5 ting næsten ingen ved, at der IKKE står i bibelen

Vidste du at disse velbrugte ord og idèer ikke findes i bibelen?

«Jesus godtager synderes og tolderes handlinger»

Dette er et udsagn der ofte slænges ud af folk som et bibelsk citat, men det er faktisk en forvrængning af, hvad bibelen siger.

«Mens Jesus sad til bords i huset, kom der mange toldere og syndere og sad til bords med ham og hans disciple. Da farisæerne så det, spurgte de hans disciple: »Hvorfor spiser jeres mester sammen med toldere og syndere?» Matthæusevangeliet 9,10-11.

Men bare fordi Jesus spiste middag med disse mennesker, betyder det ikke, at han godtager deres handlinger. Historien fortsætter i vers 12-13.

«Men da Jesus hørte det, sagde han: »De raske har ikke brug for læge, det har de syge. Gå hen og lær, hvad det vil sige: ›Barmhjertighed ønsker jeg, ikke slagtoffer.‹ Jeg er ikke kommet for at kalde retfærdige, men syndere.»

Jesus sad sammen med syndere og toldere for at kalde dem til omvendelse, ikke for at han så igennem fingre med deres handlinger. Han elskede dem, ja, men han fandt ikke på undskyldninger for deres skyld. Han elskede dem faktisk alt for højt til at tillade dem at fortsætte i sin synd.

I stedet for at have en passiv holdning til synd var hele Jesu livsværk at få mennesker til at omvende sig til Gud!

«Alle er syndere»

Dette er et citat som er meget tæt på at være bibelsk.

I Romerbrevet 3,23 står der, at «alle har syndet og har mistet herligheden fra Gud». Så hvad er forskellen mellem «alle har syndet» og «alle er syndere»? Det ligger i tidsbøjningen. «Alle har syndet» er et sandt udsagn. Der står også skrevet i Første Johannesbrev 1,8, at «Hvis vi siger, at vi ikke har synd, fører vi os selv på vildspor, og sandheden er ikke i os.»

Men det er her, de fleste bliver forvirret.

Bare fordi jeg har syndet før, bare fordi jeg har synd som bor i min krop betyder ikke, at jeg skal fortsætte med at begå synd. Det betyder ikke, at jeg skal være en synder. Bibelen indeholder faktisk mange vers som siger, at vi skal stoppe med at gøre det, som vi ved er synd.

«Men nu skal også I aflægge det alt sammen: vrede, hidsighed, ondskab, spot og skamløs snak i jeres mund. Lyv ikke for hinanden, for I har aflagt det gamle menneske med dets gerninger og iført jer det nye, som fornyes i sin skabers billede til at have erkendelse.» Kolosserbrevet 3,8-10.

Jo, det «gamle menneske» der nævnes her, var en synder. Alle har syndet. Men det nye menneske har aflagt sine synder. I Første Petersbrev 1,15 står der til og med: «men ligesom han, der har kaldet jer, er hellig, skal også I være hellige i hele jeres livsførelse.»

Så der står ikke èn eneste gang i bibelen, at vi skal forblive som syndere, men den formaner os kraftigt til at blive hellig i samme grad, som ham der kaldte os.

«At tro på Jesus er alt der behøves for at komme til himmelen»

Egentlig er dette udtryk bibelsk. Bibelen kan ikke sige det klarere, når det handler om dette. Problemet er, når folk misforstår, hvad det egentlig betyder at «tro på Jesus».

«For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.» Johannesevangeliet 3,16.

Det er ikke nok, at man tror, at der var en mand ved navn Jesus som var Guds søn, og at han ønsker at frelse dig. Men hvis du tror på Jesus, den virkelige Jesus, sådan som han er beskrevet i bibelen, så skal du også tro på alt, hvad han har sagt og gjort.

«Ved I ikke, at uretfærdige ikke skal arve Guds rige? Far ikke vild! Hverken utugtige eller afgudsdyrkere eller ægteskabsbrydere eller mænd, der ligger i med mænd, eller tyve eller griske mennesker, ingen drukkenbolte, ingen spottere, ingen røvere skal arve Guds rige.» Første Korintherbrev 6,9-10.

Man kan se, hvordan folk kan blive forvirret. Først kan det synes som om det er nok bare at tro på Jesus, for at få evigt liv, for så at læse i Korintherbrev, at de som gør uret ikke skal arve Guds rige.

