Samuel: Hvordan høre Guds stemme

Ypperstepræsten Eli var allerede gammel, da Samuel kom for at leve og tjene med ham i templet. Selvom det var meningen, at hans sønner skulle overtage hans præsteskab, når Eli døde, havde de ingen interesse i at tjene Gud. I stedet behandlede de, de jødiske love og ritualer med foragt, og Eli havde ikke kraften eller viljen til at straffe dem for deres ugudelighed (Første Samuelsbog 2:12-17). Som resultat var Gud ikke i stand til at kommunikere hjerte til hjerte med Eli, som kan kunne med andre, sådan som Moses.

Da Samuel som ung ankom i templet, var Gud meget opmærksom på ham. Samuels mor havde lovet at bringe ham til templet, så han kunne tjene Gud fra sin barndom. Gud huskede dette og ventede bare på det rette tidspunkt, hvor han kunne tale til Samuel på en måde, som han ikke var i stand til med Eli og hans sønner.

Gud fandt et rent hjerte i Samuel

Hvad gjorde denne unge dreng så speciel, at Gud ønskede at tale til ham? Der står skrevet, at herrens ord var sjældne i disse dage, og der var ingen udbredt forståelse (Første Samuelsbog 3:1). Gud havde advaret Eli om, at hans hus ville blive revet ned, “Men jeg vil lade en trofast præst fremstå, som skal handle efter mit ønske og min vilje. Til ham vil jeg bygge et hus, der står fast, og han skal altid have sin gang for min salvedes ansigt.” Første Samuelsbog 2:35. Han ledte efter en med et rent hjerte, og han fandt dette i Samuel.

Da Gud kaldte på ham om natten, troede Samuel selvfølgelig, at det var Eli. Han var altid lydig, så han stod op med det samme. Dette skete tre gange, og endelig forstod Eli, at Gud forsøgte at tale til den unge dreng. Så han fortalte Samuel, at når han hørte stemmen igen, skulle han svare, “Tal, din tjener hører!” (Første Samuelsbog 3).

Jeg har ofte tænkt på Samuel og hans enkle svar. Jeg indser, hvor vigtigt det er at være opmærksom, når Gud prøver at tale til mig. På Samuels tid var det profeter eller præster som var formidlere mellem Gud og mennesker, men nu kan Gud tale direkte til os igennem helligånden. Bibelen indeholder Guds love og visdom. For eksempel står der skrevet i Johannesevangeliet 14:21 at, “… den, der har mine bud og holder dem, han er den, der elsker mig; og den, der elsker mig, skal elskes af min fader; også jeg skal elske ham og give mig til kende for ham.” Så hvis jeg først har Guds ord og så adlyder det, så vil jeg modtage helligånden. Eftersom jeg er trofast, kan jeg lære at høre den stemme mere og mere i mit hjerte, og den kan vejlede mig i mit daglige liv.

Et hjerte-til-hjerte forhold med Gud

Da Gud talte til Samuel for første gang, havde han en vigtig opgave, han skulle udføre; en test for at prøve hans trofasthed. Der står skrevet, at Samuel var bange for at fortælle Eli, hvad Gud havde sagt (Første Samuelsbog 3:15). Men Eli ville høre det, så Samuel fortalte ham det: Gud var klar til at gennemføre sine løfter imod Eli og hans sønner og til at indsætte Samuel som en profet for hans folk.

Samuel havde et rent hjerte, men Gud blev nødt til at prøve ham i denne situation. Det er det samme for os. Gud sender og prøvelser som beviser vor trofasthed. De kan virke hårde – måske minder Gud os om at fortælle nogen sandheden, ligesom Samuel, selvom vi ved, at personen ikke ønsker at høre det. Men hvis jeg vil bevise, at jeg elsker Gud mere end alt andet, så skal jeg være lydig, lige når Gud taler i mit hjerte. Des hurtigere jeg adlyder, des bedre resultatet.

De steder i bibelen hvor Samuel er nævnt viser os, at han bevarede et rent hjerte igennem hans liv, og som resultat hørte han altid Guds stemme. Når han bad på folkets vegne, lyttede Gud altid til ham.

Det er synden som adskiller os fra Gud. Hvis vi ikke er villige til at ydmyge os under Guds vilje, til at adlyde ham og udrydde syndens magt i vore liv, oplever vi, at vi ikke får del i hans nåde, ligesom Eli. Men hvis vi holder vore hjerter rene, kan vi også have dette hjerte-til-hjerte forhold til Gud, så han kan tale til os. Så kan vi også være medarbejdere med ham, som Samuel var på sin tid!

“Gud står de hovmodige imod, de ydmyge viser han nåde.” Jakobsbrevet 4:6.