Det var ikke det, jeg mente!

Jeg så min vens ansigt og indså, hvad jeg havde gjort…talt uden at tænke på, hvordan mine reaktioner kunne indvirke på andre.

Jeg kan være fuldstændig uvidende om den effekt, mine reaktioner har. Mine reaktioner, min indstilling, den måde jeg ser tingene på—disse ting kan faktisk gøre det meget vanskeligt for menneskene omkring mig. Måske “holder folk mig ud” ganske meget, bare fordi jeg ikke har tænkt over konsekvenserne af det, jeg gør!

Fænomenet er fælles for alle mennesker, og det kan forklares. Jeg blev født med en natur eller en “måde at være på,” og siden syndefaldet er den natur besmittet af synd. Paulus beskriver dette: “Jeg ved, at i mig, altså i mit kød, bor der intet godt; … Jeg finder altså den lov, at jeg, skønt jeg vil gøre det gode, kun evner det onde.” Romerbrevet 7:18,21.

Skaber utilsigtet skade

Det er fordi dette “kød”, hvori der ikke bor noget godt, at handlinger som nogle gange er utilsigtede for mig kan skabe så meget skade og vanskeligheder for andre. Jeg taler ikke om bevidst at være skadelig med mine ord eller handlinger. Jeg tænker på ting som at være stædig; jeg ser ikke den skadelige effekt af at “sidde fast i mine principper” har på de som er omkring mig. Eller måske praler jeg og ubevidst og nedtrykker andre. Måske stresser jeg over noget, og dette påvirker virkelig atmosfæren, og de mennesker jeg arbejder sammen med. Selv når jeg poster eller sender en besked og bagefter indser jeg, at jeg faktisk gjorde det for at imponere.

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg synder uden at vide det?

“Jeg mente det ikke på den måde. Det var ikke sådan, det skulle lyde …” Klar kommunikation og at undskylde overfor andre, når det skal til er godt, men der er noget som en endnu vigtigere. I Første Johannesbrev 1:5-7, står der, “Gud er lys, og der er intet mørke i ham … Men hvis vi vandrer i lyset, ligesom han er i lyset, har vi fællesskab med hinanden, og Jesu, hans søns, blod renser os for al synd.” Og i Første Petersbrev 2:9: “Men I er en udvalgt slægt, et kongeligt præsteskab, et helligt folk, et ejendomsfolk, for at I skal forkynde hans guddomsmagt, han som kaldte jer ud af mørket til sit underfulde lys.”

Disse vers taler om at “vandre i lyset,” og det betyder, at de grimme ting som bor i min natur lidt efter lidt bliver synlige for mig, så jeg kan rense dem ud. Hvordan sker det? Det sker ved ydmyghed: erkende den måde det er med mig og ved at stole på Gud for hjælp. “Gud står de hovmodige imod, de ydmyge viser han nåde.” Jakobsbrevet 4:6. Denne nåde er lys til at se tingene klart—som de virkelig er—og hjælp til at rense dem ud af mit liv – selv før de kommer ud og bliver til ting der skader andre. Som discipel er min interesse at komme fri fra mit kød, så jeg tænker aktivt over, hvordan jeg kan gære tingene bedre.

Jeg vælger at sejre

Jeg skal også være klar over, at selvom jeg har et kød, og som resultat ikke gør alt fuldkomment—eller så fuldkomment som det i det mindste kunne være—kan jeg ikke lade mig selv anklage for dette. Satan prøver alt for at frarøve mig håb og fylde mig med tvivl, men sandheden er, at Gud ved, at jeg har et kød hvori der ikke bor noget godt, og at han bryder sig om hvilke valg, jeg tager, som jeg får lys over, hvordan jeg er.

“Så er der da nu ingen fordømmelse for dem, som er i Kristus Jesus. For livets ånds lov har i Kristus Jesus befriet mig fra syndens og dødens lov” Romerbrevet 8:1. Som jeg modtager mere og mere lys fra Gud over de ting som bor i min natur (eller kød)—stædighed, pral, mangel på tålmodighed og kærlighed, søge at behage andre, osv.—Jeg vandrer ikke ifølge kødet (tillader disse synder at herske i mit liv), men i stedet kan jeg vandre ifølge ånden og sejre, når jeg bliver fristet af synden i mit kød (Galaterbrevet 5:16-25).

“I skal leve i Ånden og ikke følge kødets lyst.” Galaterbrevet 5:16. Det er helt fantastisk, at jeg har disse løfter, og at jeg kan blive det helt modsatte af en byrde og besværlig—jeg bliver mere og mere til velsignelse for andre, i stand til at hjælpe dem og have gode, opmuntrende ord at give.