Sandheden om frelse: ånd, sjæl og legeme

Gud vil lede din ånd til fred og hvile. Vil du lade ham?

Et menneske: ånd, sjæl og legeme

“Da formede Gud Herren mennesket af jord og blæste livsånde i hans næsebor, så mennesket blev et levende væsen.” Første Mosebog 2:7.

Vor krop blev formet af jord, og den bliver fastholdt af det, som kommer fra jorden. Med vor krop er vi i kontakt med alt, hvad der er blevet skabt. I begyndelsen blæste Gud livsånde ind i mandens næsebor. Med vor ånd er vi i kontakt med Gud. Mennesket blev ikke en levende sjæl, indtil ånden kom ind i hans legeme. Sjælen er vort liv—resultatet af forbindelsen mellem legeme og ånd. Med vor sjæl er vi i kontakt med mennesker.

Adskilt fra Gud

Intentionen var, at Gud ville lede os ved ånden; men så kom syndefaldet og adskillelsen fra Gud. Mennesket begyndte at leve efter lysterne i legemet (Første Mosebog 3:6). I stedet for at legemet var et instrument, som blev styret af Guds tjeneste, begyndte mennesket at styre i stedet. Konsekvensen var adskillelsen fra Gud, fordi ånden i mennesket blev en slave for lysterne i kødet. Frugterne af faldet er al den korruption, vi ser i verden. Korruptionen er kommet til verden igennem lysterne (Andet Petersbrev 1:4).

Uendelig tomhed

Fordi mennesket overtog førersædet, er vi jordiske af natur—kødelige og ikke åndelige. Vore liv er i de ting som er blevet skabt, og vi dyrker naturligt storheden i denne verden. Vor sjæl—vore sanser—drejer sig om de synlige ting. Sandheden er, at vi er rastløse på denne måde, og vi lider under tomheden i denne verden, for vor ånd kan aldrig være tilfreds ved de ting, som er blevet skabt. Vi forstår ikke dette på naturlig vis, på grund af det mørke vi er i, og som et resultat leder vi efter distraktioner og underholdning som kun øger vor tomhed. Man kunne sige, at vi får en smag af helvede i vor sjæl. Gud har dog ikke efterladt os på denne måde! “Eller tror I, det er tomme ord, når Skriften siger: »Med nidkærhed længes Gud efter den ånd, han har givet bolig i os.’” Jakobsbrevet 4:5.

Åndeligt indstillet

Det er muligt ved evangeliets lys at blive omvendt til Gud. I stedet for at elske vore lyster, kan vi handle efter Jesu ord: “Tag dit kors op dagligt og fornægt dig selv.” Ved at fornægte os selv, bliver vor ånd frigjort fra synden i vort kød, og vi kommer til samfund med Gud. Og så, når vi starter med at nære os selv med Guds ord og bønner, kan vi modtage kraft til at disciplinere vort legeme og underkaste det. Første Korintherbrev 9:27.

Som et resultat bliver vi åndelige og har vort liv—vor sjæl—i det himmelske. Vi begynder at få sans for det usynlige, som er evigt. Vi kommer ud af den rastløse tilstand og den forkrænkelige tomhed, og kommer til uforgængelige skatte i livet, som bringer vor sjæl fred. Vi får en forsmag på himmelen i vor sjæl! Den perfekte frihed fra sjælen, fra den korrupte tomhed, ender vor tro med (Første Petersbrev 1:3-4, 9).

Et kald at opfylde

Jesus har lært os at bede: “Komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden.” Matthæusevangeliet 6:10. Jesus opfyldte denne bøn i sine køds dage. Han sagde også, da han kom ind i denne verden, “‘Et legeme har du beredt mig … Se, jeg er kommet … for at gøre din vilje, Gud.’” Hebræerbrevet 10:5-7. Også vi har et kald og en opgave at udfylde. Vi har også modtaget et legeme. Hvis vort menneske ikke har styringen (som resulterer i, at vi sænker os selv til at leve efter vore lidenskaber og begæringer), men fremstiller os som et levende, helligt, velbehageligt offer for Gud, så spreder vi Guds rige. Vi accepterer Guds vilje igennem vor ånd, og vi udfører den med vort legeme. Frugterne af dette samarbejde er et himmelsk liv, en frelst sjæl.

Døden vil ikke have nogen magt

Jesus siger: “I må altså ikke være bekymrede og spørge: Hvordan får vi noget at spise og drikke? Eller: Hvordan får vi tøj på kroppen? Alt dette søger hedningerne jo efter … Men søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift.” Matthæusevangeliet 6:31-33. Hedningerne søger det kroppen har brug for. Det er deres hovedanliggende. Dyrene gør det samme. Men vi skal handle anderledes. Vi skal have næringen og velbefindelsen af vor ånd for øje. Vi skal søge Guds rige først! Hvis vi gør dette, så vil Gud sørge for vort legeme. Hvis vi gør dette, bliver vi frelst fra al den angst som plager verden.

Frigørelsen af ånden, fra synden i kødet, er en opstandelse som kun de som tager del i denne frelse, vil være med i den første oprykkelse. De er velsignede og hellige, for “salig og hellig er den, der har del i den første opstandelse; dem har den anden død ingen magt over, men de skal være Guds og Kristi præster og være konger med ham i de tusind år.” Johannes' Åbenbaring 20:6. Kun gennem denne frelse kan fredens Gud helliggøre os fuldstændigt, så at vor ånd, sjæl og legeme kan fremstilles skyldfrit ved herre Jesu Kristi komme (Første Thessalonikerbred 5:23).