Rigtigt og forkert

Rigtigt og forkert

Der er stor forskel på at “gøre det rigtige”, fordi man frygter konsekvenserne af ikke at være ærlig, og på at gøre det fordi det virkelig er det man vil fra dybet af ens hjerte. Forestil dig at faktisk ville gøre det rigtige!

6 min. ·

En mand kører overfor rødt lys og rammer en anden bil. Politiet ankommer til stedet og spørger ham om, hvad der skete. Hvorfor lyver han ikke?

En dame er på indkøb i en smykkebutik. Pludselig ser hun en ring, hun rigtig gerne vil have liggende løs på disken. Der er ingen der kigger. Hvorfor tager hun den ikke?

I noget tid nu har jeg tænkt på ordene “rigtigt” og “forkert” og undret mig over hvad de betyder for mennesker. De fleste mennesker lever socialt accepterede liv og reguleres af lovene i det land, de bor i. De stjæler ikke alt det, de gerne vil have, og de fornærmer ikke folk, der irriterer dem. De fleste studerende gennemfører deres uddannelse uden at snyde til eksamen, og de fleste borgere indsender selvangivelser, der er blevet lavet i ærlighed, efter bedste evne.

Hvorfor gøre det rigtige?

Men hvorfor? Efterlader damen diamantringen på disken, fordi hun ved det er forkert at stjæle og ikke vil gøre det der er forkert, eller er det fordi der er overvågningskamera i butikken?

Fortæller manden fra ulykken politiet sandheden om hvad der skete, fordi der står 14 vidner ved busstoppestedet, eller fordi han ved, at det er forkert at lyve og gerne vil gøre det rigtige?

Hvad med dig? Hvis du havde chancen for at stjæle 500.000 kr., og du vidste du havde 100 % garanti for, at du aldrig ville blive opdaget, og at ingen ville vide det, ville du så gøre det? Måske er 500.000 kr. lidt meget; du tager jo penge fra uskyldige mennesker. Hvad med 50.000 kr.? 20.000 kr.? 3000 kr.?

Der er stor forskel på at “gøre det rigtige”, fordi man frygter konsekvenserne af ikke at være ærlig, og på at gøre det fordi det virkelig er det man vil, fra dybet af ens hjerte. Det er hårdt altid at gå imod sine egne ønsker, at fornægte sig selv de forkerte ting, man gerne vil gøre. Altid vidende om at man har lyst til at gøre den helt samme ting i morgen, og bliver nødt til at fornægte det igen.

Elske at gøre det rigtige?

Forestil dig at faktisk ville gøre det rigtige! Ville de ikke være lettere? Ville det ikke være så meget bedre at ønske at være sandfærdig, oprigtig og ærlig? Sådan havde Jesus det. Der står skrevet om ham i Hebræerbrevet:

Du elskede ret og hadede uret, derfor har Gud, din Gud, salvet dig med glædens olie frem for dine lige. (Hebæerbrevet 1:9).

Jesu kærlighed til Gud, gjorde at han kun ville gøre det, der behagede Gud

Verset taler for sig selv. Selvfølgelig var han lykkelig, når han elskede retfærdighed! Ville hvem som helst ikke være lykkelige, hvis de elskede at gøre det rigtige, hvis de foretrak at gøre det rigtige fremfor det forkerte? Det ville gøre alting meget lettere. Men hvordan fik han det sådan? Siden han blev født med en natur som vores—som vi ved er fuld af tilbøjeligheder til at gøre det, der ikke er rigtigt—hvordan kom han til et stadie, hvor han faktisk elskede ret og hadede uret (forkert)?

Svaret er faktisk ret simpelt. Jesu kærlighed til Gud, gjorde at han kun ville gøre det, der behagede Gud. Han ville behage Gud, mere end han ville følge sine egne lyster. Dette er enkelt at forstå på en naturlig måde. Tænk på en du virkelig elsker højt—du ville ikke lade dem ske noget på nogen måde, ville du? De mennesker du holder af, er de du ønsker er lykkelige, og hvis du elsker dem nok, er du villig til at give ting op for at gøre dem det.

En ny tankegang

Det er præcis det samme med Gud og med Jesus. Når du begynder at forstå, hvor meget de elsker dig, Gud som, “således elskede verden, at han gav sin enbårne søn” (Johannesevangeliet 3:16), og Jesus som gav sit eget dyrebare blod for at forløse sig fra dine synder (Første Petersbrev 1:19), så begynder du at gengælde den kærlighed.

Pludselig ændrer hele din indstilling sig. Din menneskenatur har ikke forandret sig—du bliver stadigvæk fristet til at lyve, bagtale andre, være uærlig, osv., men nu har du en ny tankegang. Anderledes fra før vil du nu gøre modstand imod fristelsen, fordi du ikke vil gøre det forkerte længere. Du elsker Jesus og vil gøre ham glad, og du ved, at det ikke vil gøre ham glad hvis du, for eksempel, lyver for at dække en fejl.

Fordi du stadigvæk har din menneskenatur, skal du stadig vælge, men det er ikke et svært valg længere. Du fornægter dine syndige tilbøjeligheder, fordi du elsker Jesus. Du behøver ikke længere forestille dig et langt liv, hvor du hele tiden skal stoppe dig selv fra at gøre ting, du virkelig gerne vil gøre, på grund af hvordan andre mennesker ser dig. Faktisk, hvis du fortsætter med at fornægte dig selv, bemærker du en forandring i dine rektioner. Den iboende synd i din natur—det bibelen kalder synd i kødet—mister sin kraft efterhånden. Bibelen siger, det er bragt i døden. Det bliver faktisk lettere og lettere, og en dag bliver du ikke engang fristet længere. Kan du forestille dig noget bedre?

Kristi sind

Denne proces er beskrevet detaljeret mange steder i det nye testamente. For eksempel: De kødelige vil det kødelige, og de åndelige vil det åndelige … Brødre, så skylder vi da ikke kødet at leve i lydighed mod det. Hvis I lever i lydighed mod kødet, skal I dø, men hvis I ved Åndens hjælp dræber legemets gerninger, skal I leve. Romerbrevet 8:5,12.

Da nu Kristus har lidt i kødet, skal også I væbne jer med hans sind. For den, som har lidt i kødet, har gjort sig færdig med synden. Første Petersbrev 4:1.

Skrifsteder er taget fra bibelen.dk, den autoriserede oversættelse af bibelen 1992, med mindre andet er specificeret. Copyright © Det Danske Bibelselskab 1992.