Vente ivrigt på Jesus

Vente ivrigt på Jesus

Jeg burde leve i forventning om den dag, Jesus kommer for at hente mig hjem.

4 min. ·

Den anden morgen talte jeg med min ven fra den anden side af jorden, og hun fortalte mig om en drøm, hun havde haft. Hun havde drømt, at “Jesus kommer snart.”

Interessant nok, da jeg faldt i søvn aftenen før, tænkte jeg på, hvad der havde arbejdet i mit hjerte det sidste stykke tid … og pludselig kom ordene til mig “Forventningens ånd.”

Som jeg faldt i søvn, tænkte jeg for mig selv: Hvordan lever jeg i forventingens ånd? Hvad betyder det for mig?

Hvad er forventningens ånd?

Jeg har hørt om Jesu genkomst hele mit liv – “oprykkelsen”, er det kendt som af de fleste kristne. Det plejede at være sådan, at det ville skabe en frygt i mit hjerte; jeg var bange for, at jeg ville blive stående tilbage. Da jeg talte med min ven, havde hun haft det på samme måde. Hun var bange for, at hun ikke var klar, når han kom.

Som min ven og jeg snakkede om det, huskede jeg et eksempel, jeg havde hørt før; en analogi over hvordan det er for os, som venter på Jesu komme. Forestil dig en, som du elsker inderligt, har været afsted på en lang tur, og den snart kommer hjem til dig. Personen ankommer med skib, så du ved ikke helt den præcise dato på ankomsten. Du ville vente på havnen hele tiden og vente spændt ved kajen og se forventningsfuldt efter skibet i horisonten. Du ville vente spændt på at se din elskede igen!

I mit hverdagsliv, hvis jeg “venter” en, som jeg har elsket vende tilbage, så vil jeg være vågen og se frem til det. Det vil beskæftige mine tanker – livet går ikke bare forbi, uden at jeg tænker på og snakker om det.

Sådan må det være for mig, når det handler om Jesu genkomst. Jeg burde være forventningsfuld og vente spændt – leve i forventning om den dag. Det er meget anderledes end at være bange og frygte det.

Der er intet at frygte

Jeg delte et vers med min ven, som har hjulpet mig mange gange: “For Gud har ikke givet os frygts ånd …” Andet Brev til Timotheus 1:7 (engelsk oversættelse). Det vigtigste er, at jeg er trofast i dag, til at gøre det Gud viser mig. Hvis jeg gør dette dag efter dag, år efter år, så vil jeg være klar, når han kommer for at hente, de som elsker hans tilsynekomst. Så har jeg absolut ingenting at frygte! (Andet Brev til Timotheusbrev 4:8)

Jeg tænkte på historien om Martha og Maria (Lukasevangeliet 10:38-42). Martha var bekymret og urolig over mange ting, og i modsætning var Maria optaget af en ting som var nødvendig: den del som ikke ville blive taget fra hende. Jeg kan være så travl og optaget med alt som sker omkring mig og let blive nedtrykt. Jeg glemmer at leve i denne forventningens ånd. Jeg kan være så travl med “dit og dat skal gøres,” “der var en person som sagde,” og “jeg håber, vi har penge nok …,” i alle disse jordiske ting. Mine egne er ikke vendt “indad”, og jeg er ikke vågen for den ene ting som er nødvendig: at leve for at være fuldt værdig for min himmelske brudgom. Hver dag skal jeg være mere bevidst om, at han følger med i mine tanker, ord og handlinger. Jeg skal finde disse ting som ikke stemmer overens med Guds ord og være lydig til at sejre over dem – for at gøre mig klar.

Jeg vil leve i denne forventningens ånd. Så vil jeg være klar, når Jesus kommer. Jeg vil være en af de som har tro på jorden!

“Men når Menneskesønnen kommer, mon han så vil finde troen på jorden?” Lukasevangeliet 18:8.

Skrifsteder er taget fra bibelen.dk, den autoriserede oversættelse af bibelen 1992, med mindre andet er specificeret. Copyright © Det Danske Bibelselskab 1992.