Tro på miraklernes Gud!

Det var 30. august 2018 og hele vores familie var klar til at modtage vort endnu ikke fødte barn. En baby i familien efter næsten fem år! Min kone Neema og jeg var helt klar til at tage på hospitalet for fødslen, mens Neema's far og en ven var kommet for at blive hos vore fem andre børn.

Som vi nåede hospitalet og Neema kom ind i fødestuen, ventede jeg udenfor sammen med min svigerfar. Jeg havde brug for at gå udenfor lidt, og da jeg kom tilbage, fandt jeg min svigerfar hospitalets kapel. Hans øjne var røde, og han bevægede sine hænder, så jeg forstod: “ingen hjertelyd på babyen.”

Nyheden kom som et lyn; mest uforventet og chokerende. Der havde ikke været nogle indikationer på komplikationer. Hvordan kunne nogen tage imod sådanne nyheder? Tankerne begynde at strømme igennem mit hovede.

Judas

Så så jeg et vers på hospitalets væg: “Jeg er kommet, for at de skal have liv og have i overflod.” Johannesevangeliet 10:10. Som jeg troede på det vers, fyldte fred mit hjerte. Vor baby som døde i maven var også en del af Jesu kærlighed for os. Han elsker os så meget, at han ønsker, vi skal have liv – retfærdighed, fred og glæde i overflod – ikke bare i dette liv, men i al evighed. Og ikke bare en lille smule, men i al sin fylde. Det er et enormt løfte!

“Jeg ved, hvilke planer jeg har lagt for jer, siger Herren, planer om lykke, ikke om ulykke, om at give jer en fremtid og et håb.” Jeremias' Bog 29:11.

Denne situation var også Guds mægtige hånd over os. Vi læser i Peters Første Brev 5:6: “Ydmyg jer derfor under Guds stærke hånd, så vil han ophøje jer, når tiden kommer.” Ja, det var tid til at ydmyge os selv under hans stærke hånd, så han kunne ophøje med sin guddommelige natur. Tænk at Gud ønsker at dele hans egen natur med os (Peters Andet Brev 1:4).

Vi kaldte barnet for Judas. Som vi reflekterede over situationen de næste par uger, fik vi forståelse for, at “vi ser ikke på det synlige, men på det usynlige; det synlige varer jo kun en tid, det usynlige evigt.” Andet Brev til Korintherne 4:17. Judas åbnede himlen og alt som er rent og ædelt for os. Situationen gjorde os meget mere følsomme overfor Guds tilskyndelser. Selvfølgelig var der sorg, men der var også taknemlighed. Judas var den første i vores familie der var hjemme hos Jesus. Det øgede vor beslutsomhed om at bede og kæmpe for vores børn, både i familien og i menigheden, så hver enkelt af dem bliver bevaret i Kristus, og at de en dag vil møde Jesus.

Tiden lindrede sorgen efter tabet af Judas. Nogle gange så vi noget der mindede os om ham, og så overvældede sorgen os. Flere af vore venner havde babyer på det tidspunkt, og hver gang blev vi mindet om, hvilken glæde vi ville have haft ved at have en baby derhjemme. Men vi stolede på Guds fuldkomne plan for os.

Mit nærvær kommer til dig

I november 2019 fandt vi ud af, at vi ventede barn igen. Vi var meget glade, men vi vidste begge to at de næste ni måneder ikke ville blive lette; vi skulle kæmpe mod bekymring. Vi holdt fast på dette vers fra Andet Brev til Timotheus 1:7: “For Gud har ikke givet os en fej ånd, men en ånd med kraft og kærlighed og besindighed.”

Omkring femte måned i graviditeten ramte Covid-19-pandemien Indien. Det var et tidspunkt, hvor næsten ingen forlod sit hus. Men med Neema's alder og historik havde vi ikke andet valg end at tage til hendes læge-konsultationer. Og som terminen nærmede sig, des hyppigere var disse konsultationer. I Juli 2020 da Neema havde termin, ramte pandemien toppen af første bølge i Bangalore, og hospitalerne løb tør for senge til Covid-19-patienterne, og situationen var meget dårlig.

