Den største invitation du nogensinde vil modtage

“Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile. Tag mit åg på jer, og lær af mig, for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet, så skal I finde hvile for jeres sjæle. For mit åg er godt, og min byrde er let.” Matthæusevangeliet 11:28-30.

Vi lever i en rastløs verden.

Er Guds ord stadig anvendelig i vore dage? Er det muligt i sandhed at have hvile for ens sjæl, som Jesus her tilbyder os? Selvfølgelig er det det; Guds ord er uforanderligt og så sandt som Gud lever, holder det.

Tag mit åg på jer

Vi kan være meget taknemlige for, at vi kan komme til en indre ro, og at Jesus fortæller os hvordan. “Tag mit åg på jer …” Hvad er hans “åg?” Vi behøver kun tænke på det begrænsende seletøj, som blev brugt til at holde oksen i bevægelse efter landmandens vilje. Når jeg bærer Jesu åg, kan jeg ikke “gå min egen vej,” men skal overgive mig til en højere vilje. Hvordan bringer det mig sand hvile i min sjæl?

“Lær af mig, for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet.” Hvilken lærer! Han ved nøjagtigt, hvad det vil sige at leve i en ugudelig verden med en krop og sjæl, som er genstand for følelser og mange fristelser. Med tendensen til at dømme ting udfra hvad jeg tænker og føler, på et hvilket som helst givet tidspunkt, og til at reagere ud fra det. Han inviterer os til at læse af ham, han som er sagtmodig og ydmyg af hjertet.

Der, under Jesu åg, forstår jeg, at når Gud virkelig har kontrol over mit liv, og jeg overgiver mig selv til hans vilje, finder jeg hvile. Alle protester om de andre og/eller den behandling jeg modtager af dem, eller livets omstændigheder ophører. Han leder mig liv nu, og jeg lærer at blive taknemlig for alle ting, som det er hans perfekte vilje for mig. “Sig tak under alle forhold; for dette er Guds vilje med jer i Kristus Jesus.” Første Brev til Thessalonikerne 5:18.

Min byrde er let

Det sker ikke alt på en gang, men jeg lærer som Jesu discipel, at blive sagtmodig og ydmyg af hjertet, at stole på Gud i alle situationer til at skabe en god udvej, i hans tid. Er det ikke præcis, hvad Jesus gjorde, som han underkastede sig alle former for behandling—selv døden på et kors? Han valgte at lide i hans livstid, hellere end at synde, som der står skrevet i Hebræerbrevet 11:25 og Peters Første Brev 4:1. “Mit åg er gavnligt og min byrde er let.” Vi kunne sige alt er let, når jeg har indstillingen til at lide, og det er det virkelig, fordi med denne indstilling er Guds nåde med mig i rigeligt mål; han vil hjælpe mig til at gøre hans vilje.

Gå min egen vej—har det nogensinde bragt hvile i min sjæl, mit inderste væsen? I kampen for at få min egen vilje igennem eller give efter for den i fristelsen, finder jeg, som en urolig okse; livet er besværligt; det er hårdt! Lade Gud—fredens Gud—have fuld kontrol, er vejen som min sjæl længes efter, ja, freden som hele verden leder efter. Velsignet er alle som adlyder disse Jesu ord; de kommer i sandhed til hvile.

Hvilken mulighed, at bære hans åg sammen med ham under faderens tjeneste!