Vil du være lykkelig?

Dette spørgsmål er nok ikke så svært at svare på, men hvordan bliver man egentlig lykkelig? Hvordan opnår man fuld tilfredshed, fred og glæde i livet? Er det i det hele taget muligt?

Forleden aften kom jeg i tanke om en historie jeg hørte for en stund siden. Den handlede om en ældre og skrøbelig mand som var ude at gå tur, ledsaget af en yngre mand. Den ældre mand henvendte sig til den yngre og sagde strålende: "Jeg er så lykkelig! Og ved du hvorfor? Fordi jeg vil ingenting længere!". Den ældre mand havde gennem sit liv givet slip på sin egen, egoistiske vilje til fordel for Guds gode vilje. Og det var det som havde gjort ham så lykkelig.

Næste dag sad jeg i bilen med en kollega, da samtalen faldt på et TV- program, som rystede os begge. Det handlede om unge mennesker der havde fortvivlende, ja nærmest uopnåeligt høje krav til deres kommende partner, og i det hele taget til hvordan livet skulle udspille sig for dem. Det handlede om en glamourøs tilværelse både hvad angik bolig, kost og udseende. Det ulykkelige ved det var, at disse unge mennesker højst sandsynligt var overbeviste om, at fik de deres krav opfyldt, ville de også finde lykken; Men er det sandt?

Jeg kom i tanke om ordene fra aftenen før; om den klarhed de bragte med sig, og den enfoldighed de blev sagt i. Den ældre mands udsagn taler om en forståelse som rækker ud over, hvad man almindeligvis forbinder med lykke. Han taler om en lykke der er helt uafhængig af ydre forhold. Nemlig den lykke man får ved at opgive sin egen vilje.

Jeg tænkte: Er det virkelig så enkelt? Kan det virkelig lade sig gøre at blive lykkelig, hvis man ikke vil noget selv?

Et eksempel i at leve lykkeligt

I Hebræerbrevet 1, 9 står der: Du elskede ret og hadede uret, derfor har Gud, din Gud, salvet dig med glædens olie frem for dine lige.

Dette vers beskriver hvordan Jesus havde det mens han levede på jorden. Han blev salvet med glædens olie frem for sine ligemænd, han var altså mere lykkelig end andre mennesker i sin samtid. Men hvad var det for en ret han elskede, og hvori bestod uretten?

Jesus siger selv; for jeg er kommet ned fra himlen, ikke for at gøre min egen vilje, men hans vilje, som har sendt mig. (Johannesevangeliet 6,38). Det var altså Faderens vilje han elskede og levede for at gøre og den uret Jesus hadede var hans egen vilje – hans menneskelige tilbøjeligheder, som ville det modsatte af hvad Gud ville.

Vi ser fx i Mattæus 26, 39-44, hvordan Jesus stred i bøn, for ikke at lade denne egenvilje få magt. Sådan stred Jesus hver dag i sit liv, når han mærkede at irritation, bekymring eller utålmodighed, ville tynge ham. Han elskede derimod Guds vilje, som var at han skulle lide tålmodigt, bære over med hvert menneske, og velsigne og gøre godt.

Jesus ville altså, ligesom den ældre mand, ikke noget selv. Han fremstillede sig for at gøre sin himmelske faders vilje, hver eneste dag mens han var på jorden, og dermed måtte han samtidig sige nej til alt det der lå uden for denne vilje.

Tror jeg på at Jesu liv er værd at efterfølge, må jeg altså, ligesom han, opgive min egen menneskelige vilje!

At opgive min vilje = at blive lykkelig?

Som mennesker har vi en enorm egenvilje der slår igennem allerede fra vi er små børn. Vi har tanker om hvad der er vores ret, hvordan vi vil behandles af andre, hvordan vi skal se ud, hvad vi skal kunne og hvordan vi vil have det. Når mine planer af den ene eller anden årsag mislykkedes, når der sker uforudsete ting, eller et medmenneske trodser min vilje, så er det at min lykke kommer på prøve. Det er i disse situationer, som alle mennesker i større eller mindre grad udsættes for, at den menneskelige vilje vil tynge os med bekymring, bitterhed eller følelsen af at være uretfærdigt behandlet.

Men hvordan kan jeg bevare lykken, freden og glæden under sådanne forhold?

Jo, ganske enkelt ved at opgive min egen vilje og stole på Gud, som også Jesus gjorde da han var på jorden. Den syndige menneskevilje vil til enhver tid stå Guds vilje imod, ”For det, kødet vil, er fjendskab med Gud”. (Romerne 8, 7) Den vil drive os længere og længere væk fra den frelser som netop kastede sin egen vilje over bord.

Vælger jeg i livets forhold at sige JA til min egen vilje, (og dermed nej til Guds vilje) vil jeg ende i tomhed. I en ulykkelig og ensom position; alene med alle mine krav og borte fra Gud og hans fuldkomne styrelse.

Vil jeg altså være lykkelig, må jeg lægge hele mit liv i Guds hænder, og stole på min himmelske fader. Så vil ordet fra Matthæusevangeliet 6, 33 gå i opfyldelse: ”Men søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift”. Først da bliver jeg virkelig lykkelig!

Gid mange må finde vejen til et lykkeligt liv gennem denne simple opskrift: "Jeg vil ikke noget selv".