To dage før termin tog Neema en obligatorisk Covid-19-test som var positiv. Vi var ikke forberedt på dette. Den første tanke var frygt og vrede: troede Gud virkelig, vi var i stand til at bære dette? Men Gud er god. Han giver et ord at holde fast på i prøvelsens stund. Ordene som kom til mig da, var “Det Røde Hav,” ja, dette var som Det Røde Hav som Israels børn skulle igennem. Og løftet til de som gik over står tydeligt skrevet i Anden Mosebog 14:13: “Moses sagde til folket: »I skal ikke være bange! Stil jer op og se, hvordan Herren frelser jer i dag …” Og i Anden Mosebog 33:14: “Jeg vil selv gå med …”

Vi var det første hjem i vort lejlighedskompleks af 40+ lejligheder med en bekræftet Covid-19 sag. Ingen af os kunne gå ud af bygningen. Gravid kvinde med Covid-19 var i høj-risiko-kategorien, men hospitalet kunne kun indlægge Neema, hvis der var en seng fri, og det var der ikke. Hvis Neema gik i fødsel og der ikke var en seng fra, skulle hun føde på et hospital som myndighederne bestemte, og byen var ved at briste af fulde hospitalssenge.

Men Gud er god. Han prøver os ikke ud over det, vi kan bære. Neema gik ikke i fødsel, før der var en ledig seng på Covid-19-afsnittet. Som hun forlod hjemmet og kom ind i ambulancen, kunne jeg mærke, at hun var fuld af en utrolig fred. Ingen måtte komme med hende til hospitalet. Hendes ene bøn var, at hun ønskede at være fuld af Guds Helligånd, og Gud havde virkelig fyldt hende. Hun fortalte mig: “Ray, jeg kan mærke Jesu tilstedeværelse lige ved siden af mig.” Venner i den lokale menighed og i mange dele af verden bad for hende. Hun sendte en taknemligheds-besked til vennerne:

“Tak kære venner ... Jeg går med Guds beskyttelse, selvom jeg er smitsom og inficeret. Min Gud vil ikke forlade mig eller min familie ... Jeg holder fast på det løfte, jeg tidligere fik fra Salmerne 91:7-12: ‘Om end tusinder falder ved din side, titusinder ved din højre hånd, dig skal intet ramme ... for han vil give sine engle befaling om at beskytte dig på alle dine veje. De skal bære dig på hænder, så du ikke støder din fod på nogen sten.”

De som stoler på Herren kan le af de kommende tider

Hjemme med børnene begyndte jeg også at opleve nogle symptomer, med usædvanlig smerte i brystet. Men Gud hjalp mig til at få gjort arbejdet hjemme og ikke være bekymret. Børnene blev heller ikke syge. Gud prøver os ikke over vor evne! Han åbnede endda vore naboers hjerte som leverede mange måltider til os i denne tid.

Samtidigt var Neema i fødsel, men det gik ikke fremad. Lægen skrev til mig, at han absolut ønskede at undgå kejsersnit i hendes tilstand. Som tiden gik, indikerede hans beskeder, at han var i et dilemma. Men venner fra hele verden bad for os. Hjemme kaldte jeg børnene sammen, og vi bad. Indenfor en halv time, hørte vi, at babyen var blevet født. Senere skrev lægen til mig, at det var et mirakel, at Neema fødte normalt. Vi var endelig kommet over Det Røde Hav!

Efter Neema kom hjem, skulle hun i karantæne i to uger. Det var mærkeligt at have en baby hjemme uden at nogle af os havde mulighed for at holde babyen. Men efter de to uger havde vi alle det godt, og der var så meget glæde. Det tog lang tid for Neema at komme sig igen, og vi skulle flere gange på hospitalet. Men Herrens glæde er vor styrke. Vi gav ham navnet “Isak”, hvilket betyder “han vil le.” I disse tider med usikkerhed er det kun de som stoler på Herren, som kan le af de kommende tider.

I Jeremias' Bog 31:13 læser vi: “Jeg vender deres sorg til fryd, jeg trøster og glæder dem, der klager.” Herren vendte i sandhed vores sorg til glæde!