Den største gave der nogensinde er blevet givet

«For et barn er født os, en søn er givet os, og herredømmet skal ligge på hans skuldre. Man skal kalde ham Underfuld Rådgiver, Vældig Gud, Evigheds Fader, Freds Fyrste.» Esajas' Bog 9,6.

Jeg så et skilt på vej til arbejde i dag: «Den første jul var ganske enkel, og det er OK, hvis din også er det» stod der. Det fik mig til at tænke på den første jul i Betlehem, da Jesus blev født. Det var meget enkelt – der var dyr og hyrder som ønskede denne baby velkommen til verden. Jeg er sikker på, at de forstod, at denne aften var meget speciel. Men jeg tror ikke de forstod, at fødslen af det lille barn var den største gave der nogensinde er blevet givet.

Esajas forudsagde Jesu fødsel og mange mennesker ventede på, at han skulle komme. De forventede, at når han kom, ville han etablere et mægtigt rige, frigøre dem fra sine undertrykkere og indføre velstandstid. Så da han blev født i en fattig stald, overså de ham.

Meget af Jesu liv var sandsynligvis sådan – at arbejde sammen med Josef i tømrerværkstedet, at hjælpe sin mor, at vokse op med familien. Alligevel lærte Jesus under opvæksten at tjene de andre i alt. Han søgte aldrig storhed eller ære. Og han gjorde altid Guds vilje, aldrig sin egen. Hans liv var virkelig i strid med alt det, vi som mennesker tænker på som «stort». Han var nedbøjet og ydmyg af hjertet og det var netop ved at ydmyge sig selv og tjene, at han blev vor frelser og alle de andre ting, som Esajas havde lovet – Under, Rådgiver, Fredsfyrste ... (Matthæusevangeliet 11,29; Filipperne 2,7-8).

Læs mere her: Hvad ligger der i et navn? Hvad Jesu fantastiske navne fortæller om ham.

Gennem hele hans liv forstod ingen virkelig den utrolige gave, som Jesus var. Selv hans bedste venner kæmpede om, hvem der skulle sidde ved siden af ham, når han fik sit rige (Matthæusevangeliet 20,20-23). Det var først efter, at han blev korsfæstet, og de fik Helligånden, at de forstod det utrolige offer, Jesus bragte for menneskeheden. Og ikke bare det, men at de kunne følge i hans fodspor og også blive tjenere for andre! Da forstod de, at hans rige ikke var af denne verden, og at han og hans far havde planlagt noget langt ud over det, de havde forestillet sig (Johannesevangeliet 18,36).

Jesu store gave til os, var at han frigjorde os fra vore synder, og at han banede en vej, sådan at vi også kan sejre over synden i vort kød. Vi kan også lære at tage vort kors op, når det gælder alt vort «eget», sådan at vi kan tjene andre, sådan som Jesus gjorde.

Jeg er meget taknemlig for at i år, selvom julen måske ikke bliver ligesom tidligere år, er det muligt at mindes den største gave der nogensinde er blevet givet! Og ikke kun mindes ham, men følge ham på ydmyghedens vej. Så kan jeg også tjene andre rundt mig. Jeg har alle muligheder til at velsigne dem og vise vej til ham.