Søg Guds rige først: Lære hvordan dette kommer MIG ved!

Jeg er mor til tre bemærkelsesværdigt travle børn og en lille baby.

En dag stod jeg ved køkkenvasken og ordnede opvasken, og tårerne løb ned af mine kinder. Jeg tænkte for mig selv, at hvis nogen nogensinde fortalte mig igen, at børn er en velsignelse, ville jeg sige rent ud, at jeg ikke var enig. Jeg tænkte på, hvordan Jesus kom til jorden for at sætte mig fri. Men jeg følte mig ikke fri; alt føltes tungt og mørkt.

Hvor var visdommen?

Jeg følte mig sikker på, at jeg gjorde alt rigtigt. Jeg bad om morgenen, og igennem dagen snakkede jeg med Jesus og bad ham om at give mig visdom, så der kunne være fred i vort hjem, og så jeg kunne være en god og glad mor. Jeg prøvede alt! Jeg prøvede belønnings-tavler til børnene for at opmuntre dem til at opføre sig pænt, og jeg lavede systemer over, hvordan pligterne hjemme kunne laves hurtigere, så jeg havde mere tid sammen med dem. Det fungerede et stykke tid, men var svært at opretholde og så faldt alt bare til jorden igen.

Jeg kunne stå op og morgenen og tænke på, hvor forfærdelig dagen ville blive – irettesætte børnene morgen, middag og aften, opvasken hobede sig op, en skrigende baby og tre børn som skabte kaos. Jeg kunne ikke bare opgive alt. Ønskede Gud virkelig, at jeg havde et rodet hus og respektløse børn, der gør som de vil, og til gengæld vil han give mig fred? Hvad vil det sige at opgive alt?

Des mere jeg bad om visdom, des mere følte jeg, at jeg ikke modtog noget fra Gud. Jeg prøvede at forblive rolig og positiv, bede om visdom til at løse konflikter imellem børnene og trøste en grædende baby, men det endte med at alle var kede af det, mest af alt mig.

Det jeg virkelig havde brug for at komme fri fra

Så en dag havde jeg lige havde sat mig med en kop kaffe efter at have puttet børnene i seng. Det havde været endnu en vanskelig dag, og jeg var tæt på tårer, da babyen vågnede grædende. Jeg havde fået nok! Jeg gik ned til hans seng med tungt hjerte og tænkte, at jeg ikke kunne fortsætte sådan her en dag mere! Jeg kiggede op og bad Gud om at sætte mig fri, fra det som bandt mig. Er det ikke grunden til, at Jesus kom til jorden - for at sætte mig fri fra alt som er så tungt? Så gik der noget op for mig. Jeg fortalte ham, at han ikke behøvede at give mig visdom om, hvordan babyen fik en god rutine, eller hvordan jeg skulle opdrage mine børn, alt jeg ønskede var at komme fri fra mit eget kød og al dets uro. Jeg kom på et vers: “Men søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift.” Matthæusevangeliet 6:33.

Først tænkte jeg ikke så meget over verset. Jeg søgte ikke noget andet i livet – flere jordiske rigdomme, ære eller hvad som helst verden kunne tilbyde. Jeg var tilfreds med at være hjemmegående mor. Jeg prøvede at skubbe verset til side og tænkte det ikke var relevant til omstændighederne, men det forblev i mine tanker.

Næste morgen sad jeg med en ulykkelig baby igen, prøvede at få ham til at sove, da min ældste søn kom grædende ind på værelset, fordi han havde slået sig, og samtidigt rev min datter mig i håret og krævede noget mere at spise. Pludselig slog det mig! “Søg først Guds rige ...” Jeg forestillede mig Jesus stående foran mig, mens jeg spurgte ham, hvad hans vilje var for mig lige der. Det var som om, jeg klart kunne høre hans stemme sige, “Min vilje for dig er ikke at berolige dette kaos. Min vilje for dig er at kæmpe imod de utålmodige følelser der kommer fra dit kød, og ikke at give efter for følelser af panik eller fortvivlelse.” 

Og det var det, jeg gjorde, lige der og da. Jeg kæmpede imod alle de følelser der kom fra mit kød, og Gud gav alt andet i tilgift. Det var som om hele situationen faldt til jorden og blev løst, og alt blev roligt og fredeligt. En varm følelse strømmede ind i mit hjerte. Jeg havde søgt Guds rige og hans retfærdighed først, og derfor holdt han sit løfte og gav alt det i tilgift, som jeg ikke kunne klare.

Overvinde roden til problemet

Guds intention for mig er ikke bare at acceptere kaosset omkring mig og leve i et rodet hus med respektløse, ulydige børn. Han er der med visdom og hjælp, og jeg tror fast på, at han skaber noget nyt i mig ved at afsløre synden i mit kød i enhver situation, så jeg kan sejre over den.

Des mere jeg kæmper af al min kraft, ved at bede Gud om at afsløre, hvad mine virkelige fjender i situationerne er og bede om et dybere had mod utaknemlighed, søge ære, angst, vrede, utilfredshed og beskylde andre, hvilke bliver afsløret i mit kød, des mere sørger han for, at alt som skal ordnes i løbet af dagen bliver ordnet. Visdom til hvordan man skal tage det med børnene begynder med at se indad, og det skaber fred og en velsignet atmosfære.

I stedet for at prøve at kontrollere min situationen, så den behager mig, har jeg lært at overvinde roden til problemet – synden i mit eget kød. Da jeg lærte at tage kampen op, begyndte alt andet også at gå godt!