Sara: hun anså ham, der havde givet løftet, for troværdig

Hvad hvis nogen fortalte dig, at du skulle gøre noget som var umuligt? For eksempel have en baby når du næsten var 100 år gammel …

Da Sara første gang hørte profetien om, at hun skulle undfanges og få en søn på hendes gamle dage, var hendes første reaktion, måske forståeligt nok, at le (Første Mosebog 18:10-12).

Men det løfte Gud havde givet Abraham var “… Jeg vil velsigne hende, og jeg vil give dig en søn med hende. Jeg vil velsigne hende, og hun skal blive til folkeslag, ja, folkekonger skal nedstamme fra hende.” Første Mosebog 17:16.

Og det var præcis det, der skete. “Sara blev gravid, og hun fødte Abraham en søn i hans alderdom, ved den tid, Gud havde sagt til ham.” Første Mosebog 21:2.

I Hebræerbrevet står der: “I tro fik selv Sara, der var ufrugtbar, kraft til at grundlægge en slægt, skønt hun var ude over den alder, fordi hun anså ham, der havde givet løftet, for troværdig.” Hebræerbrevet 11:11. Så et sted mellem at have hørt profetien og faktisk at undfange barnet, kom Sara til tro.

Tillid til Gud

På trods af de mange naturlove imod hende, modtog hun kraft til at overvinde dem. Hemmeligheden til hendes kraft var, at hun anså ham, der havde givet løftet, for troværdig. Tillid til Gud er troens kraft, som gør os i stand til at bryde igennem alle barrierer og etablere og fuldende det, Gud har lovet. Det bryder igennem tvivl, vantro, modløshed, håbløshed og hvad som helst andet der står i vejen for at vi overvinder forhindringerne. Herren selv sagde til Abraham: “Intet er umuligt for Herren!” (Første Mosebog 18:14)

Tro virker udholdenhed! Gud giver os ikke en opgave at udføre uden også at give os midlerne, visdommen og styrken til at gøre det. Dette gælder ikke kun ydre løfter, sådan som Gud lovede en søn til Sara og Abraham. Dette gælder om at forblive i troen, når der kommer situationer i vore liv som virkelig virker umulige ifølge for menneskelige forståelse, ligemeget om disse kommer som et resultat af vore omstændigheder eller på grund af den synd, vi finder i os selv, når vi ønsker at gøre det gode. “Intet er umuligt for Herren?”

Vi ser automatisk vor egen naturlige, menneskelige svaghed, helt ligesom Sara gjorde, da hun lo. Vi ser, hvor utilstrækkelige vi er som mennesker til at stå, til at sejre, til at holde ud, til at blomstre i situationerne. Vi ser vore mangler, vore følelser, vor fornuft, vor egoisme måske. Måske ser vi vor naturlige utålmodighed, når vi har mest brug for tålmodighed. Vort temperament, vor tilbøjelighed til at blive modløs, vore lyster, ligemeget hvad det måtte være. Vi skal ikke søge i os selv efter styrke, når vi har brug for det, for så falder vi helt sikkert i mod og evne. Men intet er umuligt for Herren!

Vi skal af hele vort hjerte tro op, at Gud “… der virker i os, at gøre langt ud over alt, hvad vi beder om eller forstår.” Efeserbrevet 3:20. Når vi tror på ham, så er det fra ham vi modtager nådens ånd, styrke og kraft til at komme fri fra vore egne svagheder, tilbøjeligheder og synder. Når vi anser ham, der havde givet løftet, for troværdig, så modtager vi kraften til at overvinde vor egen natur. Saras tro er blevet et kraftigt eksempel for os at efterfølge.

Tror du?

Spørgsmålet er anser ham, der havde givet løftet, for troværdig til ikke at forlade eller svigte dig? (Josvabogen 1:5) Han som lovede aldrig at tillade, at du bliver fristet over evne, men til altid at bane en udvej, så du er i stand til at bære den? (Første Korintherbrev 10:13) Tror du, at han giver dig alt det som tjener til liv og gudsfrygt? (Andet Petersbrev 1:3)

Hvis du har tillid til Gud, kan du gå frem til trods for alle slags forhindringer – på trods af det “umulige.” At stole på Gud giver grundlag til modige beslutninger, som Gud altid belønner med sejr. Vor del er at komme til ham for at søge, det vi har brug for for at sejre i alle livets situationer; for at vise ham at vi virkelig tror på det og beder uden at tvivle, så modtager vi det, vi beder om (Jakobsbrevet 1:5-8).

Det er værd at nævne, at Gud sagde til Abraham “På det givne tidspunkt …” og der står også skrevet, at Sara undfangede “… på det tidpunkt Gud havde sagt.” De troede på Guds løfter, for de blev opfyldt, og de modtog Isak på Guds planlagt tidspunkt, ikke deres egen. “ Tro er fast tillid til det, der håbes på, overbevisning om det, der ikke ses.” Hebræerbrevet 11:1. Vi skal have tillid og stole på Guds tid. Vi skal tro på ham og hans løfter og fuldt ud stole på hans veje og timing. Det er tro. Det er tillid. Det er det som vil lede os til opfyldelse af Guds dyrebare løfter for os.

 “Alt, hvad der behøves til liv og gudsfrygt, har hans guddommelige kraft skænket os gennem erkendelsen af ham, der kaldte os med sin herlighed og styrke; og dermed har han også skænket os sine store, dyrebare løfter, så I ved dem kan slippe fri af forkrænkeligheden i denne verden med dens begær og få del i guddommelig natur.” Andet Petersbrev 1:3-4.