Salige er de rene af hjertet

Salige er de rene af hjertet

Man kan snakke med hundredevis af mennesker på gaden og ikke finde én eneste, der ikke vil være lykkelig. Men ikke alle er villige til at betale prisen for at have et rent hjerte.

3 min. ·

Salige mennesker er lykkelige mennesker. De som har et rent hjerte er lykkelige, fordi de ikke lader noget ondt, som vil gøre dem ulykkelige, komme ind i deres hjerte.

I stedet for at have et hjerte der er fyldt med urenhed, utaknemlighed, vantro og ond mistanke om andre, har disse mennesker rene, gode og sunde tanker—taknemlighedstanker og tanker om hvordan de kan velsigne andre. De har også en fast, kompromisløs modstand i deres hjerter imod enhver selvisk, uren, tvivlende og ængstelig tanke, der måtte prøve at komme ind.

Hvordan kan jeg få – og beholde – et rent hjerte?

Du kunne snakke med hundredevis af mennesker på gaden og ikke finde én eneste, der ikke vil være lykkelig. Men ikke alle er villige til at betale prisen for at have et rent hjerte. At få og beholde et rent hjerte er ikke bare noget, der sker af sig selv. For at få et rent hjerte skal jeg bringe mit liv i orden med Gud og mennesker, og bede om tilgivelse når dette er nødvendigt. Men det er ikke meningen, at renheden skal slutte her.

Der står i Salmernes Bog 119:9:  "Hvordan holder den unge sin sti ren? Ved at følge dine ord." Guds ord er brugsanvisningen, der hjælper mig til at holde mit hjerte rent hele mit liv. Det er ikke kompliceret at begynde at leve et rent liv. Du kan starte med at tage et enkelt bibelvers og være lydig imod dette, som dette vers i Første Thessalonikerbrev 5:18: "sig tak under alle forhold; for dette er Guds vilje med jer i Kristus Jesus."

Tænk hvor lykkelig jeg ville blive på en måned, hvis jeg er taknemlig for alt! Hvad med om et år? Om ti år? Forestil dig slutningen af et langt liv levet med et rent hjerte, der er fyldt med taknemlighed, hvor jeg begyndte at tage de rigtige valg, da jeg var ung!

I alle livets situationer skal jeg tage valg om, hvordan jeg reagerer i forhold til andre mennesker, hvad jeg bruger min fritid til, og hvilke tanker jeg tillader i mit sind. Lydighed imod Guds ord giver mig en retning i mit liv, og hjælper mig til at tage de rigtige valg, i alle de situationer jeg møder.

Slutningen på et liv levet i renhed

Dette er virkelig et liv, der er værd at leve—et liv uden noget ondt i mit hjerte og uden noget at fortryde!

David sagde i Salmernes Bog 23:6, "Godhed og troskab følger mig, så længe jeg lever, og jeg skal bo i Herrens hus alle mine dage." Dette er beskrivelsen på et liv, der er levet med et rent hjerte—en sådan person bliver bare mere og mere lykkelig! Ikke alene følger godhed og barmhjertighed mig alle mit livs dage, men jeg vil også modtage evig lykke og velsignelse sammen med Jesus og de hellige. Dette er virkelig et liv, der er værd at leve—et liv uden noget ondt i mit hjerte og uden noget at fortryde!

"Salige er de rene af hjertet, for de skal se Gud." Matthæusevangeliet 5:8

Skrifsteder er taget fra bibelen.dk, den autoriserede oversættelse af bibelen 1992, med mindre andet er specificeret. Copyright © Det Danske Bibelselskab 1992.