Foragt for den ringe er at håne Gud

«Den, der undertrykker den svage, håner hans skaber, den, der forbarmer sig over den fattige, ærer hans skaber.» Ordsprogenes Bog 14,31.

Gud forakter ingen

I kødet ligger der en lyst til at hævde sig og få ære. Og trangen er som regel så stor at det bare sker, så gør det ingenting om det er på en andens bekostning.

Normalt er det de forsvarsløse og arme der mærker trykket. Disse er det let at sætte til vægs. De har som regel heller ikke mange forsvarere, så de fleste ser op til storhed. Armingen har jo ikke skabt sig selv. At trykke ham bliver derfor at håne hans skaber. Men: «Han, der udfrier dem, er stærk, Hærskarers Herre er hans navn. Han fører selv deres sag … » Jeremias’ Bog 50,34.

Gud er hævner over al uret. Derfor gælder det om at vandre varligt. Barmhjertighed roser sig mod dommen (Jakobs Brev 2,13). «Ingen har vi gjort uret, ingen har vi skadet, ingen har vi udbyttet», siger Paulus i Andet Brev til Korintherne 7,2. Han havde frygt over sig, så han ikke skulle være til anstød for en af de, som Jesus var død for.

«De lemmer, som vi synes, er mindre ære værd, dem giver vi desto større ære, og de lemmer, som vi undser os ved, klæder vi med desto større blufærdighed.» Første Brev til Korintherne 12,23. Ved at joke eller være sjov på en andens bekostning, kan man let komme til at blotte den, som man efter Guds ord skulle iklæde, og dermed håner man også skaberen. «Gud er mægtig, han forkaster ikke, han er mægtig i forstandens kraft.» Jobs Bog 36,5. Hvem kan vel sammenligne sig med Gud? Hvem har en forstand som ham? Hvem kender alle vore skrøbeligheder sådan som ham? Dog agter han ingen ringe.

Guds medarbejdere til at hjælpe og velsigne menneskene

Lader vi Kristi sind være i os og ydmygt agter de andre højere end os selv, så bliver vi til hjælp og velsignelse for menneskene. Gud har en speciel omsorg for det som er svagt og ringe. Og han siger: «Ve Israels hyrder, som vogter sig selv! Skal hyrder ikke vogte får? Jeg vil selv vogte mine får og lade dem lejre sig». Ezekiels Bog 34,2.15.

Gud var vred på Israels hyrder, fordi de ikke havde styrket det svage og ikke læget det syge, og ikke ført det bortløbne og fortabte tilbage. Lad os iklæde os kærligheden som er fuldkommenhedens sambånd og blive Guds medarbejdere, sådan at det ringe og svage kan folde sig ud og blomstre i Guds have. Dermed ærer vi også skaberen.

Artiklen blev først publiceret under titlen «Forakt for den ringe» i BCC’s menighedsblad «Skjulte Skatter» i december 1970
© Copyright Stiftelsen Skjulte Skatters Forlag 1970 | AktivKristendom