Hvorfor bitterhed kun fører til problemer

Tilgivelse: Josefs eksempel

«Da Josefs brødre så, at deres far var død, sagde de: »Hvad nu, hvis Josef vil stræbe os efter livet og gengælde os alt det onde, vi har gjort mod ham?« De sendte så den besked til Josef: »Din far befalede os før sin død at sige sådan til dig: ›Tilgiv dog dine brødre deres overtrædelse og synd; de handlede ondt mod dig.‹ Så tilgiv nu den synd, din fars Guds tjenere har begået.« Josef græd over deres ord til ham.» Første Mosebog 50,15-17.

Brødrene var bange for, at Josef kun havde tilgivet dem, fordi faren havde pålagt ham dette. Erfaringsmæssigt skaber en sådan uret, som Josef havde oplevet fra sine brødre, en bitter rod. Josef havde nu magt til at straffe dem, og brødrene frygtede straffen. For at gøre op for skaden kom de til ham, faldt ned for ham og sagde: «Vi vil være dine trælle». Første Mosebog 50,18. Men brødrene havde ingen grund til at frygte. Josef havde bevaret hjertets renhed i det hele og kunne derfor se Guds hånd i det, der skete. Han havde af hjerte tilgivet dem, og her kommer de berømte ord: «I udtænkte ondt mod mig, men Gud vendte det til det gode. Han ville gøre det, der nu er sket: holde mange mennesker i live». Første Mosebog 50,20.

Dette er en af de mest gribende beretninger, vi kan læse i bibelen. Josef forstod, at tilgivelse og forsoning var en helt afgørende betingelse for, at Jakobs efterkommere ville holde sammen og bevares som et folk i fremtiden. Det er underligt at tænke på, at dette tolv-stammefolk har sit udspring af forsoningen mellem tolv brødre.

Overvind det onde med det gode

Sådan også med Nelson Mandela i Sydafrika. Han sad i fængsel på Robben Island i 27 år. En sådan oplevelse ville normalt have skabt en bitter rod. Men i forbindelse med sin løsladelse fra fængslet, fortæller han: «Da jeg gik ud af døren mod porten der ledte til min frihed, vidste jeg, at hvis jeg ikke lod bitterheden og hadet blive tilbage, ville jeg for altid være i fængsel». Han forstod, at det fremtidige samfund i landet ikke kunne bygges på en bitter rod, men kun på tilgivelse og forsoning.

«Lad dig ikke overvinde af det onde, men overvind det onde med det gode», skriver Paulus i Romerne 12,21. Hvis man bliver bitter i livets forhold, er man blevet overvundet af det onde. Som sådan er man ude af stand til at overvinde det onde.

«Stræb efter fred med alle og efter den helligelse, uden hvilken ingen kan se Herren. Se til, at ingen går glip af Guds nåde, at ingen bitter, skadelig rod får lov at sætte skud, så mange forgiftes af den.» Hebræerne 12,14-15. Den bitre rod sætter sig fast i et urent hjerte. Den har stor smitte-effekt og volder kun skade. Et rent hjerte holder bitterheden ude.

Korset forener

«Det var Gud, der i Kristus forligte verden med sig selv og ikke tilregnede dem deres overtrædelser, men betroede os ordet om forligelsen.» Andet Brev til Korintherne 5,19. Ved Jesu soningsdød er verden blevet forliget med Gud. Denne fred, som følge af forligelsen, kan enhver sjæl der kommer til tro på Kristus erfare. Men hvis denne fred og forligelse skal bevares, skal den tilbøjelighed i vort kød, som gemmer på og husker det onde, andre gør imod en, bringes på korset, for det er kun der fjendskabet kan dræbes (Efeserne 2,14-16).

Fjendskab og bitterhed skaber adskillelse imellem mennesker, mens korset forener. Bagtaler eller anklager du din næste, er det fjendskabet i dit kød der har fået din tunge som redskab. «Vi levede i ondskab og misundelse, vi var forhadt og hadede hinanden.» Titus 3,3. Fjendskab avler fjendskab. Tænk at komme ud af denne onde cirkel for tid og evighed! Derfor skal vi som kristne « ikke forhåne nogen eller være stridbare, men skal være milde og vise sagtmodighed mod alle mennesker». Titus 3,2. «Som Herren tilgav jer, skal I også gøre.» Kolossenserne 3,13.

Vi ser, at tilgivelse og forsoning er helt nødvendig og grundlæggende i det kristne budskab og som en betingelse for at blive en samfunds-bygger.