«I skal få kraft, når Helligånden kommer over jer…»
Dette er vel et af de mest kendte bibelvers i forbindelse med pinse, – men hvad er hensigten med denne kraft?
Dette er vel et af de mest kendte bibelvers i forbindelse med pinse, – men hvad er hensigten med denne kraft?
Har vi behov for kraft i vort personlige liv?
Det er jo meget forskelligt hvordan mennesker lever og opfører sig. Nogle er sympatiske, mens andre er mere selvoptagede og egoistiske. Nogle er hjælpsomme og venlige, mens andre er meget vanskelige at have med at gøre. Men der er èn ting der gælder for alle, hvis man vil leve sådan som bibelen lærer os. Hvis man er ærlig, er der kun en konklusion: «Jeg kan ikke være god imod alle og i hvert fald ikke altid. Jeg kan ikke sørge for at kærligheden altid leder mig i mine tanker og ord».
For en der kan erkende dette, er pinsebudskabet en stor trøst: «Hør her; du skal få kraft når Helligånden kommer over dig!» Og det var jo ikke hvem som helst der sagde dette, men Jesus Kristus selv, lige før han fòr op til himmelen.
Har vi behov for kraft for at leve sammen som kristne i en menighed?
Man skulle tro, at det sværeste er at elske sine fjender. Og det er virkelig svært. Men Jesus sagde: Ingen har større kærlighed, end den der sætter sit liv til for sine venner. Når man lever sammen i en kristen menighed år efter år, så lærer man jo hinanden rigtig godt at kende. Og meningen er jo netop, at vi skal elske hinanden som brødre og søstre (ja, virkelig hver eneste en af de andre). For eksempel ikke at være misundelig, bitter eller gemme på det onde. Aldrig bebrejde, men være mild, medlidende og opmuntrende. En som er ærlig må vel erkende: At elske mine brødre og søstre uafbrudt, og elske sådan som Jesus har elsket mig, det kan jeg ikke. Og så er dette pinse-budskab en meget stor trøst: «Du skal få kraft når Helligånden kommer over dig!» Apostlenes Gerninger1,8.
Ja, pinsen er virkelig en fest med et herligt løfte og budskab!
Skrifsteder er taget fra bibelen.dk, den autoriserede oversættelse af bibelen 1992, med mindre andet er specificeret. Copyright © Det Danske Bibelselskab 1992.