Salige er de, som sørger, for de skal trøstes

Da Jesus sagde, “Salige er de, som sørger, for de skal trøstes”, gav han os et fænomenalt løfte!

Skrevet af Elias Aslaksen
Salige er de, som sørger, for de skal trøstes

«Salige er de, som sørger, for de skal trøstes.» Matthæusevangeliet 5,4.

Alt kan forståes rigtigt og alt kan misforstås. Almindeligvis er der desværre langt flere misforståelser en der er rigtige forståelser af Guds ord. Alle syndere er adskilligt formørket, langt mere end de aner.

Salige er de som sørger – med bedrøvelse efter Guds sind

Ovennævnte herlige ord bliver let misforstået. De fleste der sørger, får ingen trøst, netop fordi deres sorg slet ikke er nogen Gud velbehagelig sorg, men tvært imod en i høj grad unødig og skadelig sorg!

Den Gud velbehagelige sorg som gør, at vi får sand trøst og bliver lykkelige, det er at vi bliver bedrøvet over, at vi gør vore egne sager så dårlige, altså vore egne ting, ja, en bedrøvelse over at vi ikke er i nærheden af at være, sådan som vi burde være, sådan som Guds ord lærer os og formaner os til på alle mulige områder (Andet Brev til Korintherne 7,9-11).

Dette behager Gud i den grad, at han giver os sand, virkningsfuld trøst, sådan at vi straks bliver lyksalige, for der står ikke «skal blive salige», men er salige.

Og den eneste tilstrækkelige trøst for alle de som har denne Gud velbehagelige sorg over sig selv, er en forsikring fra Guds side om, at det skal lykkes på alle måder her i nådens tid at blive sådan, som Gud vil have os.

Fordi vi tror denne hans sande trøst, begynder vi straks at mærke lyksalighed, længe før vi har fået del i alt det herlige, som vi sikkert kommer til at få del i, netop fordi vi vedvarende har Guds så velbehagelige sorg i vort indre.

Denne sorg virker som en magnet der trækker Guds riges indhold ned til os og ind i dybet af vort hjerte. Sådan bliver vi her i udlændigheden forvandlet i vort indre. Højlovet være Herren!

Det vi sår, det skal vi høste

Men – lige så højt som denne ædle sorg og bedrøvelse over os selv behager Gud og værdsættes af ham, lige så vred er Gud på, at vi er utilfredse med andre og beklager og besværer os over dem og gør os sorger over dem, i stedet for at sørge over at vi selv har svært ved at tåle dem og bevare kærligheden til dem osv.

At kritisere og dømme dem i stedet for at dømme os selv er noget af det værste, vi kan gøre. – Ja, så slemt kan det være at man til og med kan kritisere og dømme Gud selv, idét man er utilfreds med hans styrelse! Man er vel da ikke opmærksom på, hvad man egentlig gør!?

Tænke sig til: Dømme alt og alle og til og med Gud selv, i stedet for at dømme sig selv!

Alt går nøjagtigt efter livets ånds love! Hvad vi sår, det skal vi høste. For eksempel: «Giv, så skal der gives jer.» Lukasevangeliet 6,38.  «… den, der ydmyger sig selv, skal ophøjes», hvad enten han vil eller ej. Matthæusevangeliet 23,12. «Salige er de, som sørger, for de skal trøstes.» Matthæusevangeliet 5,4. «… de, som hungrer og tørster efter retfærdigheden [efter selv i alle dele at gøre det som ret og godt er] … skal mættes.» Matthæusevangeliet 5,6.

Og dette er så sikkert, så sikkert, så sikkert! Ja, i den grad at det ikke bare kan ske, og heller ikke bare at det sker, men det kan ikke undgås!


Artiklen blev først publiceret med titlen «Lyksalig er de som sørger for de skal trøstes» i BCC’s menighedsblad «Skjulte Skatte» i februar 1985.
© Stiftelsen Skjulte Skatters Forlag | ActiveChristianity

Måske er du interesseret i at læse mere på vor temaside “Hvad siger Bibelen?» eller i disse udvalgte artikler:

Skriftsted taget fra: www.bibelsselskabet.dk: "Læs i bibelen".