Hvad er åndens frugt?
Åndens frugt er guddommelig natur (kærlighed, langmodighed, godhed, osv.) som bliver min natur, når jeg sejrer over synden.
Hvad er åndens frugt?
Nogle af åndens frugter bliver beskrevet i Galaterbrevet 5:22-23, “Men Åndens frugt er kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, mildhed og selvbeherskelse.”
Åndens frugter er hovedsageligt det modsatte af synd og egoisme. Åndens frugt er Kristi liv, det er guddommelig natur. Det er det nye og forfriskende liv, der bliver en del af min natur når jeg, i lydighed mod ånden, tillader mig selv at blive renset og dø for synd. Åndens frugt er resultatet af at vandre i ånden (Galaterbrevet 5:16-26).
Læs mere om korset og at dø for synden her.
Hvordan får vi åndens frugt?
“Sandelig, sandelig siger jeg jer: Hvis hvedekornet ikke falder i jorden og dør, bliver det kun det ene korn; men hvis det dør, bærer det mange fold.” Johannesevangeliet 12:24.
For at dette frø eller frugt kan vokse, er der noget som skal dø. Men når det dør, så kommer det nye liv – vi får flere og flere af åndens frugter, når vi bringer vor syndige natur i døden ved lydighed mod ånden – ved at vandre i ånden.
For eksempel er godhed et af Åndens frugter. Vi ønsker at vise godhed mod vor familie, vore kollegaer og de, som vi møder på vor vej, men så er der noget som ikke går, som jeg ønsker eller nogen siger noget på en bestemt måde, og jeg mærker det modsatte af godhed i mig. Noget usmageligt ønsker at komme ud. Dette er min syndige natur, eller “kød” og det er det som skal dø, for at få del i godhedens kostbare frugter!
Læs mere om at sejre over synden her.
“Så lad da det jordiske i jer dø: utugt, urenhed, lidenskaber og onde lyster, og griskhed, for det er afgudsdyrkels. … Ifør jer da, som Guds udvalgte, hellige og elskede, inderlig barmhjertighed, godhed, ydmyghed, mildhed, tålmodighed. Bær over med hinanden og tilgiv hinanden, hvis den ene har noget at bebrejde den anden …” Kolossenserbrevet 3:5,12-13.
Få del i åndens frugt: en livslang proces
Dette er en vedvarende proces: der skal altid dø noget i mig selv, for at guddommelig natur kan kan få plads. Des mere jeg “dør,” des mere kan jeg modtage ægte, gode tanker, ord og handlinger og bliver mere og mere retfærdig og hellig (Andet Petersbrev 1:3-9).
Det samme gælder kærlighed, fred, langmodighed og alle de andre åndens frugter. Dette er et livslangt værk. Der er altid mere guddommeligt arbejde at strække sig ud efter. Vi skal altid have denne længsel og brand i vore hjerter, “Jeg skal have mere del i åndens frugter, jeg skal renses og blive mere ren, jeg skal fyldes med guddommelig natur!”
“Men nu, da I er blevet befriet fra synden og er blevet trælle for Gud, får I den frugt, at I helliges, og til sidst evigt liv.” Romerbrevet 6:22.
Skrifsteder er taget fra bibelen.dk, den autoriserede oversættelse af bibelen 1992, med mindre andet er specificeret. Copyright © Det Danske Bibelselskab 1992.