Tro, uden at tvivle

«Men hvis nogen af jer står tilbage i visdom, skal han bede om at få den af Gud, som giver alle rundhåndet og uden bebrejdelser, og så vil han få den. Men han skal bede i tro, uden at tvivle; for den, der tvivler, er som en bølge på havet, der rejses og brydes af vinden.  Det menneske skal ikke bilde sig ind, at det får noget af Herren,  tvesindet som det er og ustadigt i al sin færd.» Jakobsbrevet 1,5-8.

Ved tvivl sættes Gud udenfor

Ved den mindste tvivl kommer man i svingninger, og mørket kommer sivende ind over ens liv. I mørket regerer mørkets fyrste, og han går hårdt til værks mod sine undersåtter. Vi har set nok af hvad tvivl, vantro, bekymring og modløshed kan føre til. Det er langt fra en lykkelig tilværelse. «… hvem kan bære modløshed?» står det i Ordsprogenes Bog 18,14. «… modløshed udtørrer knoglerne.» Ordsprogenes Bog 17,22. Ved tvivl og vantro sætter vi Gud udenfor og tager hele byrden selv. Så bliver det tungere og tungere, mørkere og mørkere. Vi kastes hid og did af bedragerske følelser og meninger. I en sådan tvivlende stilling kan vi ikke få noget fra Gud.

Bed i tro

«Men uden tro er det umuligt at behage ham; for den, som kommer til Gud, må tro, at han er til og lønner dem, som søger ham.» Hebræerbrevet 11,6.

Når vi træder frem for Gud, må vi tro at han er til, og at han lønner os med det vi beder om. Vi skal tro, at han ser os, og at han er fuld af kærlighed, omsorg og godhed. Han kender alle vore vanskeligheder og vender alt til det gode, bare vi elsker ham og tror på ham. Han har talt alle vore hovedhår, og han sørger for at ingen fristelse eller prøvelse bliver for stor for os (Første Korintherbrev 10,13).

Beder vi om Helligånden, så får vi Helligånden. Beder vi om visdom, så får vi visdom. Vi skal ikke tvivle på hans magt og godhed. Ved den mindste gnist af tro, tændes håbets lys i vort hjerte, og mørket drives væk. Vi kommer ind på lysets område, hvor lysets fyrste regerer, og han sørger godt for sine undersåtter. Han gør det lysere og lysere for os indtil højlys dag. Hans åg er gavnligt og byrden bliver let.

Tro uden at tvivle

Det er dårskab at tvivle. Visdommen er uden tvivl, uden løgn, fuld af barmhjertighed og gode frugter. Den oplyser øjnene og gør vore trin faste.

Judas skriver, «Der er nogle, som I skal være barmhjertige imod, nemlig dem, der tvivler …» Judas' Brev 1,22. Det er skam at tvivle på hans kærlighed og godhed. Han har jo sat livet til for os.

Peter blev bange, da han så det store uvejr og begyndte at synke. «Du lidettroende, hvorfor tvivlede du?», sagde Jesus (Matthæusevangeliet 14,30-31). Det er, når det store uvejr kommer, at vor tro skal prøves, og det er den prøvede tro der er så kostelig for Gud. Ved vantro synker vi, men ved troen holdes vi oppe (Første Petersbrev 1,5-7).

Artiklen blev først publiceret i BCC's menighedsblad «Skjulte Skatte» i juni 1966.
© Copyright Stiftelsen Skjulte Skatters Forlag