Hvad det vil sige, at venskab med verden er fjendskab med Gud

Hvordan ved jeg, om jeg er “venner” med “verden?”

Skrevet af Peter Damnjanovic
Hvad det vil sige, at venskab med verden er fjendskab med Gud

“I utro, ved I ikke, at venskab med verden er fjendskab med Gud? Den, der vil være ven med verden, står som en fjende af Gud.” James 4:4.

Hvad vil det sige? Vil det sige, at hvis jeg er venner med folk som ikke er kristne, så er jeg Guds fjende? Vil det sige, at jeg skal være ubehagelig, uvenlig, kold og distanceret mod ikke-troende og have en “helligere-end-dig” attitude for at være Guds ven?

Jeg tror ikke, at det var det, Jakob mente, selvom det af nogle kan opfattes sådan. De mener, at de ikke kan give ikke-troende et håndtryk eller selv dele et måltid sammen, for frygten for at blive “uren.” Andre nægter at benytte sig af moderne teknologi, biler og computere, osv. af frygt for “venskab med verden.” Dette gør, at de lever langt fra og skyr kontakt med de fleste andre mennesker!

Siden Gud elsker mennesker og ønsker at drage dem tilbage til ham og frelse og hjælpe dem, har disse fortolkninger den modsatte effekt, som er at skubbe folk væk. Det står i Johannesevangeliet 3:16, “For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.”

Bibelen fortæller os lidt om Jesu liv, indtil han var 30, men vi kan antage, at han levede iblandt mennesker på en normal måde. Folk tænkte på ham som “tømmermandens søn!” Han levede ikke som en eneboer langt væk fra mennesker. Faktisk, gennem de tre år i hans offentlige tjeneste, blev han kendt som en ven for toldere og syndere (Matthæusevangeliet 11:19). Men han var bestemt ikke en ven af verden!

Hvad er “verden?”

Så, med dette i tankerne, hvad betyder sætningen “venskab med verden er fjendskab med Gud” så egentlig? Altså for at forstå dette ordentligt, så lad os gå tilbage til verdens begyndelse. I Første Mosebog 1:31 står der, “Gud så alt, hvad han havde skabt, og han så, hvor godt det var …”  Så må noget have ændret sig, siden Jakob skrev denne advarsel!

Dette “noget” er forklaret i Første Mosebog 3 om menneskehedens ulydighed og fald i synd, og de forfærdelige forandringer det skabte. Bare tre kapitler senere i Første Mosebog 6:5 står der, “Herren så, at menneskenes ondskab var stor på jorden, og at alt, hvad de ville og planlagde dagen lang, kun var ondt.” Hvilken forfærdelig udvikling!

I begyndelsen havde Adam og Eva kun med Gud at gøre og blev påvirket af hans ånd og alt som var godt. Men ved at lytte til slangen (Satan), blev de påvirket af en stolt, fordærvet ånd. De valgte at være ulydige mod Gud og faldt i synd og adskillelse fra Gud. Så kærlighed til Gud, til hans bud og alt som er godt blev erstattet af kærlighed til en selv. Denne egoisme – ønsket om at få, det jeg vil, tænker eller ser, ligemeget om det er rigtigt eller forkert og leve efter min egen stolthed – infiltrerede hele menneskeheden. Dette er “verden,” og det er ikke et eller andet sted derude! Det er inde i ethvert menneske. Bibelen kalder denne menneskenatur efter faldet “kødet,” og dette har påvirket hver eneste person i verden

Satans ånd er nu den primære ånd i verden, han som er fjende af Gud og menneskeheden, og der står skrevet i Efeserne 2:2-3, “… ham, som hersker over luftens rige, den ånd, der stadig virker i ulydighedens børn. Til dem hørte også alle vi engang. I vort køds begær gjorde vi, hvad kødet og sindet ville, og vi var af natur vredens børn ligesom de andre.”

Helt enkelt farede menneskene håbløst vild i synden uden en udvej, og det er derfor Gud i sin store kærlighed for os sendte Jesus for at frelse os (Johannesevangeliet 3:16; Romerne 5:8). Jesus blev et menneske, og som et menneske genstand for alle de svagheder, vi har. Han kunne blive og blev fristet helt ligesom os (Hebræerne 4:15), men i disse fristelser kæmpede han imod og overvandt lysterne i sit kød. Han gjorde dette hver dag, og han råbte, lige før han døde “Det er fuldbragt!” Vejen tilbage til Gud var nu banet, men enhver person skal selv vælge, hvad de vil.

Vil du være ærlig om din tilstand og erkende dit eget personlige behov for en frelser, for at hjælpe dig med at sejre over syndens verden inde i sig selv? Eller vil du bedrage dig selv og lade som om alt er godt og blive ved med at leve på en løgn?

Hvad er “venskab med verden?”

Så venskab med verden vil sige at gå med på, leve i, være enig i og elske lysterne i kødet og den drivende ånd bag dem – selv, selv, selv! Du kan ikke gøre det og være Guds ven! Den eneste måde du kan være Guds ven, er at vende dig fra synden, vende dig mod Jesus og give ham hele dit hjerte og følge ham. Det er at hade lysterne i kødet – al egoisme, stolthed og ondskab – og elske det Gud elsker – alt som er godt, rent, ædelt og elskeligt.

Versene i Johannes Første Brev 2:15-17 gør dette krystalklart: “Elsk ikke verden og heller ikke det, som er i verden. Hvis nogen elsker verden, er Faderens kærlighed ikke i ham; for alt det, som er i verden, kødets lyst og øjnenes lyst og pral med jordisk gods, er ikke af Faderen, men af verden. Og verden og dens begær går til grunde, men den, der gør Guds vilje, bliver til evig tid.”

Når vi giver vore hjerter og liv tilbage til Gud gennem hans søn, Jesus Kristus, og begynder at følge ham i lydighed, fylder Guds Helligånd os og leder os. Des mere vi kommer fri fra lysterne i vort kød (selv, selv, selv), des mere fylder kærlighed, glæde, fred og alt andet som er godt os. Vi bliver fyldt med kærlighed til Gud og mennesker og ønsker at hjælpe mennesker, ligesom vi er blevet hjulpet.

 

Måske er du interesseret i at læse mere på vor temaside om at være kristen, eller i artiklerne herunder.

Skriftsted taget fra: www.bibelsselskabet.dk: "Læs i bibelen".

Download gratis e-bog

Den nye pagt og lovløshedens hemmelighed

Skrevet af Sigurd Bratlie

Den nye pagt er en personlig pagt, som vi indgår med Gud, hvor vi forpligter os til at adlyde al hans vilje og til gengæld forpligter han sig til at udstyre os med alt, vi behøver for at gøre dette. Lovløshedens hemmelighed er at de fleste folk bortforklarer denne del af nåden, som Jesus har overleveret os, og i stedet forvender de Guds nåde til en tilladelse til at synde.