Sat fri men samtidigt taget til fange?

«For livets ånds lov har i Kristus Jesus befriet mig fra syndens og dødens lov», siger Paulus i Romerne 8,2. Alligevel siger han, at han er taget til fange under syndens lov i sine lemmer (Romerne 7,23). Kan vi være befriet fra synden og samtidig tages til fange af den? Hvad er forskellem op disse to love?

Syndens og dødens lov

Der er ingen fordømmelse for os som er i Kristus Jesus, fordi vi er blevet frigjorte fra syndens og dødens lov ved livets ånds lov i Kristus Jesus (Romerne 8,1-2). Åndens lov er den stærkeste lov. Alle andre love er underlagt den, når den træder i kraft. Vi er blevet frigjort fra syndens og døden lov, når vi er i Kristus Jesus. Jesus Kristus er en stærk fæstning, hvor djævelen ikke kan trænge igennem. Når vi vandrer i ånden, når vi beder og tjener Gud, oplever vi at syndens og dødens lov bare præller af os. Det betyder, at det, at begå bevidst synd er slut.

Men i vor vandring kan vi stadigvæk falde i synd – måske var vi svage eller ikke vågne nok. Når vi begår synd og ikke renser os med det samme og beder om tilgivelse, træder dødens lov i kraft og påvirker vor samvittighed – vor samvittighed er ikke så stærk længere. Hvis vi bliver ved med at synde vedvarende, synker vi dybere og dybere ned i dødens lov, sådan at samvittigheden ikke længere påvirker os. Der skal meget til, før den advarer os. Men ved livets ånds kraftige lov i Kristus Jesus er vi frigjort fra det. Syndens og dødens lov er udelukket, når vi er i Kristus Jesus og vandrer i lydighed mod ånden (Romerne 8,1-2).

Syndens lov i vore lemmer

Vi er alligevel ikke blevet frigjort fra syndens lov i vore lemmer. Det kommer fra syndelegemet, vort kød, som vi har arvet fra vore forfædre og som kom ind gennem syndefaldet i Edens have. Jesus begik aldrig synd, men alligevel var han et menneske og var klar over tilbøjelighederne i sin menneskenatur. Han skulle hade den og døde den i hans kød, sådan at det aldrig kom ind i hans hjerte og gjorde det urent. Det er den samme vej, vi skal gå.

Vi bliver taget til fange under syndens lov i vore lemmer, fordi vi gør og siger ting, vi absolut ikke burde have sagt eller gjort. Det er, som om det bare kommer lige ud af vor krop. Vi bliver ikke engang fristet; vi mener absolut ikke at gøre eller sige det, men det kommer bare ud. Dette er legemets gerninger. Det er derfor, vi oplever, at vi nogle gange siger noget som er sårende, til og med til dem vi elsker, og resultatet kan være, at vi næsten er fortvivlet over os selv.

Men hvad skal vi så gøre med det? Vi frigøres ikke fra syndens lov i vore lemmer, før vi forlader denne jord. Så længe vi lever, oplever vi, at vi gør det, vi hader (Romerne 7,15). Ikke bevidst, men det er det ubevidste område af syndelegemet der ikke er bragt i døden endnu og som vil komme ud.

Hvad vi skal gøre

Vi skal komme til erkendelse – sådan er det. Vi gjorde det, vi hader. Når vi tjener i åndens nye væsen, taler Gud til os om disse legemets gerninger, gennem Helligånden. Og når vi er enige, og vi hader disse gerninger, føder hadet død. I åndens kraft kan vi døde det. Men vi skal gøre det selv, ved ånden; ånden gør det ikke for os.

«Hvis I lever i lydighed mod kødet, skal I dø, men hvis I ved Åndens hjælp dræber legemets gerninger, skal I leve.» Romerne 8,13.

Vi skal selv være i samsvar med ånden, og så kan vi hade disse gerninger og afstå dem. Så kommer vi til vækst i Kristi dyder. På denne måde begynder helliggørelsen. Når vi bliver ved med det, vokser dyderne og resultatet er guddommelig natur. Og det skaber bedre samfund.

Dette er korsets vej. Det er vejen til lovet for os alle. Ingen af os undgår dette. Som mennesker er vi blevet syndens slaver, men Gud frelser de elendige. Hvis vi kan erkende, at vi er elendige, så er vi en af de, som Gud frelser og velsigner. Så vær ikke bange for at du har synd i dit kød, men forbliv i hadet, når du oplever det i dig selv i dit eget liv. Så skal du leve.