Paulus, Peter, Johannes: Vore brødre!

I den kristne verden omtales apostlene ofte som Sankt Paulus, Sankt Peter, Sankt Johannes osv. Og dermed er der skabt en benævnelse som gør at menneskene, både kristne og ikke kristne, regner med at disse Herrens tjenere er så langt udenfor vor rækkevidde, at det bliver utænkeligt at kunne vandre i deres fodspor. At kalde dem hellige brødre er mere passende, da det er det, de er. Og når vi læser deres brev, ser vi, at de skriver til sine brødre: «- Til de hellige, de troende brødre i Kristus …» Kolosserbrevet 1,2. Og Paulus skriver blandt andet: «Efterlign mig, ligesom jeg efterligner Kristus!» Første Korintherbrev 11,1.

Til sin bror og medarbejder Timotheus skriver Paulus: «Du derimod har fulgt mig i lære, i livsførelse, i beslutsomhed, i troskab, i langmodighed, i kærlighed, i udholdenhed.» Andet Timotheusbrev 3,10. Dette var en brors vidnesbyrd om sin medbror. Vi får ikke her indtryk af at stå overfor en utilnærmelig «Sankt Paulus» som ingen kan efterfølge.

Når vi læser disse brødres skrifter, så ved vi jo, at de var apostle. Vi ved, at de var mægtige redskaber i Guds hånd.

Men lad os vogte os for den vildfarende tanke og forståelse, at de skulle være på et uopnåeligt plan som gør det umuligt at vandre i samme fodspor. Vi har ikke deres tjeneste, nej vel, men det er jo det Kristusliv, de levede, som vi er kaldt til at efterfølge: «… og forkynder jer det evige liv, … for at også I kan have fællesskab med os; og vort fællesskab er med Faderen og med hans søn, Jesus Kristus.» Første Johannesbrev 1,2-3. Og Johannes skriver: «Jeg, Johannes, jeres broder.» Johannes' Åbenbaring 1,9.

Disse hellige Guds mænd og tjenere er vore brødre. Og Jesus, mesteren selv, skammer sig ikke ved at kalde dem brødre som lever i helliggørelse, som disse mænd gjorde (Hebræerbrevet 2,11). Det hellige tempel, som er Guds menighed, har apostlene og profeterne som grundvold, og hjørnestenen, som alt rettes ind efter, er Kristus Jesus selv (Efeserbrevet 2,19-22).

I Peters brev formanes vi til at blive opbyggede som levende sten til et åndeligt hus (Første Petersbrev 2,5). For disse «levende sten» har det jo alt at sige, hvordan hovedhjørnestenen tog det, hvor hans fodspor går, og hvor apostlenes fodspor går, som vi jo også formanes til at efterfølge. Ja, vi skal jo passe ind i bygningen sammen med alle andre sten som i tidens løb er blevet formet og tilhugget efter Guds ord. «Elsk broderskabet», lyder formaningen til os i dag. Ja, dette broderskab begyndte med hovedhjørnestenen og grundvolden, og fortsetter i vor tid ved trofaste mænd og kvinders gudsfrygt. Lad os elske dette broderskab og bevise vor kærlighed ved den samme gudsfrygt og hellige færd, som var i denne hellige bygnings sten fra apostlenes dage og indtil i dag.

I Filipperbrevets 3. kapitel, hvor Paulus igen formaner til at være hans efterfølgere og til også at agte på andre der havde apostlene til forbillede, ser vi hvor grebet, han selv var af at følge i mesterens fodspor, af at vandre sådan som han havde Jesus som forbillede. Dette er Paulus, vor bror. Han kunne sige: «Bliv mine efterfølgere, ligesom jeg efterfølger Kristus.» Han vidner om, at han ikke havde grebet alt, men at han strakte sig ud efter det og jagede mod målet til den sejrspris, han var kaldt til.

Vor bror Peter var også grebet af Jesu fodspor, og gør os opmærksom på det eksempel Jesus efterlod os, «for at I skal følge i hans fodspor: Han gjorde ikke synd.» Første Petersbrev 2,21-22.

«Elsk brødrene …!» skriver Peter i vers 17. Og Johannes skriver: «Kære børn, lad os ikke elske med ord eller tunge, men i gerning og sandhed!» Første Johannesbrev 3,18. Det er gerning og sandhed som kendetegner Guds hus, fra grundvold til topsten.
Dette er en redigeret version af en artikel som først blev publiceret under titlen «Vore brødre Paulus, Peter, Johannes …» i BCC's menighedsblad «Skjulte Skatte» i marts 2016
© Copyright Stiftelsen Skjulte Skatters Forlag