«Tænk at Gud skal gøre under i vort indre!»

Dette er en historie om en sang. En sang som min bedstemor skrev ret fra sit hjerte, ved sin køkkenbænk for mange år siden. En sang som er blevet min egen personlige sang.

Jeg sidder i køkkenet og ser ud af vinduet. Sneen falder langsomt ned. Alt er stille og roligt. Jeg tænker tilbage på det der skete for 10 minutter siden. Jeg skyndede på børnene for at få dem ud af døren til skolebussen, stresset, med hurtige nys og klem. «Hav det, børn; elsker jer.»

Mens jeg tænker, begynder spørgsmålene at komme. Pressede jeg børnene for meget? Var jeg for stresset? Var jeg en god mor? Hvad kunne jeg have gjort anderledes?

Så kommer bedstemors sang tilbage til mig, sådan som den har gjort så mange gange før. Jeg synger lidt af teksten for mig selv igen:

Å, hvor godt det bli'r i hjemmet når vi sejrer,
aldrig sur, aldrig vrang.
Men tålmodig og taknemlig – ingen nederlag,
nu er der en anden klang.

Tænk at Gud skal gøre under i vort indre!
Hvem kan fatte Herrens væsen og hans magt?
Tænk at både du og jeg
skal forvandles på vor vej,
som der skrevet står – vi tvivler ej!

Fra BCC-sangbogen «Herrens Veje» #404

Hver dag ser jeg, at jeg skal forandres

Jeg er mor til syv børn i alle aldre med forskellige behov; de har alle brug for min kærlighed og omsorg. Jeg opdager, at der er meget, jeg skal arbejde med, når jeg har med børn at gøre. Hver dag finder jeg nye ting i min natur at arbejde med. Det er let at blive frustreret eller utålmodig, være bekymret eller urolig. Men når jeg begynder at synge denne sang, opmuntrer teksten mig og fylder mig med glæde, taknemlighed, lykke og håb. Håb for mig selv, at jeg kan forvandles fra disse negative reaktioner, som jeg finder i mig selv: håb om at jeg kan forandre mig.

Min bedstemor skrev denne sang, da hun oplevede lignende situationer, som det jeg oplever nu. Hun var også en mor med nød. Hun ville tage det rigtigt i alle daglige situationer. Hun bad til Gud om at få visdom og hjælp til at tage det rigtigt med børnene; hun bad om tålmodighed og kærlighed, sådan at hun kunne vide, hvad hun skulle gøre hver dag.

Lige præcis som mig i dag.

Igennem årene har jeg lært, at når jeg lader evangeliet arbejde i mig – når jeg kæmper imod og får sejr over disse fristelser fra mit kød – så kan børnene smage en anden ånd fra mig end fra en stresset og frustreret mor. Det skaber en varm og kærlig atmosfære i vort hjem. De føler sig trygge, og de ser at evangeliet, om forvandling gennem sejr over synd, fungerer. Men hvis de skal se og opleve evangeliet, skal det begynde med mig. Jeg skal blive den lykkelige mor i mit hjem, en mor som er drevet af Helligånden, i stedet for at drives af mine følelser og menneskelige natur. Ved at gøre det kan jeg være et strålende eksempel for mine børn. På den måde kan det blive tiltrækkende for dem at leve dette liv med Kristus for sin egen del.

Hvordan min bedstemor skrev sangen:

Jeg glemmer aldrig historien, som min mor fortalte mig, om hvordan min bedstemor skrev denne sang:

«Mor var hjemme med børnene nytår 1964/65. Hun ville gerne have været med på en kristen konference der fandt sted i Oslo, men turen fra hendes hjem i Nord-Norge var lang, og denne gang var det ikke så let at rejse så langt bare for et par dage. Samtidigt havde en nær ven været til stede, en ung mand kaldt Kåre Smith, som gjorde militærtjeneste i området, hvor hun boede, og da han kom hjem, var han overfyldt af begejstring for det, han havde hørt på konferencen. Der blev han født på ny, og han var ivrig efter at dele det utrolige budskab, han havde hørt der.

Han besøgte mor, og med stor begejstring fortalte han hende om det kraftige budskab om håbets glæde og miraklernes Gud som kan skabe noget helt nyt i vore liv, som havde inspireret ham så kraftigt. Det gjorde en stor indvirkning på hende. Sangen blev født i køkkenet, da hun udførte sine daglige gøremål. Hun havde en blyant og papir i lommen, og sangen skrev næsten sig selv. Den samme ånd som blev forkyndt på konferencen, kom ud i sangen. Den blev til sidst publiceret i BCC sangbogen «Herrens Veje», og har været en velsignelse og opmuntring for utallige mennesker.»

Jeg kan blive forvandlet!

Forbilleder som min bedstemor viser os, at det er muligt at leve et sådant liv! At være fri fra alt som vil trykke mig ned, og heller vælge at gå videre i en ånd som er fuld af håb og tro. Gud skal gøre et under i mig. Hans ord er sande!

Jeg kan blive forvandlet! Jeg kan forlade, hvordan jeg er af naturen og blive til noget nyt. En lykkelig mor, fuld af åndens frugt hellere end kødets gerninger.

Når jeg tager det sådan i alle mine situationer, går jeg videre med en triumferende sang. Der kommer sejr i mit liv; der kommer taknemlighed og glæde. Og en ny og velsignet klang!

«Vi ved, at alt virker sammen til gode for dem, der elsker Gud, og som efter hans beslutning er kaldet.» Romerbrevet 8:28.