Skal du – eller får du lov?

«Derfor vil vi nu lade begynderundervisningen om Kristus ligge og gå videre til en undervisning for voksne og ikke én gang til lægge grunden med omvendelse fra døde gerninger og tro på Gud, med lære om dåb og håndspålæggelse, om dødes opstandelse og evig dom. Ja, det vil vi gøre, dersom Gud giver lov.» Hebræerbrevet 6,1-3.

Det liv Paulus var kommet til som en nidkær farisæer – dette retfærdige liv efter loven – havde givet ham kundskab om mange ting. Han forstod lovanvendelsen og kunne fælle dom med indsigt og forståelse, men det havde ikke ført ham til samfund. Det havde heller ikke lært ham at kende Kristus. I stedet for en udstråling af Guds natur og væsen, var hans liv mere en udstråling af kulde – en farisæisk retfærdighed uden barmhjertighed, kærlighed og salvelse.

Et helt nyt løb for Paulus

Da Jesus åbenbarede sig for ham på vej til Damaskus, begyndte et helt nyt løb. På trods af at Jesus lige fra begyndelsen viste ham, hvilke lidelser han skulle udstå, mistede han hverken mod eller fatning. Han havde også set ind i den herlighed og frihed Guds børn skulle komme til ved evangeliet, og fandt at de lidelser, han skulle udholde ikke var værd at sammenligne mod de muligheder for evig-varende herlighed som nu lå i håbet.

«… og findes i ham, ikke med min egen retfærdighed, den fra loven, men med den, der fås ved troen på Kristus, retfærdigheden fra Gud grundet på troen, for at jeg kan kende ham og hans opstandelses kraft og lidelsesfællesskabet med ham, så jeg får skikkelse af hans død, om jeg dog kunne nå frem til opstandelsen fra de døde! Ikke at jeg allerede har grebet det eller allerede er blevet fuldkommen; men jeg jager efter det, om jeg virkelig kunne gribe det, fordi jeg selv er grebet af Kristus Jesus.» Filipperbrevet 3,9-12.

Dette himmelske syn bevarede han livet ud. Han var grebet af at vinde Kristus, og at alt andet var tab. Glæden over den allerede opnåede herlighed var ikke en forhindring for en stadig udstrakt broderhånd som indbød til samfund og vækst. «Brødre, jeg mener ikke om mig selv, at jeg allerede har grebet det. Men dette ene gør jeg: Jeg glemmer, hvad der ligger bagude, og strækker mig frem mod det, der ligger forude; jeg jager mod målet, efter sejrsprisen, som Gud fra himlen kalder os til i Kristus Jesus.» Filipperbrevet 3,13-14.

Læs mere: Vidste du, at Jesu liv kan blive dit liv?

Gå videre mod det fuldkomne: «Dette ene gør jeg!»

«Dette ene gør jeg!» Salig hver den som kan afgive det samme personlige vidnesbyrd! De har af Gud den almægtige fået lov til at skride frem mod det fuldkomne. De er grebet af Kristi liv i hele sin fylde. Det Kristus-liv de har opnået bremser ikke det videre himmelske jag. Løbet i Kristi efterfølgelse er ikke noget de skal eller bør – det er noget, de får lov til, noget «misundelsesværdigt»! De tjener i åndens nye væsen og får helliggørelse af sin gerning. Deres udgang af jordelivet bliver en rig indgang i det evige liv. Det evige livs kræfter har allerede her i nådetiden, i tiltagende grad, gennemsyret deres sind og deres færd. Deres liv er et vidnesbyrd om kærlighed og hengivelse til sin sjæls brudgom. De har givet hinanden sit ja, og deres attrå står til at forenes for al evighed. Og så er det noget, Gud giver dem lov til!

«Lad os glæde os og juble og lovprise ham, for nu skal Lammets bryllup stå, og hans brud har gjort sig rede, hun har fået givet at klæde sig i lysende rene linnedklæder – for linnedklæderne er de helliges retfærdige gerninger.» Johannes' Åbenbaring 19,7-8.

Artiklen blev først publiceret i BCC's menighedsblad «Skjulte Skatte» i maj 2002.
© Copyright Stiftelsen Skjulte Skatters Forlag