Tro, håb, kærlighed: Disse bliver stående! (Første Brev til Korintherne 13,13)

Tro, håb, kærlighed: Disse bliver stående! (Første Brev til Korintherne 13,13)

Det er vigtigt at vide, hvordan man bliver stående i en kristens daglige kamp imod synden.

2 min. ·

«Så bliver da tro, håb, kærlighed, disse tre. Men størst af dem er kærligheden.» Første Brev til Korintherne 13,13

Uden disse tre kan vi ikke andet end at være tabere i livets mange slags prøvelser, men med disse tre kan vi ikke andet end at blive stående. Uden tro kan vi ikke behage Gud, og uden kærlighed er vi ingenting. Uden tro og kærlighed har vi ingen håb. Men med tro og kærlighed har vi ingen håb. Men med tro og kærlighed kan vi altid glæde os i et levende håb, hvori vi aldrig skal blive til skamme.

Jesus siger i Lukasevangeliet 21,36: «Våg altid, og bed om, at I må få styrken til at undslippe alt det, som skal ske, og til at stå foran Menneskesønnen.» Vi ser i skriften, at det bliver vanskelige tider, før Jesus kommer. Kærligheden bliver kold hos de fleste, og menneskene falder i afmagt af rædsel og gru for det, der kommer over jorden (Lukasevangeliet 21,26). Jesus fortsætter: «Tag jer i agt, så jeres hjerte ikke sløves af svir og drukkenskab og dagliglivets bekymringer, så den dag pludselig kommer over jer som en snare.» Lukasevangeliet 21,34-35.

Man kan brydes ned af alt det, man ser og hører omkring sig. Man har ikke troen der holder en oppe i et levende håb. Menneskesønnen blev stående i alt. Ingen og intet kunne overvinde ham, og i samme troens ånd og kærlighed kan vi blive stående sammen med ham her og i al evighed.

Ved Guds magt holdes vi oppe ved troen på den frelse, som er færdig til at blive åbenbar i den sidste tid (Peters Første Brev 1,5). Med troens øjne ser vi den store frelse og herlighed, vi holdes oppe til. Så kan vi lide, tåle og bære alt «idet vi ser hen til Jesus, troens banebryder og fuldender, som for den glædes skyld, der ventede ham, udholdt korset uden at ænse dets skam og nu sidder på højre side af Guds trone.» Hebræerne 12,2.

«Tag derfor Guds fulde rustning på, for at I kan stå imod på den onde dag, overvinde alt og bestå.» Efeserne 6,13.

Vi har kamp mod onde magter, og vi skal være godt rustet for at kunne blive stående, også på den onde dag, efter at have overvundet alt. Med tro, håb og kærlighed bliver vi stående!

Skrifsteder er taget fra bibelen.dk, den autoriserede oversættelse af bibelen 1992, med mindre andet er specificeret. Copyright © Det Danske Bibelselskab 1992.