Men hvis du virkelig tror på Jesus og hver eneste ting som er skrevet om ham, så ville du ikke være uretfærdig. Du ville gøre alt for at holde dig væk fra at synde.

Det er ligesom vi læser i Jakobsbrevet 2,17. «Sådan er det også med troen: i sig selv, uden gerninger, er den død.» Tro kan ikke skilles fra gerninger. Hvis du virkelig tror på Jesus, så vil din tro produsere gode gerninger. Og hvis dit liv ikke viser gode gerninger er din tro død, og du tror egentlig ikke på den Jesus, som der skrives om.

Så det er ikke nok at tro, at der engang var nogen ved navn Jesus, men for at få evigt liv må du tro på Jesus, som der skrives om ham. At tro på Jesus betyder handling.

Læs mere om at blive frelst af nåde eller gerninger her.

«Alt virker til det gode til slutt»

Dette er noe som ofte sies til mennesker som opplever lidelser av ulike slag. Eller når ting ikke går slik man vil i det hele tatt. Man kan gi denne lille trøsten om at når lidelsene er forbi vil Gud gjøre det slik at livet virker til det gode igjen.

Problemet er at det ikke står skrevet i Bibelen. Tvert imot er det en ganske farlig måte å tenke på. Selve sitatet kommer fra Romerne 8,28: «For vi vet at alle ting samvirker til gode for dem som elsker Gud, dem som etter hans råd er kalt.»

Det står at alle ting samvirker til gode. På et tidspunkt har noen lagt til ordene «til slutt» og endret hele betydningen. I stedet for å være en kraftig formaning til å være takknemlig for alt, selv det som synes å være dårlig, har det nå blitt en patetisk liten klapp på skulderen om at det nok blir bedre snart.

Men når vi tror på at «alle ting samvirker til gode», da tror vi at selv det som vi synes er dårlig faktisk er bra. Det kan oppsummeres med disse versene fra 1. Peter 1,6-7: «Derfor jubler dere av glede, selv om dere nå en liten stund, nødvendigvis har sorg i mange slags prøvelser. Dette skjer for at deres prøvede tro, som er langt mer kostbar enn det forgjengelige gull – som jo lutres ved ild – skal finnes til lov og pris og ære ved Jesu Kristi åpenbarelse.» Se også Romerne 5,3-5.

For en fantastisk ting å tenke på, at selv våre prøvelsene samvirker til det gode for oss, mens de foregår. Ved å oppleve lidelser på jorden kan vi se at synden som bor i oss prøver å stige til overflaten og komme ut. Da kan all utakknemlighet, bitterhet, hat, osv. som bor i oss dødes. (Kolosserne 3,5) Vi kunne ikke ha dødet noe hvis vi ikke visste at det fantes. Prøvelser fører oss til forvandling.

«Vær alltid takknemlig for noe»

Dette er en veldig sleip vri på verset fra 1. Tessaloniker 5,18: «Takk for alt! For dette er Guds vilje for dere i Kristus Jesus.»

«Vær alltid takknemlig for noe» høres ut som en enkel omskrivning av verset. Men alltid å være takknemlig for noe og å være takknemlig for alt er faktisk to vidt forskjellige ting. Dette går tilbake til verset i Romerne 8,28. Det handler ikke om å klamre seg til troen på at himmelen er blå bak skyene midt på en forferdelig dag. Det handler om å innse at selv det som synes å være dårlig, er noe å takke Gud for. Hvordan ellers ville vi se synden i oss og kunne døde den?

Det handler ikke om å være takknemlig på tross av de dårlige tingene som kommer din vei. Det handler om å være takknemlig for de dårlige tingene. Det er i de tøffe prøvelser i livet at jeg kan renses ved ild.

Denne oppfatningen hører man ofte i «oppmuntrende» fraser hvor man sammenlignes med andre som har det verre enn seg selv. En som for eksempel sliter med økonomiske problemer kan få høre, «Tell dine velsignelser. Du har i det minste et hus og en bil og en jobb.» Selvfølgelig bør vi være takknemlig for de tingene. Men vi skal også være takknemlig for det vi ikke har.

Vi bør være takknemlige for at vi er fattige eller funksjonshemmet, eller arbeidsløse, eller hva det er. Prøvelsene vi går gjennom samvirker bare til det gode for oss, tross alt, og hvordan kan man ikke være takknemlig for et liv fylt med bare godt?