Sandheden i Romerbrevet 7 – gøre det jeg ikke ønsker at gøre

Der står i Romerbrevet 7:15, “For jeg forstår ikke mine handlinger. Det, jeg vil, det gør jeg ikke, og det, jeg hader, det gør jeg.”

Det Paulus siger her kan virke lidt mærkeligt – hvorfor ville du gøre noget, du ikke forstår? Men Paulus taler ikke om frivilligt at begå synd (bevidst give efter for kødets begæringer). For når du frivilligt begår synd, ved du, og forstår godt, hvad du laver.

Romerbrevet 7:23 – “En anden lov i mine lemmer”

Paulus levede et korsfæstet liv. Han tjente ikke syndens lov med sit sind (Romerbrevet 7:25). I det omfang han havde lys*, glædede han sig over Guds lov i sit indre menneske (Romerbrevet 7:22). Det betyder, at han glædede sig i kærlighed, i godhed, i barmhjertighed – det var hans indstilling. Hans sind, som tjente Gud, stoppede disse syndige begærer.

Dog var der mange områder i Paulus' liv, hvor han endnu ikke havde modtaget lys. Her blev han taget til fange af syndens lov i sit kød, så han gjorde de ting, han hadede. “Men jeg ser en anden lov i mine lemmer, og den ligger i strid med loven i mit sind og holder mig som fange i syndens lov, som er i mine lemmer.” Romerbrevet 7:23.

En som frivilligt begår synd gør ikke, det han hader, for hans sind er med på det. Når begæret har undfanget, føder den synd. Undfangelsen sker, når vi bevidst accepterer begæret med vort sind – så fødes synden (Jakobsbrevet 1:14-15). Sådan en person tjener syndens lov med sit sind.

Paulus skrev ikke om disse slags synder i Romerbrevet 7. Han tjente Guds lov med sit sind, men samtidig kunne den synd, der stadig var til stede i hans kød åbenbare sig uden hans godkendelse – han tjente syndens lov med sit kød. Disse reaktioner fra kødet kan komme som tanker eller følelser, som han skulle kæmpe mod (fristelse), eller som faktiske handlinger eller ord, som aldrig passerede hans bevidsthed som en fristelse. Han modtog lys over dette senere, og det gik op for ham, at de ikke var ifølge Guds vilje, og derfor noget han hadede (legemets gerninger).

Loven er åndeligt, men Paulus fandt, at han var kødelig, solgt under synden. Med sit sind tjente han Gud, men han lagde også mærke til, at der ikke bor noget godt i hans kød (Romerbrevet 7:18). Så, med sit kød kunne han ikke gøre andet end at tjene syndens lov. Hans sind (som tjente Gud) var imod hans kød (som tjente synden), og dette skabte en modvilje i hans legeme (Romerbrevet 7:23).

“Men så er det ikke længere mig, der handler, men synden, som bor i mig.” Romerbrevet 7:17. Det var ikke Paulus (hans bevidste sind) som gjorde de ting, han hadede, men det var synden der boede i ham (hans kød), (Romans 7:17). Han havde ikke set det; han havde ikke fået lys over det. Derfor udtrykker han, “Jeg elendige menneske! Hvem skal fri mig fra dette dødsens legeme?” Romerbrevet 7:24.

Læs mere om forskellen på at have synd og gøre synd.

En discipels tankegang

Paulus besvarer hans eget spørgsmål: “Men Gud ske tak ved Jesus Kristus, vor Herre!” Romerbrevet 7:25. Før Jesus sejrede og efterlod os et eksempel til efterfølgelse, var det ikke muligt for menneskeheden fuldstændigt at sejre over al synd i kødet. Men Jesus har nu givet os Helligånden, som kan vise os vejen igennem kødet.

Ligesom Paulus har vi en ny tankegang, når vi har omvendt os og begyndt at tjene Gud, og vi tjener ikke længere synden. Det som kommer fra vort kød bliver ikke gjort frivilligt.

Når vi er i Kristus Jesus og tjener Guds lov med vort sind, er der ingen fordømmelse, hvis vi gør de ting, vi hader (Romerbrevet 8:1). Vi bliver ikke dømt for at blive fristet (tænke tanker eller have lokkende følelser til synd), eller for handlinger vi måske har gjort, men som ikke kom igennem vort bevidste sind, så vi kunne tage et valg.

Ikke desto mindre står der skrevet, at vi skal døde disse “legemets gerninger” ved ånden, og så skal vi leve (Romerbrevet 8:13). Her gælder det om, at være en åndens tjener. Ånden vil pege på vor synd – han vil lede os til hele sandheden og give os den kraft, vi har brug for, for at sejre. Hvis vi er trofaste og lydige mod åndens ledelse, vil vi se og sejre over mere og mere syndig menneskenatur som tiden går.

Vi kan ikke være mere fuldkomne end at tjene Gud i et givent øjeblik, i den grad vi har modtaget lys. Men vi skal vandre i ånden, hvilket betyder at handle ifølge det lys, vi modtager. Så vil vi se mere af kødet, mere af syndens legeme som skal tilintetgøres som tiden går. Vi regner os selv som døde for synden (Romerbrevet 6:11), så når et nyt område bliver åbenbaret for os i Guds lys, så er den synd også korsfæstet. Så er vi Jesu disciple som fornægter os selv og dagligt tager vort kors op (Lukasevangeliet 9:23-24).

Dette er en herlig vej at vandre på! Vi skal ikke føle os dårlige, når Gud giver os mere lys, og vi kan se vor synd i dette lys, men vi burde glæde os og være glade. Nu kan vi gøre noget med det! Nu kan vi døde legemets gerninger ved ånden (Romerbrevet 8:13; Jakobsbrevet 1:2-3). Det er ikke ånden der gør det for os; vi skal gøre det ved ånden. Så går vi ind i helliggørelsen – mere og mere frohed som vort syndens legeme bliver tilintetgjort lidt efter lidt, og bliver erstattet af en ny skabning – dyderne, Kristi liv, guddommelig natur! (Romerbrevet 6:5-6; Andet Korintherbrev 4:10-11; Andet Korintherbrev 5:17; Andet Petersbrev 1:3-8)

*At få lys – At få lys betyder at Helligånden åbenbarer noget for dig. For eksempel kan du få lys over din egen synd og se, at du er egoistisk, stolt, osv. Det kan også hjælpe til at få mere indsigt (åbenbaring) om Guds ord (Salmernes Bog 119:130).