Taknemlighed kan herske i mit hjerte

Min mor er uhelbredelig syg. Hvis hun ser på sin situation fra et menneskeligt perspektiv, har hun ingen grund til at være lykkelig eller taknemlig. Men hver morgen hun vågner, er det første jeg ser et smil. Jeg ser hendes taknemlighed. Hun har en stærk tro på Gud som styrer alle ting. Jeg ser og oplever virkelig resultaterne af det arbejde, som er sket i hendes indre person igennem hendes liv. Hun har været trofast til at følge mesteren, og resultatet er fred og taknemlighed, ikke bare på trods af hendes situation, men selv taknemlighed for hendes situation.

Og jeg har oplevet dette som en frelse: at taknemlighed også kan herske i mit hjerte.

Der er en mening med alt

Hvis jeg, midt i de prøvelserne og lidelser livet kan bringe, er i stand til at se at der er en mening med alt, bliver jeg taknemlig! Når der kommer en prøvelse på min vej, tænker jeg ikke på prøvelsen selv. Jeg tænker hellere på den herlighed, jeg får, ved at gå igennem disse prøvelser. Lad mig forklare.

I disse former for prøvelser er der ingen andre løsninger end at give mit liv i Guds hænder, og tro på Guds fuldkomne plan for mig og på vers som Romerne 8:28. I stedet for at mit forhold til Gud og min tro på ham bliver svagere, bliver den stærkere. Jeg får en fast tro på Guds kærlighed til mig, og at han kun ønsker det bedste for mig. Han ønsker at danne mig igennem disse prøvelser og føre mig tættere på ham.

Når det går op for mig, så kan jeg takke Gud, som der står i en sang: “Jeg takker for sollyse dage, for prøvelsens mørke nat.” Jeg kan virkelig takke Gud for alt som kommer på min vej. Det gør livets prøvelser korte og lyse (Andet Brev til Korintherne 4:16-18). Midt i alle “vanskeligheder”, oplever jeg dem ikke som vanskeligheder.

Jeg forstår ikke altid “hvorfor”

Jeg har flere gange i mit eget liv oplevet, at der kommer prøvelser på min vej, og jeg forstår ikke hvorfor. Formålet er ikke tydelig. Men når jeg tænker: “Kære Gud, jeg har tro på, at dette var det bedste for mig, fordi du har en fuldkommen plan for mig”, så kan jeg gå ind i disse prøvelser og forblive taknemlig. Der kan helt klart være en kamp imod mine følelser, hvilke siger noget andet. I sidste ende ved jeg at taknemlighed er noget, jeg vælger, på trods af mine følelser. Så får jeg mest ud af det. Og ved at sejre over de ting, som kommer fra min egen natur – ting som tvivl, klage, angst, osv. samler jeg himmelske skatte.

Min mor sagde engang til mig: “Vent ikke på at noget som dette sker for dig, før du begynder at se hvor stort det er at give dit liv til Gud.”

Du behøver ikke vente på en prøvelser, som en alvorlig sygdom, for at se at livet er kort, og at hver dag har stor værdi. Livet er kort uanset, med eller uden sygdom.

I en anden sang, som har været til stor hjælp for mig, står der: “Keep your thoughts focused on heaven.” Jeg kan bevares i taknemlighed, når jeg holder mine tanker fokuseret på det himmelske, midt i alting. Så betyder det ikke noget, hvad der sker med mig længere. Jeg oplever, at taknemlighed kan herske i mit hjerte, fordi jeg ved, at der er en Gud over alting som elsker mig så meget, helt som jeg er. Og han passer på min familie og kommer med præcis de rigtige situationer for os. Nogle mennesker kommer til os og siger: “Jeg har ondt af jer,” men jeg ville ønske, de kunne smage den herlighed der kommer af disse prøvelser.

Det er blevet så klart for mig, at jeg skal lære at regne hver dag som om, det var den sidste. Og at jeg, i mine daglige situationer, fokuserer på at få del i flere himmelske skatte.

“Derfor bliver vi ikke modløse, for selv om vort ydre menneske går til grunde, fornyes dog vort indre menneske dag for dag. For vore lette trængsler her i tiden bringer os i overmål en evig vægt af herlighed, for vi ser ikke på det synlige, men på det usynlige; det synlige varer jo kun en tid, det usynlige evigt.” Andet Brev til Korintherne 4:16-18.