silas: Styrket i deres indre menneske

Til trods for at være pisket og fængslet kunne Paulus og Silas beholde deres sind i Kristus, bede til Gud og synger salmer til ham, så hele fængslet rystede, lænkerne sprængte og dørene åbnede sig! Hvordan var de i stand til at gøre dette? (Apostlenes Gerninger 16:22-35).

Ikke se på det ydre!

“Og beder om, at han i sin herligheds rigdom med kraft vil give jer at styrkes i det indre menneske ved hans ånd, at Kristus ved troen må bo i jeres hjerter og I være rodfæstede og grundfæstede i kærlighed, så at I sammen med alle de hellige får styrke til at fatte, hvor stor bredden og længden og højden og dybden er, og til at kende Kristi kærlighed, som overgår al erkendelse, så I fyldes, til hele Guds fylde nås …” Efeserne 3:16-19.

Ydre omstændigheder har en dybtgående indflydelse på os som naturlige mennesker. Disse omstændigheder kan være ekstremt forskellige såvel som meget vanskelige. Vort indre menneske er vort forhold til Gud og hans love (Romerne 7:22-23). Paulus beder om, at vi med kraft må blive styrket gennem hans ånd. Dette betyder, at vi har styrke til at bevare vort forhold til Gud og grunde på hans love, så vi kan blive i dem, uanset ydre omstændigheder! Ved at blive i livets ånds love kommer vi fri fra synd og død, og vore trængsler virker for os en langt større og evig vægt af herlighed (Romerne 8:2; Andet Brev til Korintherne 4:17-18).

Det er et spørgsmål om, hvad vi ser på—de ting som kan ses, eller de ting som ikke kan ses. De som ikke kan holde sin forbindelse med Gud ser på de ydre ting. Så ender de under syndens og dødens lov, og alt bliver svært og tungt. Derfor er det vigtigt at vort indre menneske bliver styrket i ånden—ligesom Paulus' og Silas' blev.

“I være rodfæstede og grundfæstede i kærlighed, så at I sammen med alle de hellige får styrke …” Det er svært at håndtere hinanden som naturlige mennesker. Derfor er det, det sværeste af alt, at blive ét. Vi kommer så let ud af kærligheden ved noget der bliver sagt eller gjort, hvis vi ikke er grundfæstet i kærligheden. Så kan vi ikke forstå, hvad der fører til liv og fred. Hvis vi er grundfæstet i kærligheden, hvis vi har styrke i vort indre menneske til at blive i livets ånds love, ligemeget hvad der bliver sagt og gjort, forstår vi, på grund af åndens mindelser i vort hjerte, hvad vi skal gøre for at få liv og fred! (Romerne 8:6)

Paulus' og Silas’ ydre omstændigheder

Når vi tænker på de ydre omstændigheder, Paulus var i, da han gav denne formaning, “Glæd jer altid i Herren, jeg siger igen, glæd jer!” forstår vi, hvad det vil sige at have et styrket indre menneske. Når vi tænker over det, vil Paulus' formaninger også få mere tyngde.

Uden at blive påvirket af han fysiske behov og den usikkerhed han levede i—om han ville blive dømt til døden eller ikke—han blev drevet af Guds fylde i hans indre menneske og skrev breve til Efeserne, til Filipperne, osv. “Så I fyldes, til hele Guds fylde nås.” Denne slags formaninger gav han. Så skrev han videre: “Og Guds fred, som overgår al forstand, vil bevare jeres hjerter og tanker i Kristus Jesus.” (Filipperne 1:12-21; Efeserne 3:19; Filipperne 4:4-7).

Som du kan se, er det hemmeligheden til at vokse i Gud og til et lykkeligt liv. Så bliver udgangen af alle omstændigheder herlige. Derfor var Paulus og Silas i stand til at bede og synge i fængslet. Vi kan se, hvordan det hele endte. Fængselsvagten og hele hans hus blev frelst.

Dette bliver udgangen for os alle, ligemeget hvilket slags fængsel eller situation vi er i, når ånden styrker vort indre menneske, så vore hjerter og sind bliver bevaret i Kristus Jesus. Så åbner alle dørene og alle lænkerne falder af, ligesom for Paulus og Silas.

Denne artikel er blevet oversat fra norsk, og er en let redigeret version af en artikel først publiseret i BCC's tidsskrift Skjulte Skatte i maj 1965, med titlen “Det indre menneske.”
© Copyright Stiftelsen Skjulte Skatters Forlag