Troens lydighed: Tro gjort virksom ved gerninger

«… i kraft af helligheds ånd stadfæstet som Guds søn med magt og vælde, da han opstod fra de døde. Af ham har vi fået nåde og apostelkald til at føre mennesker i alle folkeslag til troslydighed, hans navn til ære.» Romerbrevet 1,4-5.

Lovisk tro eller Kristi tro?

Før troen kom, havde vi en tro – en lovisk tro der var så stærk, at den magtede at holde os i varetægt under loven indtil den tro kom, som skulle åbenbares (Galaterbrevet 3,23). Den loviske tro kan ikke kaldes Kristi tro; men en menneskelig tro på Kristus. Derfor er den heller ikke den endelige tro, men kun en foreløbig, der sammen med samvittigheden og åndens overbevisning virker som en lovisk tugtemester til Kristus. Komme til ham og gjort til et med ham vil Kristi tro blive virksom ved gerninger, hvilket fremkommer som en frugt af troens lydighed, til hvis drift kraft udgår fra åndernes fader.

Hvorfor troens lydighed er afgørende

I Guds rige kommer alt an på lydighed. Faldet kom ved ulydighed; men oprejsningen sker ved lydighed. Kristi tro er legemets – menighedens – lov, uden hvilken ingen helliggørelse kan finde sted; for ved denne tro venter vi i ånden på det som retfærdigheden giver os håb om (Galaterbrevet 5,5). Vi ser her, at det er retfærdigheden som giver håb; men man kan umuligt være retfærdig uden troens lydighed. For den retfærdige: Ved tro skal han leve (Romerbrevet 1,16-17).

Under loven findes ingen nåde, eftersom der udenfor legemet ikke findes noget offer. «I er afskåret fra Kristus, I, der søger at blive retfærdige ved loven. I er faldet ud af nåden.» Galaterbrevet 5,4. I legemet derimod gives der os både nåde og sandhed. Og det kan Gud give netop der, fordi legemet er ofret. Alt som hører til liv og gudsfrygt er givet os i Kristus Jesus (Andet Petersbrev 1,3-4). Vi får der nåde ved ham, for at Guds langmodighed skal blive virksom, indtil vor delagtighed i Kristi offer indtræder og åbenbarer Guds rigdom for os ved langmodighed og nåde.

Ved troen forenes vi både med Kristi person og med nåden, og fra den tid gælder hverken omskærelse eller forhud noget, men bare tro, virksom ved kærlighed.

Lydighed – handle efter Kristi tro

Det er som oftest, at man selv gør sig forestillinger om, hvad man skal tro og ikke tro. Denne tro har ingenting med Kristi tro at gøre. Kristi tro bliver os åbenbar i vor menneskelige ånd og bevidsthed og vil altid pege i retning af større gudsfrygt, mere hengivelse, større omsorg og større ofre efter kødet. Kristi tro har sine rødder i Gud selv og kan ikke fattes af vor forstand, skønt den er i fuld harmoni med Guds forstand og hans helligheds-planer med os. Kun i tillid til at Gud vil vort bedste, kan vi ved Guds nåde handle efter den tro som åbenbares os – uden at se udgangen og resultaterne, som kun Gud har forbeholdt sig selv til vor herligheds åbenbarelse med Kristus på hin dag, hvor vi alle skal fremstilles for Kristi domstol og få løn efter, hvad der er sket i legemet, enten godt eller ondt (Andet Korintherbrev 5,10; Første Johannesbrev 3,2-3).

Kristi tro = Kristi gerninger

Over alt herligt ligger der et dække, og det er ikke behageligt for det ydre menneske blindt at følge troens vej; men ved praksis overraskes vi gang på gang ved at finde Guds herligheder forsvarligt gemt under de dække, der ikke har anseelse af mennesker. Ved øvelse i at grave efter Guds skjulte skatte under disse dække, kommer man med tiden så langt væk fra det religiøst store og ansete, at man kun bliver betragtet som noget skrøbeligt, som vist nok har nogle sær-meninger for sig selv, men som aldrig vil kunne nå op til at glimre fra de meget eftertragtede religiøse højder. Ved Guds nåde er det fremdeles vor agt at holde os til det lave, til det som ingen anseelse har.

Efter Guds love og vilje går vejen nedad – opad. Kristi tro er vor leder gennem livet, og den som har Kristi tro må nødvendigvis også have Kristi gerninger, og har man Kristi gerninger og tro, må man nødvendigvis også have Kristi liv.

Vi kan umuligt tro noget uden der bliver talt noget, eftersom troen kommer af at høre. Vor talsmand, Helligånden, er altid virksom – inde og ude, under arbejde og i hvile, hvad han overbeviser om og taler i sjælens indre og i samvittigheden har vi at tro og lyde. Dette kaldes i bibelen: Troens lydighed, for hvis skyld Paulus var kaldt til hedningernes apostel. Uden troens lydighed sker ingen vækst – ingen fremgang og ingen frugt. Vist nok kan man være trofast vanegænger på et eller andet lokale og tilsyneladende glæde sig nu og da; men nogen retlinjet, målbevidst mand og kvinde bliver man ikke, før man har lært at vandre i den dybe hemmelighed: Troens lydighed.