Zakæus: En speciel invitation og en drastisk ændring

Zakæus: En speciel invitation og en drastisk ændring

Hvordan Jesu indbydelse forandrede tolderen Zakæus’ liv for altid, og hvordan vort liv også kan forandres helt.

7 min. ·

Zakæus i morbærfigentræet

I Lukasevangeliet 19,1-10 kan vi læse historien om overtolderen Zakæus, der straks tog imod Jesu personlige kald om at give hans liv mening og retning, selvom det betød store ændringer i hans livsstil. På denne måde blev han et skinnende eksempel på, hvad Gud kan gøre i et menneske, der tager imod denne invitation og personligt tager Jesu ord til hjerte.

Der er sandsynligvis stadigvæk mange mennesker der også sidder i sit «morbærfigentræ» som har hørt, at Jesus er i byen og vil se hvilke tegn og under, han gør. De er tilskuere, men har ingen personlig tilknytning, som Jesus forkynder.

Men Jesus stoppede under morbærfigentræet og sagde til Zakæus, at han skulle skynde sig ned, da han skulle blive i hans hus. Nu skulle Zakæus tage et personligt valg. Indtil da havde han kun været til skuer, men nu var det blevet personligt. Han skulle afgøre, hvor han stod i forhold til denne forespørgsel – og han tog den rigtige beslutning!

En personlig invitation til dig

Du kan spørge dig selv, hvilken relevans dette skal have for os i dag. Der er ingen Jesus på vejen der stopper under vort «morbærfigentræ», og siger at han ønsker at komme og besøge os. Nej, det er måske ikke sådan bogstaveligt talt, men mesteren selv siger i Johannes' Åbenbaring 3,20, «Se, jeg står ved døren og banker på; hører nogen mig og åbner døren, vil jeg gå ind til ham og holde måltid med ham og han med mig.» Dette ligner meget,t han sagde til Zakæus.

I denne forstand inviterer Jesus mennesker i dag, på præcis samme måde som han gjorde dengang, til at åbne dørene til deres hjerter og tage imod ham som herre i deres liv. I disse vers i Johannes' Åbenbaring kan vi læse Jesu kald til nogle i kirken i Laodikea, som var lunken – hverken varm eller kold – sådan at Jesus følte, at han ville spytte dem ud af sin mund. «Siden du siger: Jeg er rig, jeg har samlet til huse og mangler intet, og du ikke ved, at hvis nogen er elendig og ynkelig og fattig og blind og nøgen …» Johannes' Åbenbaring 3,15-18. Så man kan sige, at denne person ikke var i en bedre position end overtolderen Zakæus, som havde suget penge ud af folks lommer. Og alligevel stod Jesus ved døren til begge to og bad dem om at omvende sig og leve et helhjertet og lykkeligt liv for Gud.

I Zakæus' tilfælde faldt denne invitation på frugtbar grund. Må det være det samme med os, så vi forstår de ord, som Jesus siger til os personligt – som om han snakkede til os ved navn.

Profeten Esajas siger i Esajas' Bog 50,4: «Gud Herren har givet mig disciples tunge, så jeg med mine ord kan hjælpe den trætte. Hver morgen vækker han mit øre, og jeg hører som en discipel.» Zakæus havde også et åbent øre for Jesu ord og efter at have hørt hans stemme, fulgte han efter Jesus med det samme. Det var krystalklart for ham, at Jesus havde snakket til ham personligt. I Johannesevangeliet 10,3 står der, at fårene hører hyrden, Jesus' røst, og at han kalder sine egne får ved navn og fører dem ud. Sådan gjorde han med Zakæus, og det er sådan, han vil gøre med os alle, hvis vi bare er villige til at høre hans røst og tage imod hans indbydelse.

En livslang kærlighed

Det skal siges, at begyndelsen af Zakæus' trosliv var ekstremt vellykket og «Godt begyndt er halvt fuldendt», ifølge et gammelt ordsprog. Når folk føler en speciel kærlighed til en anden person som egentlig betyder meget for dem, så kan denne kærlighed frigøre så meget positiv energi i dem, at de er i stand til at gøre de ting som ellers ville være ekstremt vanskeligt eller til og med umuligt at udføre.

Dette fænomen kunne også ses i Zakæus. Den kærlighed han modtog fra Jesus tændte en så stærk gensidig kærlighed i ham, at det ikke var noget problem at få ryddet op i sit liv i løbet af bare nogle få dage og gøre op, der hvor han havde skadet eller udnyttet andre mennesker. Han gav til og med halvdelen af sine ejendele til de fattige og tilbagebetalte firedobbelt, hvis han havde snydt nogen.

I Andet Korintherbrev 5,14-15 beskriver Paulus dette fænomen sådan: «Thi Kristi kærlighed tvinger os, fordi vi har sluttet, at når én er død for alle, er de alle døde.  Og han døde for alle, for at de, der lever, ikke længere skal leve for sig selv, men for ham, der døde og opstod for dem.» 

Bibelen siger ikke meget om Zakæus’ liv efter dette. Vi kan håbe, at han beholdt denne begejstring og kærlighed til sin herre og mester til slutningen af sit liv, sådan som der står i Hebræerne 6,11-12. «Men vi ønsker, at hver eneste af jer til det sidste vil vise den samme iver efter den rigdom, som håbet rummer,  så I ikke bliver sløve, men efterligner dem, som ved tro og tålmodighed arver det, som Gud har lovet.»

Er du blevet tilgivet meget?

Der er også noget andet at lære af historien om Zakæus: Hvordan at omgås mennesker når du vil vinde dem for evangeliet eller Kristus. Tolderen Zakæus var nok ganske overrasket over, at Jesus mødte ham med så meget venlighed til trods for, at han havde så meget svindel og synd på sin samvittighed. Han forventede nok hellere en alvorlig prædiken i stedet for disse gode og milde ord. Så hvis vi vil være en vellykket «menneskefisker», bør vi tage ordene i Romerne 2,4 til hjertet, der hvor der står, at «Guds godhed driver dig til omvendelse». Zakæus var et klart eksempel på at denne metode kan være væsentlig mere effektiv, end bare at anklage og bebrejde nogen og optræde som en tugtemester.

Den syndige kvinde i Lukasevangeliet 7 som vaskede Jesu fødder med sine tårer, salvede dem med salve og tørrede dem med sit hår, havde sandsynligvis en lignende oplevelse: «Hendes mange synder er tilgivet, siden hun har elsket meget. Den, der kun får lidt tilgivet, elsker kun lidt.» Lukasevangeliet 7,47.

Her kan vi lære meget fra vor herre og mester: Hvordan han behandlede mennesker, selvom de i henhold til vor egen retfærdighedssans ikke havde «fortjent» sådan kærlighed og så meget godhed på grund af deres tidligere opførsel. Og vi kan også lære af tolderen Zakæus eller den syndige kvinde, at vi også er blevet tilgivet meget, og at vi derfor burde udtrykke vor taknemlighed og kærlighed til Jesus og Gud tilsvarende, lige præcis som disse to gjorde!

Skrifsteder er taget fra bibelen.dk, den autoriserede oversættelse af bibelen 1992, med mindre andet er specificeret. Copyright © Det Danske Bibelselskab 1992.