Regn det kun for glæde: Sejrs-glæde i prøvelserne

“I skal kun regne det for glæde, når I kommer ud for prøvelser af forskellige slags …” Jakobsbrevet 1:2.

Jakob vidner her om et sejrende liv: et liv triumferende i alle vore forskellige prøvelser.

Hvornår har vi hørt om sådan en glæde i prøvelserne? Hvis du lægger mærke til vidnesbyrd iblandt Guds folk, vil du høre en vedvarende klage over nederlag i forskellige prøvelser. Alle deres prøvelser er næsten en forbandelse, fordi nederlagene bliver så mange. Og for ikke at have dårlig samvittighed, skal de bede om tilgivelse for det hele. Men var det dét, Jesus mente, da han sagde, at vi skal glæde os i prøvelserne? Nej, helt modsat! Han mener, at vi skal sejre i vore prøvelser. Så, når der er mange prøvelser, bliver der mange sejre og resultatet bliver uendelig glæde.

En ond cirkel af synd og tilgivelse

En person bliver sur og falder. Den gamle Adam [det naturlige menneske med en falden natur som lever ifølge hans naturlige tilbøjeligheder eller lyster—red.] bliver ekstremt sur og falder en dag—nogen eller noget har fornærmet ham. Han glemmer alt om kristendommen og råber op med ord og handlinger, som Satan selv var blevet sluppet løs. Han er hvert fald langt fra korsfæstet. Men direkte modsat løber gamle Adam rundt på jorden og er aktiv på alle fronter. Og nu skændes nogle med ham om hans rettigheder, og han bliver ekstremt sur. Det bliver ikke let for ham at tale om et sejrende liv (Johannes' Åbenbaring 3:5) eller om at have et korsfæstet kød (Romerbrevet 6:6). Fristelsen var for stor og endte med nederlag. Igen, mere bøn om syndernes forladelse.

Det samme sker med hans forfængelighed og æresyge og alle de andre elendige plager, han lider under. I hver eneste fristelse finder gamle Adam en måde at udtrykke sig selv på, og så er der absolut ingen glæde i prøvelser og fristelser. Han (den gamle Adam) kan ikke regne det kun for glæde, selvom han giver sig selv det ærefulde gamle navn “angrende synder.” Ikke desto mindre er og for bliver han “den gamle Adam.”

På korset eller ved korsets fod?

Igennem årtierne er skrifterne kommet med fremragende råd mod “det gamle menneske” [det gamle sind som tjener synden—red.], men det er som om mennesker er døve på det øre. Her er et eksempel: “… Vi ved, at vort gamle menneske er blevet korsfæstet sammen med ham, for at det legeme, som ligger under for synden, skulle tilintetgøres, så vi ikke mere er trælle for synden.” Romerbrevet 6:6. 

Skrifter er blevet så forvrænget ved forkyndelse, skrifter og sange så det i dag lyder mere som: “Ved korsets fod, er hvor jeg ønsker at stå.”

Hvor i skrifterne står der, at det gamle menneske skal forblive ved korsets fod? Det har jeg aldrig læst.

Hvorfor vi kan regne det kun for glæde, når vi møder prøvelser

“… I ved jo, at når jeres tro prøves, skaber det udholdenhed. Og udholdenheden skal føre til fuldendt værk, for at I kan være fuldkomne og helstøbte og ikke stå tilbage i noget.” Jakobs Brev 1:3-4.

Igennem de forskellige prøvelser, vil sejr over synd i fristelsens stund føre os til at blive fuldkomne og komplette. Men hvis vi fejler i fristelsen, så vi begår synd, så er vi langt fra at blive fuldkomne og komplette. Vi får heller ikke del i sejrens glæde.

Vejen er banet igennem vort kød (Hebræerbrevet 10:19-20), og Gud lede os til vore fjender—synden i vort kød. Vi finder os selv i mange prøvelser, hvor vi bliver fristet til synd, som giver os mulighed for at opleve mange sejre, og det giver os stor glæde. For ingen glæde er større end den sejrs-glæde, som er ren og ubesmittet. Det medfører ære fra Gud og respekt fra mennesker.

“Jeg er korsfæstet med Kristus”

Unge mennesker har hørt så meget af denne tågede og uklare “synd og nåde” og forkyndelse om “at synde under nåden”, at de finder det umuligt at forstå sådan en “kristendom.” Men alle kan forstå et ord som dette: “ Jeg er korsfæstet med Kristus. Jeg lever ikke mere selv, men Kristus lever i mig.” Galaterbrevet 2:19-20.

Paulus siger ikke: “Jeg lever ved korsets fod; mit gamle menneske er ikke korsfæstet.”

Nej, det er ikke muligt. Vi skal få det gamle menneske op på korset, hvis vi ønsker at finde glæde, når vi går ind i forskellige prøvelser.

Ledt af ånden

Vi kan ikke tillade vore legemers tilbøjeligheder at styre vore liv, for det tilhører den gamle skabning—den person vi var, før vi blev født på ny. Der står skrevet: “Men når Kristus er i jer, er legemet ganske vist dødt på grund af synd, men ånden har liv på grund af retfærdighed.” Romerbrevet 8:10. Guds ånd er at føre vore liv, for han vil lede os til hele sandheden.

Når vi først kommer til Kristus, gør vi det som angrende syndere; men hvis en person bliver ved med at være en angrende synder i 20 eller 30 år, så er det hykleri. De synder og forventer nåde, men de vil ikke lade nåden tugte og belære dem (Titusbrevet 2:11-12). Skal vi blive ved med at synde, så nåden kan blive større? Langt fra! (Romerbrevet 6:1-2)

Når det gamle menneske hænger på korset—ved tro—så mister den angrende synder, som han kalder sig selv, sit liv.

På korset med hykleriet! Så kan vi agte alt for glæde, når vi kommer i forskellige prøvelser!

Dette er en redigeret version af en artikel først publiceret i Norge med titlen “Sejrens glæde i fristelsens stund” i BCC’s tidsskrift Skjulte Skatte i September 1934.
© Copyright Stiftelsen Skjulte Skatters Forlag