Se, jeg forkynder jer en stor glæde!

«Men englen sagde til dem: »Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: I dag er der født jer en frelser i Davids by.» Lukasevangeliet 2,10-11.

Nu før jul og i julen bliver der skrevet og talt meget om den store glæde, der blev forkyndt hyrderne på marken. Men denne store glæde rummer så uendeligt meget mere, end der normalt skrives og tales om. Man beskriver Jesu fødsel, og at han kom for at tilgive os vore synder.

Et meget større værk

Men Jesus kom for noget langt mere. Han kom for at gøre ende på djævelens gerninger i vore liv (Første Johannesbrev 3,8). Hver den som gør synd er syndens træl, men Jesus kom for at frigøre os, sådan at vi bliver virkelig fri fra al bevidst synd (Johannesevangeliet 8,34-36). Han gjorde det muligt, som i den gamle pagt var umuligt (Romerbrevet 8,3). På grund af det herlige værk, der skete i Kristus ved at synden i kødet fik sin dødsdom, så står vi ikke længere i gæld til kødet, sådan at vi behøver at leve efter dets lyster (Romerbrevet 8,12). Nu kan Jesu herlige liv åbenbares i os, ved at vi følger hans forbillede (Andet Korintherbrev 4,10).

Ved troen på Jesus bliver vi født til nye skabninger med et nyt frigjort sind og et rent hjerte som i glæde og taknemlighed kan leve efter de nye herlige love, som bliver skrevet derinde (Hebræerbrevet 10,16). Det er de samme love, som Jesus modtog af sin himmelske far og som rummede al Guds fylde af visdom og herlighed.

Den store glæde er, at vi kan blive forvandlet efter Jesu billede fra herlighed til herlighed (Andet Korintherbrev 3,18). Vi kan forvandles fra at have et kødeligt sind til at få Kristi sind, fuld af kærlighed og godhed. Før stod vort sind i forbindelse med den syndige og urene natur; nu står vort sind i forbindelse med den nye guddommelige natur, idét vi «kan slippe fri af forkrænkeligheden i denne verden med dens begær» (Andet Petersbrev 1,4).

Evig, urokkelig glæde

Der findes ikke sand glæde i forbindelse med nogen synd, f.eks. uretfærdighed, løgn, avind, misundelse, vrede, stridigheder, utugt, osv. Men i frigørelsen fra alt dette og ved vandringen i det nye liv i Kristi dyder ligger den evige urokkelige glæde. Det er denne store glæde, Jesus ønsker skal vederfares os. Denne glæde er fast forankret i det salige håb der er indenfor forhænget i selve himmelen. Den kommer ikke i svingninger på grund af ydre omstændigheder, men er rodfæstet og grundfæstet i det usynlige, i kærligheden til Jesus Kristus.

Ligesom englen var glædesbud for hyrderne på marken, skal vi være glædesbud i vor tid om alt det, som ved troen er muligt at opnå i den nye pagt. Det er blandt andet muligt at bliver lemmer på Jesu Kristi legeme i fuldkommen enhed med faderen, sønnen og med hinanden i en vandring i lyset. Er man selv kommet ind i denne enhed og har fået smage den usvigelige broderkærlighed, så kan man også med stor glæde indbyde hinanden. Ja, da har man i sandhed noget at indbyde til. Der er håb for syndere af alle slags, bare de vil omvende sig og hade alt som har med synd at gøre. Vi er lovet al nåde og kraft i kampen mod synden.

Det glade budskab er, at vi kan blive fuldkommen frigjort fra syndens trælsom, og at vi kan tjene Gud i frihed, glæde og taknemlighed i inderlig samfund med den hellige skare som renses, lutres og færdigdannes for Kristi snare komme!

En stor glæde er, at Jesus blev født i en stald, i en krybbe i Betlehem, men en langt større glæde er det, når jeg kan sige, at Jesus er født ved troen i mit hjerte, og at han bor derinde og regerer mit liv ved sine gode ånd! Da har jeg altid gæstebud og fest og kan synge: «Hør hvor det stormer derude, her er der fredfuldt og tyst.»

Dette er en redigeret version af en artikel der først blev publiceret i BCC's menighedsblad «Skjulte Skatte» i december 1967.
© Copyright Stiftelsen Skjulte Skatters Forlag